Sæd, syre og slashing
2.0
Gyserkomedie forsøger sig med den svære kunst at gøre grin med andre gysere, der selv er komedier
I "Scary Movie" befinder vi os i spoof-land, dvs. der hvor film ikke behøver at fungere på egne præmisser, men kan nøjes med at pege fingre af andre film. Ofte er det lykkedes fint at lave spoofs, f.eks. når trioen Zucker-Abrahams-Zucker har hudflettet selvhøjtidelige film og genrer som 70'ernes katastrofefilm i "Højt at flyve" (1980) og 60'ernes politi-tv-serier i "Høj pistolføring"-filmene. Deres grovkornede, lavpandede og respektløse humor virkede, fordi de genreklicheer, de hev fat i, var så genkendelige og tykke, og fordi de film, de parodierede, så åbenlyst glimrede ved deres mangel på humor.
Parodi af parodi
At det ikke nødvendigvis er let at lave spoof-film, der holder, er "Scary Movie" et glimrende bevis på. De tre Wayans-brødre, som i fællesskab (men uden deres fjerde, mere kendte bror, Damon) har lavet denne film, har begået en kapitalbrøler ved at parodiere en række film (primært "Scream 1-3"), som i forvejen er selvrefererende parodier på teenagergyserformulaen. Og hvor meget bid er der i at parodiere en parodi? Ikke synderligt meget, og derfor har de valgt også at spille et andet kort ud, nemlig parodien på de sexfrustrerede teenagere i amerikanske ungdomsfilm.
Og at der bliver gået til makronerne i "Scary Movie", er ingen overdrivelse. På den der helt bonerte fnis-nu-sagde-vi-altså-blow-job-igen-måde, som kan være så anstrengende, når det varer halvanden time i træk. På den der helt specielle, irriterende homofobiske måde, som amerikanske ungdomsfilm er så gode til at være på. Retfærdigvis skal det siges, at filmens bedste scene skildrer en orgasme, der får Sofie Gråbøls i "Mifunes sidste sang" (1999) til at virke som en stille krusning på Peblingesøen.
I Know What You Screamed Last Summer
Handlingen står sig bedst ved ikke at blive refereret, men har man set "Scream", "Scream 2" og "I Know What You Did Last Summer" samt fem minutter af "Den sjette sans", "The Matrix" og "Blair Witch Project", ved man, hvad der sker. En masse high school-elever render rundt og myrder hinanden uden motiv. Så ryger de nogle fede og petter lidt uden på tøjet. Dertil lægges spoof-genrens vanvittigt høje vitsfrekvens.
Når man fyrer vitser af på samlebånd, må der nødvendigvis også være øjeblikke, der fungerer og er morsomme. Sådan er det naturligvis også i "Scary Movie", derfor de to øjne (hvoraf det ene er for den fandenivoldskhed, der ligger i dét at vise en erigeret penis i en mainstreamfilm). Efter al sandsynlighed vil en godt klippet trailer, parodiofrenes popularitet og udsigten til at se Carmen Electras bryster i slowmotion gøre filmen til en solid succes blandt et yngre publikum. Som helhed betragtet er Wayans-brødrenes anstrengelser dog en ørkenvandring at komme igennem. Så hellere et dobbeltprogram med "Scream" og "Varme drenge".
I "Scary Movie" befinder vi os i spoof-land, dvs. der hvor film ikke behøver at fungere på egne præmisser, men kan nøjes med at pege fingre af andre film. Ofte er det lykkedes fint at lave spoofs, f.eks. når trioen Zucker-Abrahams-Zucker har hudflettet selvhøjtidelige film og genrer som 70'ernes katastrofefilm i "Højt at flyve" (1980) og 60'ernes politi-tv-serier i "Høj pistolføring"-filmene. Deres grovkornede, lavpandede og respektløse humor virkede, fordi de genreklicheer, de hev fat i, var så genkendelige og tykke, og fordi de film, de parodierede, så åbenlyst glimrede ved deres mangel på humor.
Parodi af parodi
At det ikke nødvendigvis er let at lave spoof-film, der holder, er "Scary Movie" et glimrende bevis på. De tre Wayans-brødre, som i fællesskab (men uden deres fjerde, mere kendte bror, Damon) har lavet denne film, har begået en kapitalbrøler ved at parodiere en række film (primært "Scream 1-3"), som i forvejen er selvrefererende parodier på teenagergyserformulaen. Og hvor meget bid er der i at parodiere en parodi? Ikke synderligt meget, og derfor har de valgt også at spille et andet kort ud, nemlig parodien på de sexfrustrerede teenagere i amerikanske ungdomsfilm.
Og at der bliver gået til makronerne i "Scary Movie", er ingen overdrivelse. På den der helt bonerte fnis-nu-sagde-vi-altså-blow-job-igen-måde, som kan være så anstrengende, når det varer halvanden time i træk. På den der helt specielle, irriterende homofobiske måde, som amerikanske ungdomsfilm er så gode til at være på. Retfærdigvis skal det siges, at filmens bedste scene skildrer en orgasme, der får Sofie Gråbøls i "Mifunes sidste sang" (1999) til at virke som en stille krusning på Peblingesøen.
I Know What You Screamed Last Summer
Handlingen står sig bedst ved ikke at blive refereret, men har man set "Scream", "Scream 2" og "I Know What You Did Last Summer" samt fem minutter af "Den sjette sans", "The Matrix" og "Blair Witch Project", ved man, hvad der sker. En masse high school-elever render rundt og myrder hinanden uden motiv. Så ryger de nogle fede og petter lidt uden på tøjet. Dertil lægges spoof-genrens vanvittigt høje vitsfrekvens.
Når man fyrer vitser af på samlebånd, må der nødvendigvis også være øjeblikke, der fungerer og er morsomme. Sådan er det naturligvis også i "Scary Movie", derfor de to øjne (hvoraf det ene er for den fandenivoldskhed, der ligger i dét at vise en erigeret penis i en mainstreamfilm). Efter al sandsynlighed vil en godt klippet trailer, parodiofrenes popularitet og udsigten til at se Carmen Electras bryster i slowmotion gøre filmen til en solid succes blandt et yngre publikum. Som helhed betragtet er Wayans-brødrenes anstrengelser dog en ørkenvandring at komme igennem. Så hellere et dobbeltprogram med "Scream" og "Varme drenge".
19/11-2018
