Kønsløst Hollywood-melodrama
2.0
I den melodramatiske kærlighedsfilm "Det næstbedste" spiller sangerinden Madonna en charmerede yogainstruktør, der får barn med en homoseksuel ven og efterfølgende involveres i en opslidende retssag om forældremyndigheden. Den glamourøse Hollywoodproduktion er instrueret af veteranen John Schlesinger
Den charmerende yogainstruktør Abbie (Madonna) forlades af sin samlever, musikproducenten Kevin (Peter Vartan), som er kørt sur i deres forhold. I sin sorg betror Abbie sig til vennen Robert (Rupert Everett), som er homoseksuel havearkitekt. Da en af deres fælles venner dør af aids, finder de for en enkelt nat trøst hos hinanden i sengen. Hvad der blot var et impulsivt "sidespring", bliver imidlertid noget mere alvorligt, da Abbie bliver gravid med sønnen Sam (Malcolm Stumpf).
Den homofile Robert invilliger i at påtage sig faderrollen, og alt synes at være lutter idyl. En dag forelsker Abbie sig dog over hals og hoved i den succesrige og maskuline karrieremand Ben (Benjamin Bratt), som hun vil giftes med. For at få forældremyndigheden over Sam lægger de sag an mod Robert, som først bliver lamslået over deres beslutning, men sidenhen beslutter sig for at give dem kamp til stregen. I retten kommer det frem, at Robert alligevel ikke er biologisk far til Sam, men at det tværtimod er Kevin, Abbies eks-kæreste. Alt håb om samkvemsret med Sam synes ude for Robert, men så inddrager han Kevin i sagen, og med et tager tingene en ny drejning.
Pseudo-dramatiske intriger
"Det næstbedste" er iscenesat af 74-årige John Schlesinger, som for en halv menneskealder siden blev hyldet for den krasse realisme i "Midnight Cowboy" (1969) og "Den satans søndag" (1971), men som sidenhen overvejende har leveret mere anonyme, profilløse bestillingsarbejder.
Kun i Hollywoods dybt konservative produktionsmiljø kan det betragtes som kontroversielt, at lave film om en bøsse, som opdrager et barn sammen med en heteroseksuel kvinde og efterfølgende nægtes retten til samkvem. På trods af gode intentioner ender "Det næstbedste" med at være en kønsløs omgang samlebåndsklicheer af den type, som filmbyen er leveringsdygtig i på kommando.
For de talrige Madonna-fans er der lejlighed til at høre sangsildens nyeste hit "American Pie" og få et par sporadiske glimt af hendes oppumpede bryster. Om det for nogle er begrundelse nok til at indløse billet, skal være usagt. Der er masser af pseudo-dramatik i filmen, men ikke rigtig engagerende historiefortælling. Det hele forekommer mærkeligt uafrundet, nærmest som om, manuskriptforfatteren Thomas Ropelewski ikke har villet tage parti i forældremyndighedssagen og derfor blot har sat et improviseret punktum. Til gengæld har Steven Soderberghs faste fotograf Elliot Davis leveret nogle flotte glamourbilleder af de fotogene stjerner, og der spilles nydeligt hele vejen rundt, hvilket vel egentligt er det mest sympatiske, man kan sige om "Det næstbedste".
Den charmerende yogainstruktør Abbie (Madonna) forlades af sin samlever, musikproducenten Kevin (Peter Vartan), som er kørt sur i deres forhold. I sin sorg betror Abbie sig til vennen Robert (Rupert Everett), som er homoseksuel havearkitekt. Da en af deres fælles venner dør af aids, finder de for en enkelt nat trøst hos hinanden i sengen. Hvad der blot var et impulsivt "sidespring", bliver imidlertid noget mere alvorligt, da Abbie bliver gravid med sønnen Sam (Malcolm Stumpf).
Den homofile Robert invilliger i at påtage sig faderrollen, og alt synes at være lutter idyl. En dag forelsker Abbie sig dog over hals og hoved i den succesrige og maskuline karrieremand Ben (Benjamin Bratt), som hun vil giftes med. For at få forældremyndigheden over Sam lægger de sag an mod Robert, som først bliver lamslået over deres beslutning, men sidenhen beslutter sig for at give dem kamp til stregen. I retten kommer det frem, at Robert alligevel ikke er biologisk far til Sam, men at det tværtimod er Kevin, Abbies eks-kæreste. Alt håb om samkvemsret med Sam synes ude for Robert, men så inddrager han Kevin i sagen, og med et tager tingene en ny drejning.
Pseudo-dramatiske intriger
"Det næstbedste" er iscenesat af 74-årige John Schlesinger, som for en halv menneskealder siden blev hyldet for den krasse realisme i "Midnight Cowboy" (1969) og "Den satans søndag" (1971), men som sidenhen overvejende har leveret mere anonyme, profilløse bestillingsarbejder.
Kun i Hollywoods dybt konservative produktionsmiljø kan det betragtes som kontroversielt, at lave film om en bøsse, som opdrager et barn sammen med en heteroseksuel kvinde og efterfølgende nægtes retten til samkvem. På trods af gode intentioner ender "Det næstbedste" med at være en kønsløs omgang samlebåndsklicheer af den type, som filmbyen er leveringsdygtig i på kommando.
For de talrige Madonna-fans er der lejlighed til at høre sangsildens nyeste hit "American Pie" og få et par sporadiske glimt af hendes oppumpede bryster. Om det for nogle er begrundelse nok til at indløse billet, skal være usagt. Der er masser af pseudo-dramatik i filmen, men ikke rigtig engagerende historiefortælling. Det hele forekommer mærkeligt uafrundet, nærmest som om, manuskriptforfatteren Thomas Ropelewski ikke har villet tage parti i forældremyndighedssagen og derfor blot har sat et improviseret punktum. Til gengæld har Steven Soderberghs faste fotograf Elliot Davis leveret nogle flotte glamourbilleder af de fotogene stjerner, og der spilles nydeligt hele vejen rundt, hvilket vel egentligt er det mest sympatiske, man kan sige om "Det næstbedste".
19/11-2018
