Sort humor
3.0
Den tynde FBI-agent bliver nødt til at klæde sig ud som den store bedstemor med den gigantiske bagdel. Det er omdrejningspunktet for 90 minutters forvekslingskomik i Raja Gosnells "Big Momma's House".
FBI-manden Malcom Turner (Martin Lawrence) gemmer sig bag et badeforhæng på toilettet hos den tykke bedstemor. Hun har svære maveproblemer, og mens hun højlydt sidder og skider, står han bag forhænget og holder sig for næsen, imens han laver grimasser. Sådan er humoren i "Big Momma´s House", og hvis denne slags komik er noget, du sætter pris på, er det her lige en film for dig.
For selvom Raja Rosnells film "Big Momma´s House" ikke er specielt original, har den en grov og sine steder tilpas ulækker humor. I sin brug af disse grovkornede morsomheder virker filmen inspireret af de hotte Farrelly-brødre, hvis komedier som "Vild med Mary" m.m. har sat en ny målestok for, hvad man kan tillade sig af platheder i Hollywood.
Men ikke kun Farrelly-brødrene har været inspirationskilde til "Big Momma´s House". Nej, filmen virker i det hele taget som et opkog af andre populære film, især "The Nutty Professor" (1996) og "Mrs. Doubtfire" (1993). Den sidstnævnte har instruktøren Raja Rosnells da også arbejdet på som klipper.
Bedstemor-forklædning
FBI-manden Malcom Turner (Martin Lawrence) - der er ekspert i forklædninger - får en sag, hvor han skal finde den unge sild Sherry og hendes søn. Sherry er mistænkt for at have hjulpet sin mand med at røve den bank, hvor hun arbejder. Det viser sig at Sherry søger tilflugt hos sin bedstemor, og for at lokke Sherry til at fortælle hvor pengene er gemt, klæder den unge FBI-mand Malcom Turner sig ud som den tøndeformede bedstemor. Selvom det går rimeligt let for ham at efterligne bedstemoderens bevægelse og tale, har han store problemer med at virke ægte, når han skal lave bedstemormad, holde aldrende bejlere på afstand og hjælpe til ved fødsler. Bedre bliver det ikke, da han begynder at nære varme følelser for den smækre Sherry, og pludselig bliver "begejstret" i nogle uheldige situationer. Da både Sherrys psykopatiske røver-kæreste og den rigtige bedstemor samtidig dukker op, begynder tingene for alvor at blive indviklede for Malcom.
Puffer og skubber
Ovenstående plot er blot en undskyldning for den fjollede situationskomik, som er filmens egentlige ærinde. Derfor står og falder "Big Momma´s House" med, hvorvidt Martin Lawrence er morsom i filmens mange fjollede optrin, og alt i alt må man sige, at han slipper hæderligt fra forsøget. Det klæder ham at spille mere afdæmpet end forbilledet Eddie Murphy. For hvor Eddie Murphy benytter sig af en overgearet og meget verbal form for komik, anvender Martin Lawrence en mere fysisk falden-på-halen-agtig-humor, der virker stimulerende på lattermusklen. Det er morsomt når han puffer, skubber og maser folk i sin store bedstemor-gummidragt. Og det er virkelig bizart, når han forklædt som bedstemoren giver karatetræneren bank eller spiller basketball med de lokale rødder.
Gedigne grin
Filmen leverer et par gedigne grin, og hvis man overser dens uoriginalitet, at den i perioder har for lidt fremdrift og dens alt for patetiske slutning, fungerer den fint som uforpligtende underholdning.
FBI-manden Malcom Turner (Martin Lawrence) gemmer sig bag et badeforhæng på toilettet hos den tykke bedstemor. Hun har svære maveproblemer, og mens hun højlydt sidder og skider, står han bag forhænget og holder sig for næsen, imens han laver grimasser. Sådan er humoren i "Big Momma´s House", og hvis denne slags komik er noget, du sætter pris på, er det her lige en film for dig.
For selvom Raja Rosnells film "Big Momma´s House" ikke er specielt original, har den en grov og sine steder tilpas ulækker humor. I sin brug af disse grovkornede morsomheder virker filmen inspireret af de hotte Farrelly-brødre, hvis komedier som "Vild med Mary" m.m. har sat en ny målestok for, hvad man kan tillade sig af platheder i Hollywood.
Men ikke kun Farrelly-brødrene har været inspirationskilde til "Big Momma´s House". Nej, filmen virker i det hele taget som et opkog af andre populære film, især "The Nutty Professor" (1996) og "Mrs. Doubtfire" (1993). Den sidstnævnte har instruktøren Raja Rosnells da også arbejdet på som klipper.
Bedstemor-forklædning
FBI-manden Malcom Turner (Martin Lawrence) - der er ekspert i forklædninger - får en sag, hvor han skal finde den unge sild Sherry og hendes søn. Sherry er mistænkt for at have hjulpet sin mand med at røve den bank, hvor hun arbejder. Det viser sig at Sherry søger tilflugt hos sin bedstemor, og for at lokke Sherry til at fortælle hvor pengene er gemt, klæder den unge FBI-mand Malcom Turner sig ud som den tøndeformede bedstemor. Selvom det går rimeligt let for ham at efterligne bedstemoderens bevægelse og tale, har han store problemer med at virke ægte, når han skal lave bedstemormad, holde aldrende bejlere på afstand og hjælpe til ved fødsler. Bedre bliver det ikke, da han begynder at nære varme følelser for den smækre Sherry, og pludselig bliver "begejstret" i nogle uheldige situationer. Da både Sherrys psykopatiske røver-kæreste og den rigtige bedstemor samtidig dukker op, begynder tingene for alvor at blive indviklede for Malcom.
Puffer og skubber
Ovenstående plot er blot en undskyldning for den fjollede situationskomik, som er filmens egentlige ærinde. Derfor står og falder "Big Momma´s House" med, hvorvidt Martin Lawrence er morsom i filmens mange fjollede optrin, og alt i alt må man sige, at han slipper hæderligt fra forsøget. Det klæder ham at spille mere afdæmpet end forbilledet Eddie Murphy. For hvor Eddie Murphy benytter sig af en overgearet og meget verbal form for komik, anvender Martin Lawrence en mere fysisk falden-på-halen-agtig-humor, der virker stimulerende på lattermusklen. Det er morsomt når han puffer, skubber og maser folk i sin store bedstemor-gummidragt. Og det er virkelig bizart, når han forklædt som bedstemoren giver karatetræneren bank eller spiller basketball med de lokale rødder.
Gedigne grin
Filmen leverer et par gedigne grin, og hvis man overser dens uoriginalitet, at den i perioder har for lidt fremdrift og dens alt for patetiske slutning, fungerer den fint som uforpligtende underholdning.
19/11-2018
