Hugo igen igen
3.0
Det frække jungledyr har fået en fortsættelse.
Når man ser en stort anlagt danskproduceret tegnefilm, må man stille sig selv ét spørgsmål: Har den egentlig har andet at byde på end de store succesfulde Disneyblockbustere? Måske ikke nødvendigvis noget dansk, men sin egen stil, noget der gør filmen til andet end en bleg disney-efterligning på netto-budget. Det har man grund til at forvente, for instruktøren Flemming Quist Møller har i hvert fald sin egen helt specielle stil, med flade baggrunde og et stiliseret univers, hvor figurerne ofte virker mere udklippede end animerede. En stil, som ligger langt fra Disney, der ved hjælp af avancerede computerteknikker og lange dybe kamerature, næsten kan fås én til at glemme, at det er en tegnefilm man ser. Ikke mindst har hans historier en let og jazzet stil - ikke for ingenting er han jazzmusiker - der ligger langt fra Disneys storladne pathosfyldte musicalsange-spækkede univers. Han er manden, der sammen med Jannick Hastrup, har lavet "Benny's badekar" og "Cirkeline".
Desværre er han i sine spillefilm blevet tammere og pænere. I jungledyrets efterfølger er der faktisk gået lidt Disney i den - Hugo kunne næsten være et nuttet Disney-dyr. Dyrene i "Jungledyret Hugo vender tilbage" er alle sammen nuttede, søde og charmerende, som de er i enhver Disneyfilm. Menneskene er tilgengæld tegnet i en stil, der står i gæld til den belgiske/franske tegneserie- (ikke film) tradition. Det giver en ganske sjov konstrast. Men det er dyrene, der er hovedpersonerne, så de vejer tungest i vurderingen af filmen.
Det er ironisk, at "Jungledyret Hugo vender tilbage" udviser Disney-inficering, da filmen netop ironiserer over den kommercielle filmindustri (en form for dobbeltironi måske?). Hugo bliver kidnappet i sin jungle og ført til Danmark (?) for at spille et nuttet jungledyr i en stor filmproduktion - "Skønheden og kæledyret", hvor der satses heftigt på Hugo-merchandise. En film der meget vel kunne være en Disney-film. Denne geografiske omrokering giver imidlertid Hugo mulighed for at gense sin gamle kærlighed den snusfornuftige ræv Rita. Hun hjælper ham med at flygte fra de væmmelige og meget økologiske ukorrekte skurke (de fælder regnskoven for at finde Hugo). Ironiseringen er bare ikke særlig skarp, så det er ikke dét "Jungledyret..." vinder på. Men det ville måske også være at skyde sig selv i foden, når "Jungledyret..." er en bredt anlagt kommercielt tænkt produktion. Ydermere er historien ikke specielt original og tegnestilen heller ikke. Derfor må man, når det talent og de penge (25 millioner), der er lagt i filmen opvejes, blive lidt skuffet. Den burde have været mere end endnu en film om to nuttede dyr. At det er en børnefilm er ikke nogen undskyldning for ikke yde det ypperligste. Når det så er sagt, skal det også siges til filmens ros, at den underholder og morer, og at den er professionelt og flot skruet sammen. Den lidt amoralske og frække Hugo vil sikkert (igen) blive et hit hos børnene.
Når man ser en stort anlagt danskproduceret tegnefilm, må man stille sig selv ét spørgsmål: Har den egentlig har andet at byde på end de store succesfulde Disneyblockbustere? Måske ikke nødvendigvis noget dansk, men sin egen stil, noget der gør filmen til andet end en bleg disney-efterligning på netto-budget. Det har man grund til at forvente, for instruktøren Flemming Quist Møller har i hvert fald sin egen helt specielle stil, med flade baggrunde og et stiliseret univers, hvor figurerne ofte virker mere udklippede end animerede. En stil, som ligger langt fra Disney, der ved hjælp af avancerede computerteknikker og lange dybe kamerature, næsten kan fås én til at glemme, at det er en tegnefilm man ser. Ikke mindst har hans historier en let og jazzet stil - ikke for ingenting er han jazzmusiker - der ligger langt fra Disneys storladne pathosfyldte musicalsange-spækkede univers. Han er manden, der sammen med Jannick Hastrup, har lavet "Benny's badekar" og "Cirkeline".
Desværre er han i sine spillefilm blevet tammere og pænere. I jungledyrets efterfølger er der faktisk gået lidt Disney i den - Hugo kunne næsten være et nuttet Disney-dyr. Dyrene i "Jungledyret Hugo vender tilbage" er alle sammen nuttede, søde og charmerende, som de er i enhver Disneyfilm. Menneskene er tilgengæld tegnet i en stil, der står i gæld til den belgiske/franske tegneserie- (ikke film) tradition. Det giver en ganske sjov konstrast. Men det er dyrene, der er hovedpersonerne, så de vejer tungest i vurderingen af filmen.
Det er ironisk, at "Jungledyret Hugo vender tilbage" udviser Disney-inficering, da filmen netop ironiserer over den kommercielle filmindustri (en form for dobbeltironi måske?). Hugo bliver kidnappet i sin jungle og ført til Danmark (?) for at spille et nuttet jungledyr i en stor filmproduktion - "Skønheden og kæledyret", hvor der satses heftigt på Hugo-merchandise. En film der meget vel kunne være en Disney-film. Denne geografiske omrokering giver imidlertid Hugo mulighed for at gense sin gamle kærlighed den snusfornuftige ræv Rita. Hun hjælper ham med at flygte fra de væmmelige og meget økologiske ukorrekte skurke (de fælder regnskoven for at finde Hugo). Ironiseringen er bare ikke særlig skarp, så det er ikke dét "Jungledyret..." vinder på. Men det ville måske også være at skyde sig selv i foden, når "Jungledyret..." er en bredt anlagt kommercielt tænkt produktion. Ydermere er historien ikke specielt original og tegnestilen heller ikke. Derfor må man, når det talent og de penge (25 millioner), der er lagt i filmen opvejes, blive lidt skuffet. Den burde have været mere end endnu en film om to nuttede dyr. At det er en børnefilm er ikke nogen undskyldning for ikke yde det ypperligste. Når det så er sagt, skal det også siges til filmens ros, at den underholder og morer, og at den er professionelt og flot skruet sammen. Den lidt amoralske og frække Hugo vil sikkert (igen) blive et hit hos børnene.
19/11-2018
