DVD-anmeldelse:
-1.0
The James Bond Collection
Navn og nummer
Mens man enten fryder eller ærgrer sig over Michael Apteds "The World Is Not Enough" ('99), den nittende film i the Bond franchise, kan syv af seriens store numre nu opleves hjemme i virkelig luksuskvalitet. "The James Bond Collection" samler de mest gavmilde Special Editions fra MGM og er værd at erhverve alene for bonusmaterialet, der foruden de obligatoriske trailers indeholder en række originalproducerede dokumentarprogrammer med kuriosa, videoclips og sjældne optagelser.
Først og sidst er det fine film, kopieret fra nye masters i pletfri sprød kvalitet. Vist mangler "Dr. No" (Agent 007 mission: drab, '62) i boxsættet, men Sean Connery, der stadig står som den rigtige Bond for enhver, som har været med hele vejen, var sjældent bedre end i "Goldfinger" (Agent 007 contra Goldfinger, '64) og "Thunderball" (Agent 007 i ilden, '65), som repræsenterer den første æra. Roger Moore var en stivere, mere ironisk Bond, her repræsenteret ved "Live and Let Die" (Lev og lad dø, '73) og "For Your Eyes Only" (Agent 007 strengt fortroligt, '81), mens Timothy Daltons kropsnære 80'ere kun huskes med en enkelt film, "Licence to Kill" (Licence to Kill, '89). Af George Lazenbys enlige svale, "On Her Majesty's Secret Service" (Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, '69), er der lykkeligvis ingen spor.
Begge film fra Pierce Brosnans 90'ere er med. Martin Campbells "GoldenEye" (Goldeneye, '95) er den bedste film, og ekstra-materialet er overdådigt: en kommentar ved Campbell og produceren Michael G. Wilson, to "making of"-featurettes og dokumentaren "The World of 007", der repeterer legenden for de yngste i salen, videoclippet med Tina Turner, der fremfører titelsangen, samt alle de originale trailers og tv-spots. Roger Spottiswoodes "Tomorrow Never Dies" (Tomorrow Never Dies, '97) står dog ikke tilbage for Goldeneye. Især er 5.1-soundtracket med David Arnolds kærlige kommentar til musikken en bonus af de bedre.
For de ældre films vedkommende har man samlet det originale pressemateriale - der er 150 stillfotos til "Thunderball" og "Live and Let Die" - og hevet instruktører, forfattere, fotografer og regissører i studiet til en snak om, hvordan det egentlig var. Connery taler kun i gamle sort-hvide klip, Moore er gavmild med anekdotiske flashbacks, Brosnan reklamerer skamløst for legenden. Formatet er widescreen, lyden Dolby Digital. De syv film fås også enkeltvis, men det giver en særlig oplevelse at se dem i sekvens.
November, 1999
Navn og nummer
Mens man enten fryder eller ærgrer sig over Michael Apteds "The World Is Not Enough" ('99), den nittende film i the Bond franchise, kan syv af seriens store numre nu opleves hjemme i virkelig luksuskvalitet. "The James Bond Collection" samler de mest gavmilde Special Editions fra MGM og er værd at erhverve alene for bonusmaterialet, der foruden de obligatoriske trailers indeholder en række originalproducerede dokumentarprogrammer med kuriosa, videoclips og sjældne optagelser.
Først og sidst er det fine film, kopieret fra nye masters i pletfri sprød kvalitet. Vist mangler "Dr. No" (Agent 007 mission: drab, '62) i boxsættet, men Sean Connery, der stadig står som den rigtige Bond for enhver, som har været med hele vejen, var sjældent bedre end i "Goldfinger" (Agent 007 contra Goldfinger, '64) og "Thunderball" (Agent 007 i ilden, '65), som repræsenterer den første æra. Roger Moore var en stivere, mere ironisk Bond, her repræsenteret ved "Live and Let Die" (Lev og lad dø, '73) og "For Your Eyes Only" (Agent 007 strengt fortroligt, '81), mens Timothy Daltons kropsnære 80'ere kun huskes med en enkelt film, "Licence to Kill" (Licence to Kill, '89). Af George Lazenbys enlige svale, "On Her Majesty's Secret Service" (Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, '69), er der lykkeligvis ingen spor.
Begge film fra Pierce Brosnans 90'ere er med. Martin Campbells "GoldenEye" (Goldeneye, '95) er den bedste film, og ekstra-materialet er overdådigt: en kommentar ved Campbell og produceren Michael G. Wilson, to "making of"-featurettes og dokumentaren "The World of 007", der repeterer legenden for de yngste i salen, videoclippet med Tina Turner, der fremfører titelsangen, samt alle de originale trailers og tv-spots. Roger Spottiswoodes "Tomorrow Never Dies" (Tomorrow Never Dies, '97) står dog ikke tilbage for Goldeneye. Især er 5.1-soundtracket med David Arnolds kærlige kommentar til musikken en bonus af de bedre.
For de ældre films vedkommende har man samlet det originale pressemateriale - der er 150 stillfotos til "Thunderball" og "Live and Let Die" - og hevet instruktører, forfattere, fotografer og regissører i studiet til en snak om, hvordan det egentlig var. Connery taler kun i gamle sort-hvide klip, Moore er gavmild med anekdotiske flashbacks, Brosnan reklamerer skamløst for legenden. Formatet er widescreen, lyden Dolby Digital. De syv film fås også enkeltvis, men det giver en særlig oplevelse at se dem i sekvens.
November, 1999
19/11-2018
