Kunsten at score med et hik og en edderkop
3.0
Med filmatiseringen af Dennis Jürgensens bestseller er der lagt i kakkelovnen til dette års store danske familiefilm fra Regner Grasten. Og denne gang er det rent faktisk morsomt!
Viktor (Robert Hansen) er lige startet i 1.g og er faldet pladask for den uopnåelige 3.g'er, Anja (Sofie Lassen-Kahlke). Problemet med at være forelsket i Anja er, at hun allerede har en kæreste - endda en ubehagelig en af slagsen. Han hedder Peter (Joachim Knop), går med Rolex og kører i Porsche. Selv Viktors bedste venner, Torkild (Karl Bille) og Nikolaj (Jonas Gülstorff), ville hellere sætte deres penge på en død hest i et væddeløb end på, at Viktor kan score Anja.
Til en fest hos Torkild får Viktor et kraftigt hikkeanfald, og en småfuld Anja tilbyder ham et kys, hvis han kan hikke en gang til. Det kan han selvfølgelig ikke. Så tæt på og så alligevel ikke.... Værre bliver det for Viktors sjælekval, da han, hængende på bagsiden af en toiletdør, overhører Anjas veninde Gitte (Mira Wanting) og Peter planlægge, hvordan Anja kan miste sin dyd. Nu er gode råd dyre, for Viktor vil gøre alt for at frelse sin elskede fra den slimede karl. Om så han skal gøre sig godt og grundigt til grin.
Den allerførste gang
"Kærlighed ved første hik" er Tomas Villum Jensens spillefilmdebut, og han gør det godt. Der bliver fniset og krummet tæer, når Viktor udsætter sig selv for den ene mere pinlige situation efter den anden, idet vi alle kender til, hvad forelskelse kan få os til at sige og gøre. Specielt scenen, hvor Viktor dukker op med en stor fugleedderkop i fødseldagsgave til Anja, sidder på nethinden, for ikke at glemme Viktors halsbrækkende toiletdørs-stunt, som er Lasse Spang Olsen værdigt. Mere karikerede, men stadig sjove, er Anja og Viktors lillebrødre, som står for de gode replikker.
Derfor er det også umanerligt synd, at Viktor er blevet udstyret med "verdens allerbedste venner", som i bedste fald burde ha' gået i 1.g for mindst ti år siden. Er det virkelig så svært at finde unge talentfulde skuespillere herhjemme til biroller? Heldigvis er Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke godt castet, og de leverer et par solide præstationer godt støttet af det "voksne" skuespillerteam.
"Kærlighed ved første hik" byder på en hel del god humor centreret om det at være ung og forelsket. Mange tvære teenagere kunne få en del ud af at tage sine forældre med i biffen, så de kunne minde dem om, hvordan det var. De skal i hvert fald nok få løsnet smilebåndet.

19/11-2018