Trykkogeren
3.0
Spike Lee har lavet en film om og med italienere, som minder meget om "Do the Right Thing"
New York City, sommeren 1977. Det er varmt, faktisk den varmeste sommer i mands minde, og en seriemorder - Son of Sam - er løs i gaderne. Han skyder unge kvinder igennem hovedet og sender rablende breve til politiet og pressen. Samtidig, i et italiensk kvarter i Bronx, møder vi frisørplayboyen Vinny (John Leguizamo) og hans smukke kone Dionna (Mira Sorvino). Vinny boller udenom, for han kan ikke have normal sex med sin kone - sådan noget gør gifte folk ikke - til gengæld tager han sig på ægte pornomanér godt af kvarterets andre kvinder.
Dianna tror, at alt er i den skønneste orden, og at det er hende, som der er noget i vejen med. Samtidig kommer Vinnys barndomsven Ritchie (Adrien Brody) tilbage i vaskeægte punk-outfit og med påtaget cockney-accent. Han er blevet en del af den spirende punkbevægelse og bevæger sig hurtigt ud i bizar sex, biseksualitet og S/M performance.
Ritchie virker som en freak i det italienske kvarter, der efterhånden bliver mere og mere hysterisk, som mordene fra Son og Sam tager til, og vejret bare bliver varmere og varmere. Kvarterets rødder og den lokale mafia mistænker alle, der virker mærkelige og anderledes, for at være Son of Sam, og paranoiaen tager til. Det hele, både de personlige forhold og det lille kvarter, er en stor trykkoger, der på et tidspunkt må eksplodere.
Film næsten uden sorte
Med "Summer of Sam" har Spike Lee - stort set - undgået at lave en film om og med sorte, men sætter i stedet fokus på et italiensk miljø. Det er ikke et pænt billede, der tegnes af især mandlige italienere, der beskrives som forvirrede, lettere uligevægtige og seksuelt frustrerede drenge med et indgroet luder-madonna kompleks. De kan praktisk talt ikke have et normalt, kærligt forhold til en kvinde.
Men den er vel god nok, to af manuskriptforfatterne er italienere, så de må vel vide, hvad de snakker om! Alligevel bliver det for udenforstående for meget og for klichépræget. Og det er svært at finde en person i filmen, man rigtig synes om, alle er i og for sig lettere frastødende, så man ønsker ikke fuldt at involvere sig i deres skæbne.
Gør det rigtige
Ellers minder "Summer of Sam" en hel del om Spike Lees bedste film "Do the Right Thing" (1989), der også beskrev, hvordan et lokalt kvarter går amok i den varme summer. Og det er netop det centrale i "Summer of Sam", hvis man ser udover beskrivelsen af de italienske mænd. At beskrive varmen, stilstanden og den pludselige terror - i form af en seriemorder - og hvad den gør ved et lille samfund. Det er flot visuelt realiseret, det må man gi', og rammen med Son of Sam, der huserer i kulissen er effektiv og blodig.
New York City, sommeren 1977. Det er varmt, faktisk den varmeste sommer i mands minde, og en seriemorder - Son of Sam - er løs i gaderne. Han skyder unge kvinder igennem hovedet og sender rablende breve til politiet og pressen. Samtidig, i et italiensk kvarter i Bronx, møder vi frisørplayboyen Vinny (John Leguizamo) og hans smukke kone Dionna (Mira Sorvino). Vinny boller udenom, for han kan ikke have normal sex med sin kone - sådan noget gør gifte folk ikke - til gengæld tager han sig på ægte pornomanér godt af kvarterets andre kvinder.
Dianna tror, at alt er i den skønneste orden, og at det er hende, som der er noget i vejen med. Samtidig kommer Vinnys barndomsven Ritchie (Adrien Brody) tilbage i vaskeægte punk-outfit og med påtaget cockney-accent. Han er blevet en del af den spirende punkbevægelse og bevæger sig hurtigt ud i bizar sex, biseksualitet og S/M performance.
Ritchie virker som en freak i det italienske kvarter, der efterhånden bliver mere og mere hysterisk, som mordene fra Son og Sam tager til, og vejret bare bliver varmere og varmere. Kvarterets rødder og den lokale mafia mistænker alle, der virker mærkelige og anderledes, for at være Son of Sam, og paranoiaen tager til. Det hele, både de personlige forhold og det lille kvarter, er en stor trykkoger, der på et tidspunkt må eksplodere.
Film næsten uden sorte
Med "Summer of Sam" har Spike Lee - stort set - undgået at lave en film om og med sorte, men sætter i stedet fokus på et italiensk miljø. Det er ikke et pænt billede, der tegnes af især mandlige italienere, der beskrives som forvirrede, lettere uligevægtige og seksuelt frustrerede drenge med et indgroet luder-madonna kompleks. De kan praktisk talt ikke have et normalt, kærligt forhold til en kvinde.
Men den er vel god nok, to af manuskriptforfatterne er italienere, så de må vel vide, hvad de snakker om! Alligevel bliver det for udenforstående for meget og for klichépræget. Og det er svært at finde en person i filmen, man rigtig synes om, alle er i og for sig lettere frastødende, så man ønsker ikke fuldt at involvere sig i deres skæbne.
Gør det rigtige
Ellers minder "Summer of Sam" en hel del om Spike Lees bedste film "Do the Right Thing" (1989), der også beskrev, hvordan et lokalt kvarter går amok i den varme summer. Og det er netop det centrale i "Summer of Sam", hvis man ser udover beskrivelsen af de italienske mænd. At beskrive varmen, stilstanden og den pludselige terror - i form af en seriemorder - og hvad den gør ved et lille samfund. Det er flot visuelt realiseret, det må man gi', og rammen med Son of Sam, der huserer i kulissen er effektiv og blodig.
19/11-2018
