AAAAV!
1.0
Øjeblikkets mest populære amerikanske filmkomiker Jim Carreys nye film er kommet til Danmark. Pas på!
Jim Carrey er ikke en skuespiller, han er et fænomen. Siden den første Ace Ventura-film i 1994 forvandlede ham fra en ukendt birolleskuespiller og standup-komiker til en hel industri, er der næppe mange almindelige mennesker, der ikke på en eller anden måde er kommet i berøring med hans vildt overdrevne mimik og hysteriske humor. Og siden da har verden været delt i to lejre: Dem, som synes manden er kanonmorsom, og dem, som overhovedet ikke kan se joken. Og der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig med hans seneste succes, "Ace Ventura - Når naturen kalder", der har indspillet mange millioner dollars verden over, og som herhjemme får premiere i 37 biografer landet over. Hverken Rødding eller Thisted behøver være bange for at gå glip af de nye løjer, effektivt markedsført med en af Carreys patenterede slaglinier: Nye eventyr - nye dyr - samme frisure.
Personligt hører jeg absolut ikke til blandt de mest rabiate Carrey-hadere. F. eks. må jeg indrømme, at en film som "The Mask" har sine øjeblikke, især i den afdæmpede første halvdel. Men konfronteret med "Ace Ventura - Når naturen kalder", er det ikke muligt at mobilisere bare en anelse god vilje.
HOLD KÆFT HVOR ER DEN FILM BARE DÅRLIG! DEN ER SIMPELTHEN FORNÆRMENDE RINGE!
Så er det sagt. Det er muligt, at hardcorefans vil finde den morsom, men jeg HADER den!
At referere handlingen i filmen er et problem. Den handler om Jim Carrey, der skal finde en forsvunden stamme-helligdoms-flagermus i Afrika, inden dens forsvinden medfører stammekrig. Men handlingen hænger overhovedet ikke sammen, den er blot en undskyldning for periodevis at skifte baggrunden for filmens egentlige "aktiv": Carreys skæren grimasser, skaben sig åndssvag og hysteriske affyring af middelmådige jokes. Carreys figur fylder skærmen i samtlige halvanden time, og ingen af de andre roller påkalder sig den mindste opmærksomhed. Efter at have betalt Carreys astronomiske hyre, har der åbenbart ikke været råd til at hyre andet end ukendte B-skuespillere á la Ian McNeice, Simon Callow og Sophie Okonedo (ja - den Sophie Okonedo!).
Løb for dit liv!
Filmens humor er så infantil, at den burde være forbudt over 12 år. Det intellektuelle niveau får "Waynes World" til at minde om Tolstoj i sammenligning. Et eksempel på filmens humor er, at Carrey siger "Spank you" i stedet for "Thank you" (en joke, som bliver gentaget utallige gange i løbet af filmen). Jeg ved godt, at et millionpublikum verden over er uenig med mig, men jeg har svært ved at forestille mig, at selv 11-årige pubertetsdrenge kan grine af emner som snot, bæ, gorilla-voldtægt, onani og et mekanisk næsehorn, der føder en nøgen Jim Carrey, fordi han er kommet til at låse sig inde.
Carreys lønniveau har åbenbart også medført, at der ikke har været råd til at hyre en bedre instruktør end den debuterende Steve Oedekerk. Man er lige ved at ønske, at filmens producenter helt havde undværet. Filmen er totalt talentløst sat i scene, med dårlig klipning, dårlig persontegning, dårlig instruktion og en katastrofal mangel på evne til at fortælle de få potentielt velfungerende jokes, så de bliver formidlet til tilskueren. Til tider har man ligefrem svært ved at orientere sig, og placere personerne i forhold til hinanden. En ting som relationen mellem Carrey og aben Spike (filmens bedste skuespillerpræstation) er den rene katastrofe - aben er skiftevis til stede og fraværende uden nogen som helst konsekvens.
Hvis man elsker at se Jim Carrey skære ansigter, så er denne film perfekt, for det gør han uafbrudt, halvanden time i træk. Men ellers er det eneste gode jeg kan sige om filmen, at den heldigvis ikke er længere. Havde den varet to timer, er jeg ikke sikker på, at jeg havde overlevet.
