Dronning Victorias fængsel af sorg
4.0
En ensom og deprimeret Dronning Victoria har sørget i tre år over sin afdøde husbond, da en skotte træder ind i hendes liv og løfter hende ud af sorgen. "Mrs. Brown" er en film om hvordan samfundsmæssige barrierer nedbrydes og venskabsbånd knyttes.
Efter 18 år på tronen dør Dronning Victorias husbond Prins Albert af tyfus i 1861. Hun lammes af sorg, isolerer sig fra omverdenen, og nægter hårdnakket at tage sig af sine royale pligter som Storbritanniens monark. Strenge daglige ritualer udfylder tomrummet, hvilket medfører, at tjenestefolkene forbydes nogen form for glæde og på det nærmeste er stavnsbundet til deres arbejde. Ingen kan gøre noget ved Dronningens depression, for ingen tør sige hende imod. En tung og trist stemning hænger som sorte skyer over den kongelige residens i samfulde tre år, indtil der sendes bud efter den skotske tjener John Brown i 1864. Han har tidligere tjent Dronning Victoria og Prins Albert, og værdsættes for sin loyalitet og sit store kendskab til heste.
Han ankommer med en hvid ganger, der skal stå til rådighed for Dronningen når som helst hun ønsker at ride. Han ankommer også med et sind, der er lige så åbent som det skotske højland han kommer fra, og hvor vinden kan være lige så barsk som de ord der fyger ud af hans mund. Han insisterer stædigt på, at hun ville have godt af at komme ud, og langsomt, men sikkert løfter han hende over den mur af sorg, der så længe har afsondret hende fra livet.
Alle ser dog ikke positivt på hans indflydelse over Dronningen, og der hviskes i krogene. Visse medlemmer af regeringen og af kongehuset misunder John Brown hans plads i solen, og Premiereminister Disraeli forstår ikke hans uselviske trang til at beskytte Dronningen både fysisk og psykisk. Disraeli forstår imidlertid godt, at hvis Dronning Victoria skal tilbage til det politiske liv, må der ske med Mr. Browns hjælp.
Det er koldt på toppen
John Brown er en mand, der gør som det passer ham. Men han gør det af respekt for Dronningens velbefindende. Hun opfatter hurtigt, at han først og fremmest værdsætter hende som menneske og kvinde, og derefter som Dronning. I modsætning til alle andre tør han sige hende imod og være ligefrem, en gestus, der vinder hendes tillid og giver hende livslysten tilbage. Han løfter hende ned fra piedestalens kolde magttinde og ned i varmere luftlag med sit hjerte og sin kærlighed.
I et samfund og på en tid, hvor streng moral, seksuel fortrængning og fordomme er hjørnestenene, er Dronning Victorias favorisering af tjeneren Mr. Brown en skændsel. Ironisk er det hende selv, der har indstiftet den typiske stive Victorianske omgangstone. En typisk Victoriansk kvinde blev opdraget til aldrig at opfordre til seksuelle tilnærmelser eller til at give fantasien frit løb, og til at skulle hengive sig til og ære sin husbond. Indtil Prins Alberts død var Dronning Victoria den ideele kvinde. Med sit venskab og afhængighed til John Brown brød hun med konventionerne, og deres forhold var et stort paradoks i hendes liv.
Royalt skuespil
Judi Dench, der spiller Dronning Victoria, har en fortid (og nutid) på the Royal Shakespeare Company, og må dermed siges rent professionelt at være af "blåt blod". Film har ikke tidligere været hendes store kulisse, idet hun som ung fik at vide, at hun ikke egnede sig til det hvide lærred med sit runde ansigt, hvilket hun tog meget nært. Trods det kan hun opleves i mindre roller i film som f.eks. "Et værelse med udsigt", Kenneth Branaghs "Hamlet" og "Henrik V". Hun har faktisk også vist sig i selskab med James Bond, som hans chef M i "Golden Eye" og senest i "Tomorrow Never Dies".
Hendes portræt af Victoria Regina er afbalanceret og bringer farver til historiebøgernes billede af Dronningen som kold og ufølsom. Judi Dench når ind under huden på den kvindelige regent, og idet hun gennem Victoria rækker ud efter John Browns venskab, rækker hun også ud efter tilskuernes sympati - og får den. Judi Dench underspiller og er alligevel nuanceret, hun bærer sin hovedrolle med en elegance, der ellers er svær at forene med den uforfængelige Dronning Victoria.
John Brown spilles af Billy Connolly, der også professionelt afspejler sin rolle, idet han kommer fra den ikke videre royale komediegenre. Han har lagt stemme til "Pocahontas" og har spillet med i "Muppets Skatteø", men ellers er han ret ukendt her i Danmark.
Billy Connolly skaber en overbevisende John Brown, både med sit vildmandsudseende og sin oprindelige skotske baggrund. Hans elegante optræden viser sig i hans kropsholdning, og igennem fysikkens sejhed og styrke skinner en oprigtig beskyttertrang, der er svær at betvivle. Rollen kræver en selvtillid og selvsikkerhed, der er svær at finde blandt vor tids helte, der ofte skjuler sig bag materielle værdier. Billy Connolly behøver ikke at skjule sin usikkerhed, for han har ingen. Hans John Brown har begge fødder solidt plantet på jorden, og det er på dem hans selvværd hviler. Urokkeligt.
