Pokémon 2
1.0
Jordens undergang er udsat til 3'eren
Køb en filmplakat
Tegnefilmen Pokémon 2 må være er en af de ringeste børnefilm i meget lang tid, mest fordi den ikke tager sin målgruppe alvorligt
Efter en halv times tid tager man sig selv i at sidde og fundere over, hvorfor Pokemon 2 er så mislykket, som den faktisk er. På dét tidspunkt drøner hovedpersonen Ash rundt for at genoprette naturens balance. Den grådige Pokemon-samler Lawrence III har stjålet de tre store fugle, der holder forholdet mellem ild, torden og is på plads, og kun Ash kan redde jorden fra uoprettelige naturkatastrofer, for han er nemlig den udvalgte. Pokémon 2 er i virkeligheden to helt uafhængige film. Inden Ash går i sving er vi blevet begavet med den 22-minutter lange historie om "Pikachu som redningsmand". Her forsvinder den lille gule trold ned i et mærkeligt underjordisk skovparadis, hvor han møder andre og helt nye Pokémon-figurer, som sikkert allerede kan købes i den nærmeste legetøjsforretning.
Dårligt håndværk
En del af forklaringen på miséren ligger lige for. Den er sjusket tegnet, personerne bevæger sig kun, når de taler, og de trivielle baggrunde er enten prægede af tutte-nuttede, svulstige naturscenerier eller buldrende, infernalske torden-og-lynildsagtige eksplosioner, alt efter hvor i handlingen vi befinder os. Selve historien er hentet fra lomme-filosofiens overdrev, og den afvikles klodset og med en række "overspring", der af og til kan gøre det svært at følge med - selv for en voksen. Der kunne være tilløb til noget interessant i skildringen af skurken Lawrence III, der minder om en kloning mellem Kaptajn Nemo og Blofeld fra James Bond, men han forsvinder næsten totalt i eksplosionsrøgen midtvejs i filmen.
Tilgengæld er hovedpersonen og helten Ash Ketchum ikke meget andet end sine moderigtige fingreløse handsker, sin ærmeløse jakke og adskillige hovedløse replikker á la: "Skal jeg redde verden?...det kan jeg da ikke...nå, jo, jeg er jo den udvalgte...". Det øvrige persongalleri er ikke udstyret med ret meget, der ligner menneskelige træk. Og dem, det egentlig drejer sig om, de små og store eventyrdyr, altså Pokémon'erne, er reduceret til statister.
Computerspil som film
Måske er forklaringen i virkeligheden, at hele Pokémon-fænomenet, som får millioner af børn verden over til at samle figurer, bytte kort og spille rollespil, slet ikke er tænkt som film. Idéen er oprindelig japansk, og tingene tog fart, da Nintendo introducerede det som et nyt spil til Game Boy-lommecomputere. Herefter fulgte tegneserier, og en tv-serie, der i Danmark kører på TV 2, og det er ikke alle disse elementer, anmeldelsen hér forholder sig til. Filmene - den første kom sidste år - er seneste led i producenternes fødekæde, og det virker mest som om, denne del af forretningen har til formål at "holde gryden i kog", så børnene ikke glemmer produktet. Som film betragtet er de under lavmålet.
Efter et år, hvor den primære målgruppe - ungerne - er blevet taget alvorligt med kvalitetsbevidste tegnefilm som den svenske "Hundehotellet", vores egen "Hjælp! jeg er en fisk", Disney's "Dinosaurerne" og især Nick Park's og Peter Lord's mesterlige "Flugten fra hønsegården", er vi med "Pokémon 2" helt nede under gulvbrædderne. Filmen burde i det mindste være blevet bugseret uden om biograf-leddet og ud på det videomarked, der lettere kan opsluge en nitte som denne.
Køb en filmplakat
Tegnefilmen Pokémon 2 må være er en af de ringeste børnefilm i meget lang tid, mest fordi den ikke tager sin målgruppe alvorligt
Efter en halv times tid tager man sig selv i at sidde og fundere over, hvorfor Pokemon 2 er så mislykket, som den faktisk er. På dét tidspunkt drøner hovedpersonen Ash rundt for at genoprette naturens balance. Den grådige Pokemon-samler Lawrence III har stjålet de tre store fugle, der holder forholdet mellem ild, torden og is på plads, og kun Ash kan redde jorden fra uoprettelige naturkatastrofer, for han er nemlig den udvalgte. Pokémon 2 er i virkeligheden to helt uafhængige film. Inden Ash går i sving er vi blevet begavet med den 22-minutter lange historie om "Pikachu som redningsmand". Her forsvinder den lille gule trold ned i et mærkeligt underjordisk skovparadis, hvor han møder andre og helt nye Pokémon-figurer, som sikkert allerede kan købes i den nærmeste legetøjsforretning.
Dårligt håndværk
En del af forklaringen på miséren ligger lige for. Den er sjusket tegnet, personerne bevæger sig kun, når de taler, og de trivielle baggrunde er enten prægede af tutte-nuttede, svulstige naturscenerier eller buldrende, infernalske torden-og-lynildsagtige eksplosioner, alt efter hvor i handlingen vi befinder os. Selve historien er hentet fra lomme-filosofiens overdrev, og den afvikles klodset og med en række "overspring", der af og til kan gøre det svært at følge med - selv for en voksen. Der kunne være tilløb til noget interessant i skildringen af skurken Lawrence III, der minder om en kloning mellem Kaptajn Nemo og Blofeld fra James Bond, men han forsvinder næsten totalt i eksplosionsrøgen midtvejs i filmen.
Tilgengæld er hovedpersonen og helten Ash Ketchum ikke meget andet end sine moderigtige fingreløse handsker, sin ærmeløse jakke og adskillige hovedløse replikker á la: "Skal jeg redde verden?...det kan jeg da ikke...nå, jo, jeg er jo den udvalgte...". Det øvrige persongalleri er ikke udstyret med ret meget, der ligner menneskelige træk. Og dem, det egentlig drejer sig om, de små og store eventyrdyr, altså Pokémon'erne, er reduceret til statister.
Computerspil som film
Måske er forklaringen i virkeligheden, at hele Pokémon-fænomenet, som får millioner af børn verden over til at samle figurer, bytte kort og spille rollespil, slet ikke er tænkt som film. Idéen er oprindelig japansk, og tingene tog fart, da Nintendo introducerede det som et nyt spil til Game Boy-lommecomputere. Herefter fulgte tegneserier, og en tv-serie, der i Danmark kører på TV 2, og det er ikke alle disse elementer, anmeldelsen hér forholder sig til. Filmene - den første kom sidste år - er seneste led i producenternes fødekæde, og det virker mest som om, denne del af forretningen har til formål at "holde gryden i kog", så børnene ikke glemmer produktet. Som film betragtet er de under lavmålet.
Efter et år, hvor den primære målgruppe - ungerne - er blevet taget alvorligt med kvalitetsbevidste tegnefilm som den svenske "Hundehotellet", vores egen "Hjælp! jeg er en fisk", Disney's "Dinosaurerne" og især Nick Park's og Peter Lord's mesterlige "Flugten fra hønsegården", er vi med "Pokémon 2" helt nede under gulvbrædderne. Filmen burde i det mindste være blevet bugseret uden om biograf-leddet og ud på det videomarked, der lettere kan opsluge en nitte som denne.
19/11-2018