Tilbage til 70'erne
2.0
"Den flyvende bold" er et hollandsk forsøg på at genoplive den pædagogiske børnefilm. Resultatet er en kedelig film med en forudsiglig pointe, og personer uden meget liv.
I den nedslidte del af Antwerpen, hvor "Den magiske bold" foregår, er der ikke mange fristeder for børnene. Så da byens borgmester og største fabriksejer vil bygge på legepladsen, er der brug for mirakler. En cirkusartist, som er på gennemrejse, låner børnene en bold, der ikke alene kan flyve, men også tænke selv. De tager kampen op, selvom de voksne ikke støtter dem, og deres ihærdighed sikrer selvfølgelig sejren til sidst. De voksne får øjnene op for, at der også skal være et grønt område i byen, og at det er på tide at vælge en ny borgmester.
"Den magiske bold" er en ganske sympatisk film, det er efterhånden sjældent at se almindelige børn i et hverdagsmiljø på film. Desværre mangler både personerne og historien den charme, der skal til for at gøre en simpel historie interessant.
Vi har set jer før
Byens borgmester og storkapitalist kører selvfølgelig i en stor sort bil og går i mørkt jakkesæt, ligesom hans barske håndlanger, der jagter børnene filmen igennem. Hovedpersonen Sophia er ensom i skolen, hun savner sin far, der er fodboldspiller i Italien, og hendes bedste ven er en herreløs hund, der lever på legepladsen. Det er personer, man har set mange gange før i børnefilm og tv. Faktisk virker filmen mere som lavet til tv end til biografen. Den sætter sig desuden lige imellem at ville henvende sig til børn eller unge. Børnene i filmen virker simpelthen for gamle til at opføre sig, som de gør. Det virker lidt som en voksen-fantasi om, hvordan børn burde opføre sig og stå sammen, når nogen truer dem. Børnene er da også en broget flok, hvor alle kan finde en at identificere sig med. Hvilket igen er meget sympatiskt, men også for skabelonagtigt.
Fortæller savnes
Filmen vises med undertekster, men denne anmelder sad egentligt og savnede noget så gammeldags som en dansk fortællerstemme. Er børnene store nok til at læse teksterne, vil de utvivlsomt være for gamle til at kunne underholdes af historien og næppe synes, at en flyvende bold er særligt fantastisk. En dansk fortæller kunne sagtens have formidlet historien. Det skal retfærdigvis nævnes, at det selvfølgelig er væsentligt dyrere end at få filmen tekstet, og at den lille importør, der har hentet filmen hjem, næppe ville kunne bekoste dette.
Fucking Antwerpen
Der er meget langt mellem de seriøse børnefilm i biografen, så det er Ærgerligt, at denne ikke er bedre. Der kan sagtens laves børne- og ungdomsfilm, som tager personlige problemer alvorligt og præsenterer det underholdende. Her virker det som om, børnene er brikker, der skal bruges til at aflevere nogen lidt for fornuftige og meget voksne pointer. Send hellere børnene ud at lege i sommerregnen end ind i biografen, der kunne det jo være, at de selv fandt en magisk bold.
I den nedslidte del af Antwerpen, hvor "Den magiske bold" foregår, er der ikke mange fristeder for børnene. Så da byens borgmester og største fabriksejer vil bygge på legepladsen, er der brug for mirakler. En cirkusartist, som er på gennemrejse, låner børnene en bold, der ikke alene kan flyve, men også tænke selv. De tager kampen op, selvom de voksne ikke støtter dem, og deres ihærdighed sikrer selvfølgelig sejren til sidst. De voksne får øjnene op for, at der også skal være et grønt område i byen, og at det er på tide at vælge en ny borgmester.
"Den magiske bold" er en ganske sympatisk film, det er efterhånden sjældent at se almindelige børn i et hverdagsmiljø på film. Desværre mangler både personerne og historien den charme, der skal til for at gøre en simpel historie interessant.
Vi har set jer før
Byens borgmester og storkapitalist kører selvfølgelig i en stor sort bil og går i mørkt jakkesæt, ligesom hans barske håndlanger, der jagter børnene filmen igennem. Hovedpersonen Sophia er ensom i skolen, hun savner sin far, der er fodboldspiller i Italien, og hendes bedste ven er en herreløs hund, der lever på legepladsen. Det er personer, man har set mange gange før i børnefilm og tv. Faktisk virker filmen mere som lavet til tv end til biografen. Den sætter sig desuden lige imellem at ville henvende sig til børn eller unge. Børnene i filmen virker simpelthen for gamle til at opføre sig, som de gør. Det virker lidt som en voksen-fantasi om, hvordan børn burde opføre sig og stå sammen, når nogen truer dem. Børnene er da også en broget flok, hvor alle kan finde en at identificere sig med. Hvilket igen er meget sympatiskt, men også for skabelonagtigt.
Fortæller savnes
Filmen vises med undertekster, men denne anmelder sad egentligt og savnede noget så gammeldags som en dansk fortællerstemme. Er børnene store nok til at læse teksterne, vil de utvivlsomt være for gamle til at kunne underholdes af historien og næppe synes, at en flyvende bold er særligt fantastisk. En dansk fortæller kunne sagtens have formidlet historien. Det skal retfærdigvis nævnes, at det selvfølgelig er væsentligt dyrere end at få filmen tekstet, og at den lille importør, der har hentet filmen hjem, næppe ville kunne bekoste dette.
Fucking Antwerpen
Der er meget langt mellem de seriøse børnefilm i biografen, så det er Ærgerligt, at denne ikke er bedre. Der kan sagtens laves børne- og ungdomsfilm, som tager personlige problemer alvorligt og præsenterer det underholdende. Her virker det som om, børnene er brikker, der skal bruges til at aflevere nogen lidt for fornuftige og meget voksne pointer. Send hellere børnene ud at lege i sommerregnen end ind i biografen, der kunne det jo være, at de selv fandt en magisk bold.
19/11-2018