Jagten på evig ungdom!
2.0
Rollebesætningen ombord på rumskibet Enterprise er den samme som i Star Trek: Generations og First Contact, og Jonathan Frakes ses, udover i rollen som Riker, også som instruktør...men alt er alligevel ikke, som det plejer at være i Star Trek
Det er ikke meteorer, fjendlige racer eller andre farlige ting som Enterprise og dens besætning denne gang kæmper mod - de kæmper derimod for at redde Ba'ku racen, som har noget alle gerne vil have fingre i. Kaptajn Picard (Patrick Stewart) fatter mistanke om, at alt ikke er helt som det skal være, da hans ven, androiden Data (Brent Spiner) tager et hold forskere som gidsler. De har observeret Ba'ku racen - 600 mennesker, der bor på paradis planeten. Picard og hans team tager til planeten og Picard lærer meget om folket af Ba'ku kvinden Anij (Donna Murphy).
Det viser sig, at Anij faktisk er over 300 år gammel - planeten er nemlig badet i metafysisk stråling, som er i stand til at vende ældningsprocessen. Picard finder ud af, at forskerholdet er udsendt af den døende race Son'a folket, som vil have fingre i ungdomskilden. Det betyder at Ba'ku folket må forflyttes, men hvad betyder 600, når man kan redde milliarder. Son'a folket har i øvrigt også Føderationen på deres side. Men Picard, moralens vogter, sætter sig for at redde Ba'ku folket.
How many does it take to make it wrong?
Det er helt klart det moralske dilemma som den niende Star Trek film handler om. Ønsket om- og jagten på evig ungdom er noget, de fleste mennesker kan relatere sig til. Hvem vil ikke gerne bevare ungdommens spændstige krop og lystige sind? Men der er altid en pris at betale, og denne gang er det altså Ba'ku folket, som man vil ofre. Og er det så i orden at ofre den lille gruppe for at redde den store? Det synes den godhjertede Picard ikke - og kampen kan begynde.
For lidt warp drive - for megen sukkerstads - men Stewart er nu lidt sej
Star Trek har altid været en meget human serie, men denne gang bliver det alligevel for meget. Ba'ku racen har forkastet al teknologi for at leve så harmonisk som muligt, Picard bliver forelsket og Data drømmer om at opleve barndommen. Det medfører et par "klistrede" og forudsigelige scener.
Der er flere udendørsoptagelser i Insurrection end i de tidligere film. Det er logisk nok, at meget af handlingen bør foregå på paradis planeten, men det går selvfølgelig ud over antallet af optagelser i rummet og på Enterprise - det bør ægte Trekies nok notere sig. Men Insurrection er faktisk en helt god historie, selvom der mangler lidt kaos, "red alert" og maximum warp drive på gode gamle Enterprise, for det er trods alt en Star Trek film. Stewart gør det endnu engang godt i rollen som Picard med sin autoritære udstråling og hjertet på rette sted, og der er et par enkelte gode action scener, men alligevel gjorde Insurrection nu ikke det helt store indtryk.
Det er ikke meteorer, fjendlige racer eller andre farlige ting som Enterprise og dens besætning denne gang kæmper mod - de kæmper derimod for at redde Ba'ku racen, som har noget alle gerne vil have fingre i. Kaptajn Picard (Patrick Stewart) fatter mistanke om, at alt ikke er helt som det skal være, da hans ven, androiden Data (Brent Spiner) tager et hold forskere som gidsler. De har observeret Ba'ku racen - 600 mennesker, der bor på paradis planeten. Picard og hans team tager til planeten og Picard lærer meget om folket af Ba'ku kvinden Anij (Donna Murphy).
Det viser sig, at Anij faktisk er over 300 år gammel - planeten er nemlig badet i metafysisk stråling, som er i stand til at vende ældningsprocessen. Picard finder ud af, at forskerholdet er udsendt af den døende race Son'a folket, som vil have fingre i ungdomskilden. Det betyder at Ba'ku folket må forflyttes, men hvad betyder 600, når man kan redde milliarder. Son'a folket har i øvrigt også Føderationen på deres side. Men Picard, moralens vogter, sætter sig for at redde Ba'ku folket.
How many does it take to make it wrong?
Det er helt klart det moralske dilemma som den niende Star Trek film handler om. Ønsket om- og jagten på evig ungdom er noget, de fleste mennesker kan relatere sig til. Hvem vil ikke gerne bevare ungdommens spændstige krop og lystige sind? Men der er altid en pris at betale, og denne gang er det altså Ba'ku folket, som man vil ofre. Og er det så i orden at ofre den lille gruppe for at redde den store? Det synes den godhjertede Picard ikke - og kampen kan begynde.
For lidt warp drive - for megen sukkerstads - men Stewart er nu lidt sej
Star Trek har altid været en meget human serie, men denne gang bliver det alligevel for meget. Ba'ku racen har forkastet al teknologi for at leve så harmonisk som muligt, Picard bliver forelsket og Data drømmer om at opleve barndommen. Det medfører et par "klistrede" og forudsigelige scener.
Der er flere udendørsoptagelser i Insurrection end i de tidligere film. Det er logisk nok, at meget af handlingen bør foregå på paradis planeten, men det går selvfølgelig ud over antallet af optagelser i rummet og på Enterprise - det bør ægte Trekies nok notere sig. Men Insurrection er faktisk en helt god historie, selvom der mangler lidt kaos, "red alert" og maximum warp drive på gode gamle Enterprise, for det er trods alt en Star Trek film. Stewart gør det endnu engang godt i rollen som Picard med sin autoritære udstråling og hjertet på rette sted, og der er et par enkelte gode action scener, men alligevel gjorde Insurrection nu ikke det helt store indtryk.
19/11-2018
