Fjollede Fedtmule som far
2.0
I den nye Disney-tegnefilm er Fedtmule blevet udstyret med en teenagesøn. Det er aldrig nemt at være far til en sådan - og omvendt er det selvfølgelig heller ikke nemt at have Fedtmule som far.
Walt Disneys første tegnefilm med Fedtmule som hovedperson, har det store problem, at den ikke rammer nogen målgruppe. Med andre ord en film tilhørende genren "mellem-to-stole".
Historien henvender sig til unge teenagere, som oplever den første forelskelse og usikkerhed omkring egen identitet. En film om Max's helt traditionelle problemer med skolens skår Roxanne og med faderen Fedtmule, som er både kikset og opmærksomhedskrævende.
Max saboterer rektors sommerferietale med et dansenummer inspireret af omgangskredsens helt store musikidol. Rektor kontakter Fedtmule, latterligt fremstillet som blød hjemmegående husmor/far, og erklærer, at Max ender i den elektriske stol, hvis ikke der gøres noget. Fedtmule er sønderknust og ser ingen anden udvej end at tage Max med på en rigtig far-søn-komme-hinanden-ved-fisketur. Men det er jo svært, når generationerne skal mødes, og Max og far må meget igennem, før de erkender familiebåndets styrke.
Som sådan er "Fedtmule og søn" en sød skildring af ungdommens genvordigheder, og den fungerer godt, hvis publikummet er i 12-13 års alderen. Men nu er det jo en tegnefilm, og den er tegnet på traditionel pastelfarverig Walt Disney facon med sødladne sangindslag og en forudsigelighed på top-ti-listen. Det bliver hip-hop for rollinger eller teenage-problematikker for børn, som er startet i børnehaven. Det får ingen af parterne noget ud af.
Walt Disneys første tegnefilm med Fedtmule som hovedperson, har det store problem, at den ikke rammer nogen målgruppe. Med andre ord en film tilhørende genren "mellem-to-stole".
Historien henvender sig til unge teenagere, som oplever den første forelskelse og usikkerhed omkring egen identitet. En film om Max's helt traditionelle problemer med skolens skår Roxanne og med faderen Fedtmule, som er både kikset og opmærksomhedskrævende.
Max saboterer rektors sommerferietale med et dansenummer inspireret af omgangskredsens helt store musikidol. Rektor kontakter Fedtmule, latterligt fremstillet som blød hjemmegående husmor/far, og erklærer, at Max ender i den elektriske stol, hvis ikke der gøres noget. Fedtmule er sønderknust og ser ingen anden udvej end at tage Max med på en rigtig far-søn-komme-hinanden-ved-fisketur. Men det er jo svært, når generationerne skal mødes, og Max og far må meget igennem, før de erkender familiebåndets styrke.
Som sådan er "Fedtmule og søn" en sød skildring af ungdommens genvordigheder, og den fungerer godt, hvis publikummet er i 12-13 års alderen. Men nu er det jo en tegnefilm, og den er tegnet på traditionel pastelfarverig Walt Disney facon med sødladne sangindslag og en forudsigelighed på top-ti-listen. Det bliver hip-hop for rollinger eller teenage-problematikker for børn, som er startet i børnehaven. Det får ingen af parterne noget ud af.
19/11-2018
