Computerspil, cola og... babymos
4.0
Den gamle Transit- og ungdomsunderholdningsmand Peter Gren Larsen har lavet en frisk debutfilm om at blive voksen. Rigtig voksen - sådan omkring de 30 med kæreste og børn
Computernørden Max (Peter Mygind) har et godt liv. Han er single, god til sit arbejde og kreativ. En forfremmelse i kalendersoftware-firmaet TimeWare gør kun tingene bedre. I filmens start støder han ved en tilfældighed på kokken Nicoline (Camilla Bendix), og sød musik opstår. Før nogen ved af det, er Max opgraderet til forlovelse v. 1.0. Ikke med en traditionel ring, men med satellitstyret ur fra Frankfurt, der skal vise sig at få en charmerende uventet funktion senere i filmen. Og kort tid efter bliver familien forøget med en baby.
Både Max og Nicoline kommer hurtigt til at erfare, at det bestemt ikke er nemt at få kabalen karriere, kernefamilie og kærlighed til at gå op. Det starter med skænderier og ender med ulykkeligt brud, som hverken Max eller Nicoline er interesserede i. Og imens går det mistænkeligt og irriterende godt for naboparret, der har 2 børn, en baby og en hund.
Det kan godt være at Peter Gren Larsen er debuterende filminstruktør, men han gør det fandme godt! Den originale historie kan unge og gamle, med og uden børn sagtens identificere sig med, for det er universelle temaer som kærlighed og computere, der tages under kreativ behandling.
Også de mange biroller klæder filmen. Der er f.eks Jesper Klein som den distræte læge og Ditte Gråbøl som opvaskeren Linda. Hendes funktion i filmen er at være comic relief og overhovedet ikke andet, og det kommer til at virke en lille smule for skarpt. Hver gang hun er på, ved man, at nu skal der grines. Men det er kun en detalje, for i det store hele er filmen utroligt velspillet og frisk. Humoren og tonen er skarp og vittig.
"Babydoom" fortjener at blive set af rigtig mange mennesker.
Computernørden Max (Peter Mygind) har et godt liv. Han er single, god til sit arbejde og kreativ. En forfremmelse i kalendersoftware-firmaet TimeWare gør kun tingene bedre. I filmens start støder han ved en tilfældighed på kokken Nicoline (Camilla Bendix), og sød musik opstår. Før nogen ved af det, er Max opgraderet til forlovelse v. 1.0. Ikke med en traditionel ring, men med satellitstyret ur fra Frankfurt, der skal vise sig at få en charmerende uventet funktion senere i filmen. Og kort tid efter bliver familien forøget med en baby.
Både Max og Nicoline kommer hurtigt til at erfare, at det bestemt ikke er nemt at få kabalen karriere, kernefamilie og kærlighed til at gå op. Det starter med skænderier og ender med ulykkeligt brud, som hverken Max eller Nicoline er interesserede i. Og imens går det mistænkeligt og irriterende godt for naboparret, der har 2 børn, en baby og en hund.
Det kan godt være at Peter Gren Larsen er debuterende filminstruktør, men han gør det fandme godt! Den originale historie kan unge og gamle, med og uden børn sagtens identificere sig med, for det er universelle temaer som kærlighed og computere, der tages under kreativ behandling.
Også de mange biroller klæder filmen. Der er f.eks Jesper Klein som den distræte læge og Ditte Gråbøl som opvaskeren Linda. Hendes funktion i filmen er at være comic relief og overhovedet ikke andet, og det kommer til at virke en lille smule for skarpt. Hver gang hun er på, ved man, at nu skal der grines. Men det er kun en detalje, for i det store hele er filmen utroligt velspillet og frisk. Humoren og tonen er skarp og vittig.
"Babydoom" fortjener at blive set af rigtig mange mennesker.
19/11-2018
