Så trekker vi endnu engang
4.0
"Star Trek VIII: First Contact" er endnu et kapitel i den uendelige "Star Trek"-beretning, og så sandelig et af de bedre!
Det er sjældent, at man i filmhistorien ser hele serier af film. Mest kendt er vel James Bond, der har haft licens til at dræbe siden 1962. Her hjemme har vi Olsen Banden, der fik den første plan i 1968. Og så er der "Star Trek", der startede på tv-skærmen i 1964 og siden har affødt otte spillefilm (se i øvrigt baggrundsartiklen om "Star Trek"), hvoraf den seneste, "Star Trek VIII: First Contact", netop nu kan opleves i de danske biografer.
"First Contact" er den anden spillefilm med "Next Generation"-folkene anført af Capt. Jean Luc Picard i hovedrollerne. Den første, "Star Trek VII: Generations" (1995), var virkelig dårlig især pga. en usammenhængende historie. "First Contact" derimod er langt bedre - ja, faktisk én af de bedste "Star Trek"-spillefilm overhovedet.
Forudkendskab
Men det kræver imidlertid en vis forudkendskab til "Star Trek" i almindelighed og "Star Trek - The Next Generation" serien i særdeleshed for at være helt med på beatet af "First Contact"s fortælling.
Først og fremmest er det godt at kende til Borgerne, der er en cyperteknisk race af zombie-agtige væsener, som assimilerer hele racer. De har i et par af tv-seriens afsnit haft fat i Picard og rodet rundt med hans hjerne, så man kan godt sige, at han er rimelig 'pissed' på Borgernes dronning.
Desuden er det rart at vide, at klingoneren Worf (Michael Dorn) tidligere har tjent under Picard på USS Enterprise. At humanoiden Data (Brent Spinner) i "Generations" fik indsat en følelseschip for at gøre ham mere menneskelig. Samt at den blinde Lt. Commander Geordi La Forge, der før i tiden havde nogle store, sorte elektroniske briller (det såkaldte VISOR!) nu har fået indplantet nogle rigtige elektroniske øjne, der giver ham endnu bedre og mere avancerede synsmuligheder.
Klar til eventyr
Med det i baghovedet - samt de generelle "Star Trek"-spilleregler, der bl.a. indeholder personernes mulighed for at beame sig fra et sted til et andet samt USS Enterprises smarte virtual reality holo-suite, i baghovedet, skulle man være klar til at tage på trekkernes nye eventyr i "First Contact".
Her er Borgerne på spil. De har angrebet Jorden, og selvom Picard og det splinternye USS Enterprise model E er blevet bedt om at stå i venteposition, nægter han, og ankommer i sidste øjeblik til slagmarken, hvor USS Enterprise formår at slå Borgerne tilbage. Her skal det lige indskydes, at det som sædvanlig er Shakespeare-veteranen Patrick Stewart, der spiller Picard. Og han er altså guld værd i den rolle - eller for at sige det lidt anderledes: han er for fed - på en lækker måde!
Sindrig plan
Borgerne har imidlertid en sindrig plan i baghånden. De rejser tilbage i tiden for at forhindre menneskehedens første kontakt med fremmede væsener. Den kontakt førte nemlig til Jordens genopbyggelse efter 3. Verdenskrig og til en massiv udforskning og kolonisering af rummet, der i sidste ende førte til den magtfulde United Federation of Planets.
Hvis Borgerne derimod forhindrer denne kontakt, kan de stille og roligt assimilere hele den jordiske befolkning uden nogen som helst modstand fra Picard og co. - da de jo slet ikke vil eksistere!
Zombie à go-go
Picard og USS Enterprise må derfor følge med tilbage i tiden, hvor en ekspedition, ledet af Commander Riker (Jonathan Frakes) sendes til Jorden for at sørge for at det videnskabelige projekt - opsendelsen af en superhurtig rumraket - der medfører den første kontakt med fremmede væsener, kommer afsted planmæssigt. Samtidig tager Picard og resten af USS Enterprise besætningen kampen op mod de farlige Borger, der ledes af den manipulerende Borgdronning.
I disse kampscener går der helt "Night of the Living Dead" i den, for Borgerne opfører sig som zombier - levende døde. De er allesammen forbundet af en stor kollektiv symbiotisk databank, og de angriber kun, når de er udsat for en direkte trussel. Samtidig er de jo bygget til hele tiden at assimilere mere viden. Dvs. Enterprise folkene må hele tiden finde på nye våbentyper for at blive ved med at dræbe de enkelte Borger. Det er et glimrende påfund og giver en underlig drivende spændingsopbygning.
