HALLØJ MED LOTTOKUPONEN
2.0
Irsk komedie savner saft og kraft på trods af motorcykelræs og hårdtarbejdende skuespillere
Det er usædvanligt at se en film, hvor al handling er henlagt til en lille irsk flække med 52 beboere og en gennemsnitsalder langt over TV 2's intenderede målgruppe. Det er ikke desto mindre tilfældet i "Det rige lig", der prøver at ophøje folklore og spøjse originaler til filmiske kvaliteter i sig selv. Omdrejningspunktet er jagten på en lottokupon med en kæmpegevinst, men instruktøren og manuskriptforfatteren Kirk Jones forlader sig udelukkende på landsbyatmosfære og garvede gubbers vindblæste charme i sin debutfilm. Det holder et stykke hen af vejen, men i længden savnes spræl og fremdrift. At filmen tager sig tid til sin historie og sine personer er prisværdigt, hvis så bare tiden blev brugt på nuancering og indlevelse. I stedet vælges for eksempel at klæde personerne af i bogstaveligste forstand og blandt andet placere en af dem i Adam-kostume og fartbriller på en motorcykel. Spøjse billeder, men ikke megen idé.
C-holdet i aktion
De to ældre herrer i centrum er vennerne Jackie O'Shea (Ian Bannen) og Michael O'Sullivan (David Kelly). Begge har passeret pensionsalderen, og i en by som Tullamore er højdepunktet på en lørdag aften at følge med i den televiserede lottotrækning. Da Michael og Jackie får nys om, at en Tullamore beboer sidder inde med en lottogevinst, udklækkes idéen om at indsmigre sig på den heldige vinder for tage del i dennes nyfundne rigdom. (En noget usandsynlig præmis, hvis man tager den generelle irske gerrighed i betragtning - men lad nu det ligge). Snart indlemmes også Jackies kone i bestræbelserne, og efter flere mislykkede forsøg findes endelig den lykkelige kuponejer, Ned, med et saligt smil på læben, men også i en meget død tilstand. For ikke at gå glip af alle de rare penge, sættes himmel og jord i bevægelse for at overbevise en kontrollør fra Dublin om, at Michael er Ned og altså stadig ganske levende. Et illusionsstykke der kræver, at hele Tullymore tager del i bedraget såvel som gevinsten.
Det' bare for sjov
Inden spændingen om de mange penges endeligt udløses, når publikum også at blive præsenteret for en kvinde, som elsker en ildelugtende grisefarmer, en utålelig heks i kørestol og irsk folkemusik i overdrevne mængder. Der er noget sympatisk over Kirk Jones' skildring af en flok menneskers forsøg på at ændre deres forudbestemte tilværelse og forsøde et ellers stridbart liv. Dertil bidrager især de ældre skuespillere med både krop og sjæl. Det hele synes dog at forsvinde i en al for omstændelig historie. Efter plakaten at dømme ønskes en vis association med en anden lille undseelig film, hvor voksne mænd også render rundt i "the full monty". "Det' bare mænd" (97) blev en velfortjent kæmpesucces med sin blanding af at have noget på hjerte og skarpladt humor. Helt så rosenrødt ser det ikke ud for "Det rige lig" - dertil er denne irske landsby-petitesse desværre for blodfattig og tyndbenet.
Det er usædvanligt at se en film, hvor al handling er henlagt til en lille irsk flække med 52 beboere og en gennemsnitsalder langt over TV 2's intenderede målgruppe. Det er ikke desto mindre tilfældet i "Det rige lig", der prøver at ophøje folklore og spøjse originaler til filmiske kvaliteter i sig selv. Omdrejningspunktet er jagten på en lottokupon med en kæmpegevinst, men instruktøren og manuskriptforfatteren Kirk Jones forlader sig udelukkende på landsbyatmosfære og garvede gubbers vindblæste charme i sin debutfilm. Det holder et stykke hen af vejen, men i længden savnes spræl og fremdrift. At filmen tager sig tid til sin historie og sine personer er prisværdigt, hvis så bare tiden blev brugt på nuancering og indlevelse. I stedet vælges for eksempel at klæde personerne af i bogstaveligste forstand og blandt andet placere en af dem i Adam-kostume og fartbriller på en motorcykel. Spøjse billeder, men ikke megen idé.
C-holdet i aktion
De to ældre herrer i centrum er vennerne Jackie O'Shea (Ian Bannen) og Michael O'Sullivan (David Kelly). Begge har passeret pensionsalderen, og i en by som Tullamore er højdepunktet på en lørdag aften at følge med i den televiserede lottotrækning. Da Michael og Jackie får nys om, at en Tullamore beboer sidder inde med en lottogevinst, udklækkes idéen om at indsmigre sig på den heldige vinder for tage del i dennes nyfundne rigdom. (En noget usandsynlig præmis, hvis man tager den generelle irske gerrighed i betragtning - men lad nu det ligge). Snart indlemmes også Jackies kone i bestræbelserne, og efter flere mislykkede forsøg findes endelig den lykkelige kuponejer, Ned, med et saligt smil på læben, men også i en meget død tilstand. For ikke at gå glip af alle de rare penge, sættes himmel og jord i bevægelse for at overbevise en kontrollør fra Dublin om, at Michael er Ned og altså stadig ganske levende. Et illusionsstykke der kræver, at hele Tullymore tager del i bedraget såvel som gevinsten.
Det' bare for sjov
Inden spændingen om de mange penges endeligt udløses, når publikum også at blive præsenteret for en kvinde, som elsker en ildelugtende grisefarmer, en utålelig heks i kørestol og irsk folkemusik i overdrevne mængder. Der er noget sympatisk over Kirk Jones' skildring af en flok menneskers forsøg på at ændre deres forudbestemte tilværelse og forsøde et ellers stridbart liv. Dertil bidrager især de ældre skuespillere med både krop og sjæl. Det hele synes dog at forsvinde i en al for omstændelig historie. Efter plakaten at dømme ønskes en vis association med en anden lille undseelig film, hvor voksne mænd også render rundt i "the full monty". "Det' bare mænd" (97) blev en velfortjent kæmpesucces med sin blanding af at have noget på hjerte og skarpladt humor. Helt så rosenrødt ser det ikke ud for "Det rige lig" - dertil er denne irske landsby-petitesse desværre for blodfattig og tyndbenet.
19/11-2018