Hippi hurra
4.0
Hvis manden vil have bukserne på, må han selv sy dem. Det er Henriks erfaring, da han et sted i Danmark, på et tidspunkt i 70erne, flytter i kollektiv med sin kæreste Anne.
Peter Bay er instruktøren bag denne meget charmerende novellefilm, baseret på egne oplevelser. "Fede Tider" er et rammende tidsbillede, der med megen humor og selvironi, skiftevis driller kvindelige og mandlige kollektivister.
Henrik (Ken Vedsegaard) er en ung fyr, som af forelskelse går med på ideen om at flytte med kæresten Anne (Sofie Gråbøl) i kollektiv. Anne er en ualmindelig selvstændig og idealistisk pige - nej, kvinde - som ved mødet med livsstilen i kollektivet og især med kvindekollektivet længere nede ad vejen, kammer over, når det gælder kvindefrigørelse og selvrealisering.
I filmens start er Henrik og Anne til samtale i kollektivet 'Røde Flamme', og vi erfarer, hvordan de tre beboere efterlever tidens kollektive idealer, såsom fællesøkonomi, nedbrydning af kønsroller og fælles soverum. Det viser sig dog hurtigt, at fællesskabsidéerne er mere teori end praksis, og at der hersker en ekstrem dobbeltmoral hos den enkelte. Anne, som tydeligvis er mest idealistisk, erkender, at kvindekollektivet er bedre for hende, og hun forlader Henrik til fordel for en lesbisk beundrer. Alt er set fra Henriks synsvinkel og vi observerer med ham, hvordan store idéer om livsstil og -værdier, ikke altid fungerer i virkeligheden.
Det utrolig charmerende ved "Fede tider" er, at ingen går ram forbi. Ligeså streng og ulidelig Anne er, når hun snævertsynet prøver at overbevise omgivelserne om sin tolerance, ligeså stor en vatnisse er Henrik. At han ikke kærligt, men bestemt, sætter Anne på plads er uforståeligt. Kollektivets tre øvrige beboere er naive på hver deres måde. Især Asger, spillet af Martin Brygmann, er vidunderlig, når han med langt hår og barét, febrilsk prøver at save brænde med borgerskabets motorsav. Kvinderne fra kvindekollektivet er lige lovlig mandefjendske, og det lille lokale købmandsægtepar misforstår fordomsfuldt kollektivbevægelsens idéer. "Nååå, ryger I meget af det der hashish..?", generaliserer købmanden og har lyst til at banke Henrik. Og sådan er "Fede tider" fyldt med små morsomme situationer, der tilsammen karakteriserer en ånd og en tid.
Peter Bay er instruktøren bag denne meget charmerende novellefilm, baseret på egne oplevelser. "Fede Tider" er et rammende tidsbillede, der med megen humor og selvironi, skiftevis driller kvindelige og mandlige kollektivister.
Henrik (Ken Vedsegaard) er en ung fyr, som af forelskelse går med på ideen om at flytte med kæresten Anne (Sofie Gråbøl) i kollektiv. Anne er en ualmindelig selvstændig og idealistisk pige - nej, kvinde - som ved mødet med livsstilen i kollektivet og især med kvindekollektivet længere nede ad vejen, kammer over, når det gælder kvindefrigørelse og selvrealisering.
I filmens start er Henrik og Anne til samtale i kollektivet 'Røde Flamme', og vi erfarer, hvordan de tre beboere efterlever tidens kollektive idealer, såsom fællesøkonomi, nedbrydning af kønsroller og fælles soverum. Det viser sig dog hurtigt, at fællesskabsidéerne er mere teori end praksis, og at der hersker en ekstrem dobbeltmoral hos den enkelte. Anne, som tydeligvis er mest idealistisk, erkender, at kvindekollektivet er bedre for hende, og hun forlader Henrik til fordel for en lesbisk beundrer. Alt er set fra Henriks synsvinkel og vi observerer med ham, hvordan store idéer om livsstil og -værdier, ikke altid fungerer i virkeligheden.
Det utrolig charmerende ved "Fede tider" er, at ingen går ram forbi. Ligeså streng og ulidelig Anne er, når hun snævertsynet prøver at overbevise omgivelserne om sin tolerance, ligeså stor en vatnisse er Henrik. At han ikke kærligt, men bestemt, sætter Anne på plads er uforståeligt. Kollektivets tre øvrige beboere er naive på hver deres måde. Især Asger, spillet af Martin Brygmann, er vidunderlig, når han med langt hår og barét, febrilsk prøver at save brænde med borgerskabets motorsav. Kvinderne fra kvindekollektivet er lige lovlig mandefjendske, og det lille lokale købmandsægtepar misforstår fordomsfuldt kollektivbevægelsens idéer. "Nååå, ryger I meget af det der hashish..?", generaliserer købmanden og har lyst til at banke Henrik. Og sådan er "Fede tider" fyldt med små morsomme situationer, der tilsammen karakteriserer en ånd og en tid.
19/11-2018