Hele filmen kan i øvrigt ses som en allegori over individets kamp mod den samfundsskabte kollektive og ensrettende mentalitet. (Var der nogen der sagde kommunisme her?)
Lidt for meget tv
"First Contact" er instrueret af Jonathan Frakes, der altså også spiller rollen som Commander Riker. Man kan mærke, at han har god fornemmelse for seriens stil og rytme, men man kommer ikke uden om, at mange af scenerne har lidt for meget af tv-seriens præg over sig til at det virker på det store lærred. "Star Trek" gør sig bedst i flimmerkassen, hvor de korte afsluttede historier på knap en time er perfekt skruet sammen.
I "First Contact" er det som om, at fortællingen er lidt for "lille" til de ca. to timer filmen varer. Især synes scenerne på Jorden, hvor de tidsrejsende trekkere kommer i kontakt med den alkoholiske videnskabsmand Zefram Cochrane (James Cromwell) , noget langtrukne. Man har så peppet det hele gevaldigt op med både mere action og flere speciel effects end man normalt ser i tv-serien. Og det er egentlig en meget god idé, selvom "Star Trek" jo normalt ikke er kendt for at være en særlig voldelig tju-bang serie, så giver det her fortællingen et vist pusterum, så den kan holde sig selv kørende filmen igennem.
Et must for "Trekkere"
For rigtige "Trekkere" er det vel omsonst at sige, at "First Contact" er et must - de er nok allerede på vej til billetlugerne. Almindelige dødelige vil nu nok også finde glæde i "First Contact", især hvis de har snuset lidt til "Star Trek"-universet gennem tv og generelt finder glæde i science-fiction. For som en af mine gode venner - der nok var lidt mere begejstret for "First Contact" end overtegnede selv - udtalte, så har den elementer fra alle de store sci-fi-film. Der er både ulækre aliens, assimilering af menneskekroppe, flotte rumslag og intellektuelle problemstillinger - samt i øvrigt den klassiske kamp mod uret og en smule zombie-romantik!
Det er sjældent, at man i filmhistorien ser hele serier af film. Mest kendt er vel James Bond, der har haft licens til at dræbe siden 1962. Her hjemme har vi Olsen Banden, der fik den første plan i 1968. Og så er der "Star Trek", der startede på tv-skærmen i 1964 og siden har affødt otte spillefilm (se i øvrigt baggrundsartiklen om "Star Trek"), hvoraf den seneste, "Star Trek VIII: First Contact", netop nu kan opleves i de danske biografer.
"First Contact" er den anden spillefilm med "Next Generation"-folkene anført af Capt. Jean Luc Picard i hovedrollerne. Den første, "Star Trek VII: Generations" (1995), var virkelig dårlig især pga. en usammenhængende historie. "First Contact" derimod er langt bedre - ja, faktisk én af de bedste "Star Trek"-spillefilm overhovedet.
Forudkendskab
Men det kræver imidlertid en vis forudkendskab til "Star Trek" i almindelighed og "Star Trek - The Next Generation" serien i særdeleshed for at være helt med på beatet af "First Contact"s fortælling.
Først og fremmest er det godt at kende til Borgerne, der er en cyperteknisk race af zombie-agtige væsener, som assimilerer hele racer. De har i et par af tv-seriens afsnit haft fat i Picard og rodet rundt med hans hjerne, så man kan godt sige, at han er rimelig 'pissed' på Borgernes dronning.
Desuden er det rart at vide, at klingoneren Worf (Michael Dorn) tidligere har tjent under Picard på USS Enterprise. At humanoiden Data (Brent Spinner) i "Generations" fik indsat en følelseschip for at gøre ham mere menneskelig. Samt at den blinde Lt. Commander Geordi La Forge, der før i tiden havde nogle store, sorte elektroniske briller (det såkaldte VISOR!) nu har fået indplantet nogle rigtige elektroniske øjne, der giver ham endnu bedre og mere avancerede synsmuligheder.
