Adrenalinfilm
3.0
Der er spænding og fart over feltet i action- og flykapringsfilmen "Desperat Valg"
Det smarte ved at kapre et fly - set fra terroristernes synsvinkel - er, at man ikke bare kan sende et antiterrorkorps ind bestående af veltrænede amerikanske elitesoldater, der skyder først og spørger bagefter - og iøvrigt synes, at den smukkeste måde at se verden på er gennem et sigtekorn. Eller kan man ikke? I "Desperat Valg" kan man. Det amerikanske militær har udviklet en vanvittig avanceret teknik til at overføre luftbårent personel - i luften. Den er ganske vist ikke færdig afprøvet, men det afskrækker ikke vores helte.
"Desperat Valg" er spækket med den slags teknologisk isenkram; infrarøde briller, avanceret overvågningsudstyr og satelitforbindelser. Men selvfølgelig har de aldrig helt fået det hele med, eller også går det i stykker undervejs, så de bliver nød til at få det til at fungere ved hjælp af to stykker tyggegummi og et sugerør. I forhold til "Desperat Valg" kan "Apollo 13" godt gå hjem og lægge sig . Men heldigvis er det ikke sådan, at teknikken drukner filmen - den fortæller stadig en underholdende historie.
Historien er den slags, hvor om ikke hele verdens, så i hvert fald den amerikanske østkysts skæbne afhænger af en lille håndfuld modige mænd. Den arabiske terrorist Hassan (David Suchet) kaprer en Boing 747 med 400 passagerer. Hans erklærede mål er at få frigivet lederen af hans terrorgruppe, som amerikanerne netop har fanget. Men i virkeligheden er han på en selvmordsmission. Han er i besiddelse af en bombe indeholdende tilstrækkeligt med nervegas til at lægge hele den amerikansk østkyst øde, og han har tænkt sig at sprænge flyet i luften, når det når hen over Washington.
Amerikanerne står mildest talt i et dilemma. De kan vælge at skyde flyet ned over Atlanterhavet, ofre passagerenes liv og dermed redde østkystens befolkning. Men hvis de gør det, er alle beviser på bombetruslen væk, og administrationen vil have begået politisk selvmord.
Elitesoldaten oberst Travis (Steven Seagal) foreslår, at man ved hjælp af en endnu ikke helt gennemprøvet teknik til at overføre personel i luften sender en gruppe elitesoldater ombord på flyet for at uskadeliggøre bomben og terroristerne. Med sig får de sikkerhedseksperten David Grant (Kurt Russel), der er specialist i Hassan. Grant er lidt af en bureaukrat. Han bruger briller, og det han ved er noget, han har læst sig til. Ikke overraskende har soldaterne ikke særlig meget respekt for ham. Men undervejs taber han brillerne og får bevist overfor soldaterne, at han er en rigtig mand. Gruppen får også hjælp af en modig og opfindsom stewardesse og en ligeså modig passager. Hvorimod en amerikansk senator, der er med flyet, og tror han kan vinde politiske point ved at få gidslerne frigivet, bare graver sin egen grav.
Det er en traditionel film, der ikke byder på nogen nyskabende indenfor actiongenren. Tilgengæld er den velfortalt og elementært spændende. Det er den slags film, hvor filmanmeldere ynder at skrive, at 'man bliver underholdt, mens man ser den, men der er ikke så meget at tænke over bagefter'. Men det har man jo egentlig også afgjort med sig selv, inden man går ind og ser den. Hvis man vil have en film at tænke over, så vælger man en helt anden slags film. Til gengæld vìl man så også underholdes optimalt i de to timer filmen varer - og det bliver man af "Desperat Valg".
Det smarte ved at kapre et fly - set fra terroristernes synsvinkel - er, at man ikke bare kan sende et antiterrorkorps ind bestående af veltrænede amerikanske elitesoldater, der skyder først og spørger bagefter - og iøvrigt synes, at den smukkeste måde at se verden på er gennem et sigtekorn. Eller kan man ikke? I "Desperat Valg" kan man. Det amerikanske militær har udviklet en vanvittig avanceret teknik til at overføre luftbårent personel - i luften. Den er ganske vist ikke færdig afprøvet, men det afskrækker ikke vores helte.
"Desperat Valg" er spækket med den slags teknologisk isenkram; infrarøde briller, avanceret overvågningsudstyr og satelitforbindelser. Men selvfølgelig har de aldrig helt fået det hele med, eller også går det i stykker undervejs, så de bliver nød til at få det til at fungere ved hjælp af to stykker tyggegummi og et sugerør. I forhold til "Desperat Valg" kan "Apollo 13" godt gå hjem og lægge sig . Men heldigvis er det ikke sådan, at teknikken drukner filmen - den fortæller stadig en underholdende historie.
Historien er den slags, hvor om ikke hele verdens, så i hvert fald den amerikanske østkysts skæbne afhænger af en lille håndfuld modige mænd. Den arabiske terrorist Hassan (David Suchet) kaprer en Boing 747 med 400 passagerer. Hans erklærede mål er at få frigivet lederen af hans terrorgruppe, som amerikanerne netop har fanget. Men i virkeligheden er han på en selvmordsmission. Han er i besiddelse af en bombe indeholdende tilstrækkeligt med nervegas til at lægge hele den amerikansk østkyst øde, og han har tænkt sig at sprænge flyet i luften, når det når hen over Washington.
Amerikanerne står mildest talt i et dilemma. De kan vælge at skyde flyet ned over Atlanterhavet, ofre passagerenes liv og dermed redde østkystens befolkning. Men hvis de gør det, er alle beviser på bombetruslen væk, og administrationen vil have begået politisk selvmord.
Elitesoldaten oberst Travis (Steven Seagal) foreslår, at man ved hjælp af en endnu ikke helt gennemprøvet teknik til at overføre personel i luften sender en gruppe elitesoldater ombord på flyet for at uskadeliggøre bomben og terroristerne. Med sig får de sikkerhedseksperten David Grant (Kurt Russel), der er specialist i Hassan. Grant er lidt af en bureaukrat. Han bruger briller, og det han ved er noget, han har læst sig til. Ikke overraskende har soldaterne ikke særlig meget respekt for ham. Men undervejs taber han brillerne og får bevist overfor soldaterne, at han er en rigtig mand. Gruppen får også hjælp af en modig og opfindsom stewardesse og en ligeså modig passager. Hvorimod en amerikansk senator, der er med flyet, og tror han kan vinde politiske point ved at få gidslerne frigivet, bare graver sin egen grav.
Det er en traditionel film, der ikke byder på nogen nyskabende indenfor actiongenren. Tilgengæld er den velfortalt og elementært spændende. Det er den slags film, hvor filmanmeldere ynder at skrive, at 'man bliver underholdt, mens man ser den, men der er ikke så meget at tænke over bagefter'. Men det har man jo egentlig også afgjort med sig selv, inden man går ind og ser den. Hvis man vil have en film at tænke over, så vælger man en helt anden slags film. Til gengæld vìl man så også underholdes optimalt i de to timer filmen varer - og det bliver man af "Desperat Valg".
19/11-2018