Jim Carrey er ikke en skuespiller, han er et fænomen. Siden den første Ace Ventura-film i 1994 forvandlede ham fra en ukendt birolleskuespiller og standup-komiker til en hel industri, er der næppe mange almindelige mennesker, der ikke på en eller anden måde er kommet i berøring med hans vildt overdrevne mimik og hysteriske humor. Og siden da har verden været delt i to lejre: Dem, som synes manden er kanonmorsom, og dem, som overhovedet ikke kan se joken. Og der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig med hans seneste succes, "Ace Ventura - Når naturen kalder", der har indspillet mange millioner dollars verden over, og som herhjemme får premiere i 37 biografer landet over. Hverken Rødding eller Thisted behøver være bange for at gå glip af de nye løjer, effektivt markedsført med en af Carreys patenterede slaglinier: Nye eventyr - nye dyr - samme frisure.
Personligt hører jeg absolut ikke til blandt de mest rabiate Carrey-hadere. F. eks. må jeg indrømme, at en film som "The Mask" har sine øjeblikke, især i den afdæmpede første halvdel. Men konfronteret med "Ace Ventura - Når naturen kalder", er det ikke muligt at mobilisere bare en anelse god vilje.
HOLD KÆFT HVOR ER DEN FILM BARE DÅRLIG! DEN ER SIMPELTHEN FORNÆRMENDE RINGE!
Så er det sagt. Det er muligt, at hardcorefans vil finde den morsom, men jeg HADER den!
At referere handlingen i filmen er et problem. Den handler om Jim Carrey, der skal finde en forsvunden stamme-helligdoms-flagermus i Afrika, inden dens forsvinden medfører stammekrig. Men handlingen hænger overhovedet ikke sammen, den er blot en undskyldning for periodevis at skifte baggrunden for filmens egentlige "aktiv": Carreys skæren grimasser, skaben sig åndssvag og hysteriske affyring af middelmådige jokes. Carreys figur fylder skærmen i samtlige halvanden time, og ingen af de andre roller påkalder sig den mindste opmærksomhed. Efter at have betalt Carreys astronomiske hyre, har der åbenbart ikke været råd til at hyre andet end ukendte B-skuespillere á la Ian McNeice, Simon Callow og Sophie Okonedo (ja - den Sophie Okonedo!).
Løb for dit liv!
Filmens humor er så infantil, at den burde være forbudt over 12 år. Det intellektuelle niveau får "Waynes World" til at minde om Tolstoj i sammenligning. Et eksempel på filmens humor er, at Carrey siger "Spank you" i stedet for "Thank you" (en joke, som bliver gentaget utallige gange i løbet af filmen). Jeg ved godt, at et millionpublikum verden over er uenig med mig, men jeg har svært ved at forestille mig, at selv 11-årige pubertetsdrenge kan grine af emner som snot, bæ, gorilla-voldtægt, onani og et mekanisk næsehorn, der føder en nøgen Jim Carrey, fordi han er kommet til at låse sig inde.
Carreys lønniveau har åbenbart også medført, at der ikke har været råd til at hyre en bedre instruktør end den debuterende Steve Oedekerk. Man er lige ved at ønske, at filmens producenter helt havde undværet. Filmen er totalt talentløst sat i scene, med dårlig klipning, dårlig persontegning, dårlig instruktion og en katastrofal mangel på evne til at fortælle de få potentielt velfungerende jokes, så de bliver formidlet til tilskueren. Til tider har man ligefrem svært ved at orientere sig, og placere personerne i forhold til hinanden. En ting som relationen mellem Carrey og aben Spike (filmens bedste skuespillerpræstation) er den rene katastrofe - aben er skiftevis til stede og fraværende uden nogen som helst konsekvens.
Hvis man elsker at se Jim Carrey skære ansigter, så er denne film perfekt, for det gør han uafbrudt, halvanden time i træk. Men ellers er det eneste gode jeg kan sige om filmen, at den heldigvis ikke er længere. Havde den varet to timer, er jeg ikke sikker på, at jeg havde overlevet.
19/11-2018