Klar til eventyr
Med det i baghovedet - samt de generelle "Star Trek"-spilleregler, der bl.a. indeholder personernes mulighed for at beame sig fra et sted til et andet samt USS Enterprises smarte virtual reality holo-suite, i baghovedet, skulle man være klar til at tage på trekkernes nye eventyr i "First Contact".
Her er Borgerne på spil. De har angrebet Jorden, og selvom Picard og det splinternye USS Enterprise model E er blevet bedt om at stå i venteposition, nægter han, og ankommer i sidste øjeblik til slagmarken, hvor USS Enterprise formår at slå Borgerne tilbage. Her skal det lige indskydes, at det som sædvanlig er Shakespeare-veteranen Patrick Stewart, der spiller Picard. Og han er altså guld værd i den rolle - eller for at sige det lidt anderledes: han er for fed - på en lækker måde!
Sindrig plan
Borgerne har imidlertid en sindrig plan i baghånden. De rejser tilbage i tiden for at forhindre menneskehedens første kontakt med fremmede væsener. Den kontakt førte nemlig til Jordens genopbyggelse efter 3. Verdenskrig og til en massiv udforskning og kolonisering af rummet, der i sidste ende førte til den magtfulde United Federation of Planets.
Hvis Borgerne derimod forhindrer denne kontakt, kan de stille og roligt assimilere hele den jordiske befolkning uden nogen som helst modstand fra Picard og co. - da de jo slet ikke vil eksistere!
Zombie à go-go
Picard og USS Enterprise må derfor følge med tilbage i tiden, hvor en ekspedition, ledet af Commander Riker (Jonathan Frakes) sendes til Jorden for at sørge for at det videnskabelige projekt - opsendelsen af en superhurtig rumraket - der medfører den første kontakt med fremmede væsener, kommer afsted planmæssigt. Samtidig tager Picard og resten af USS Enterprise besætningen kampen op mod de farlige Borger, der ledes af den manipulerende Borgdronning.
I disse kampscener går der helt "Night of the Living Dead" i den, for Borgerne opfører sig som zombier - levende døde. De er allesammen forbundet af en stor kollektiv symbiotisk databank, og de angriber kun, når de er udsat for en direkte trussel. Samtidig er de jo bygget til hele tiden at assimilere mere viden. Dvs. Enterprise folkene må hele tiden finde på nye våbentyper for at blive ved med at dræbe de enkelte Borger. Det er et glimrende påfund og giver en underlig drivende spændingsopbygning.
Hele filmen kan i øvrigt ses som en allegori over individets kamp mod den samfundsskabte kollektive og ensrettende mentalitet. (Var der nogen der sagde kommunisme her?)
Lidt for meget tv
"First Contact" er instrueret af Jonathan Frakes, der altså også spiller rollen som Commander Riker. Man kan mærke, at han har god fornemmelse for seriens stil og rytme, men man kommer ikke uden om, at mange af scenerne har lidt for meget af tv-seriens præg over sig til at det virker på det store lærred. "Star Trek" gør sig bedst i flimmerkassen, hvor de korte afsluttede historier på knap en time er perfekt skruet sammen.
I "First Contact" er det som om, at fortællingen er lidt for "lille" til de ca. to timer filmen varer. Især synes scenerne på Jorden, hvor de tidsrejsende trekkere kommer i kontakt med den alkoholiske videnskabsmand Zefram Cochrane (James Cromwell) , noget langtrukne. Man har så peppet det hele gevaldigt op med både mere action og flere speciel effects end man normalt ser i tv-serien. Og det er egentlig en meget god idé, selvom "Star Trek" jo normalt ikke er kendt for at være en særlig voldelig tju-bang serie, så giver det her fortællingen et vist pusterum, så den kan holde sig selv kørende filmen igennem.
Et must for "Trekkere"
For rigtige "Trekkere" er det vel omsonst at sige, at "First Contact" er et must - de er nok allerede på vej til billetlugerne. Almindelige dødelige vil nu nok også finde glæde i "First Contact", især hvis de har snuset lidt til "Star Trek"-universet gennem tv og generelt finder glæde i science-fiction. For som en af mine gode venner - der nok var lidt mere begejstret for "First Contact" end overtegnede selv - udtalte, så har den elementer fra alle de store sci-fi-film. Der er både ulækre aliens, assimilering af menneskekroppe, flotte rumslag og intellektuelle problemstillinger - samt i øvrigt den klassiske kamp mod uret og en smule zombie-romantik!
19/11-2018