Dronninger og tjenere i 90'erne
Filmen er et stort udstyrsstykke, hvad angår kulisser, kostumer og grandios natur. Dronningens gemakker er prydet med kostbare antikviteter, og John Browns natur er vild og forblæst. Billedernes kontraster og overdådighed glider dog diskret i baggrunden, og understreger, at dette ikke er en overfladisk periodefilm uden handling og budskab.
Historien kan nemlig også ses som en parallel til nutidens diskussioner, om hvad de kongelige kan og ikke kan tillade sig, og hvilken rolle den sociale position betyder for den enkeltes lykke og kærlighed. Mænd og kvinders venskabs- og kærlighedsforhold, samt deres kønsroller er naturligvis også temaer, der gør filmen vedkommende for et nutidigt publikum. Filmen bestræber sig på at vise en anden, mere menneskelig side af Dronning Victoria og må siges at opfylde sit mål, men søger man en biografisk fremstilling af Hendes Majestæts liv, må man hellere ty til bibliotekets bøger.
Efter 18 år på tronen dør Dronning Victorias husbond Prins Albert af tyfus i 1861. Hun lammes af sorg, isolerer sig fra omverdenen, og nægter hårdnakket at tage sig af sine royale pligter som Storbritanniens monark. Strenge daglige ritualer udfylder tomrummet, hvilket medfører, at tjenestefolkene forbydes nogen form for glæde og på det nærmeste er stavnsbundet til deres arbejde. Ingen kan gøre noget ved Dronningens depression, for ingen tør sige hende imod. En tung og trist stemning hænger som sorte skyer over den kongelige residens i samfulde tre år, indtil der sendes bud efter den skotske tjener John Brown i 1864. Han har tidligere tjent Dronning Victoria og Prins Albert, og værdsættes for sin loyalitet og sit store kendskab til heste.
Han ankommer med en hvid ganger, der skal stå til rådighed for Dronningen når som helst hun ønsker at ride. Han ankommer også med et sind, der er lige så åbent som det skotske højland han kommer fra, og hvor vinden kan være lige så barsk som de ord der fyger ud af hans mund. Han insisterer stædigt på, at hun ville have godt af at komme ud, og langsomt, men sikkert løfter han hende over den mur af sorg, der så længe har afsondret hende fra livet.
Alle ser dog ikke positivt på hans indflydelse over Dronningen, og der hviskes i krogene. Visse medlemmer af regeringen og af kongehuset misunder John Brown hans plads i solen, og Premiereminister Disraeli forstår ikke hans uselviske trang til at beskytte Dronningen både fysisk og psykisk. Disraeli forstår imidlertid godt, at hvis Dronning Victoria skal tilbage til det politiske liv, må der ske med Mr. Browns hjælp.
Det er koldt på toppen
John Brown er en mand, der gør som det passer ham. Men han gør det af respekt for Dronningens velbefindende. Hun opfatter hurtigt, at han først og fremmest værdsætter hende som menneske og kvinde, og derefter som Dronning. I modsætning til alle andre tør han sige hende imod og være ligefrem, en gestus, der vinder hendes tillid og giver hende livslysten tilbage. Han løfter hende ned fra piedestalens kolde magttinde og ned i varmere luftlag med sit hjerte og sin kærlighed.
I et samfund og på en tid, hvor streng moral, seksuel fortrængning og fordomme er hjørnestenene, er Dronning Victorias favorisering af tjeneren Mr. Brown en skændsel. Ironisk er det hende selv, der har indstiftet den typiske stive Victorianske omgangstone. En typisk Victoriansk kvinde blev opdraget til aldrig at opfordre til seksuelle tilnærmelser eller til at give fantasien frit løb, og til at skulle hengive sig til og ære sin husbond. Indtil Prins Alberts død var Dronning Victoria den ideele kvinde. Med sit venskab og afhængighed til John Brown brød hun med konventionerne, og deres forhold var et stort paradoks i hendes liv.
Royalt skuespil
Judi Dench, der spiller Dronning Victoria, har en fortid (og nutid) på the Royal Shakespeare Company, og må dermed siges rent professionelt at være af "blåt blod". Film har ikke tidligere været hendes store kulisse, idet hun som ung fik at vide, at hun ikke egnede sig til det hvide lærred med sit runde ansigt, hvilket hun tog meget nært. Trods det kan hun opleves i mindre roller i film som f.eks. "Et værelse med udsigt", Kenneth Branaghs "Hamlet" og "Henrik V". Hun har faktisk også vist sig i selskab med James Bond, som hans chef M i "Golden Eye" og senest i "Tomorrow Never Dies".
Hendes portræt af Victoria Regina er afbalanceret og bringer farver til historiebøgernes billede af Dronningen som kold og ufølsom. Judi Dench når ind under huden på den kvindelige regent, og idet hun gennem Victoria rækker ud efter John Browns venskab, rækker hun også ud efter tilskuernes sympati - og får den. Judi Dench underspiller og er alligevel nuanceret, hun bærer sin hovedrolle med en elegance, der ellers er svær at forene med den uforfængelige Dronning Victoria.
John Brown spilles af Billy Connolly, der også professionelt afspejler sin rolle, idet han kommer fra den ikke videre royale komediegenre. Han har lagt stemme til "Pocahontas" og har spillet med i "Muppets Skatteø", men ellers er han ret ukendt her i Danmark.
Billy Connolly skaber en overbevisende John Brown, både med sit vildmandsudseende og sin oprindelige skotske baggrund. Hans elegante optræden viser sig i hans kropsholdning, og igennem fysikkens sejhed og styrke skinner en oprigtig beskyttertrang, der er svær at betvivle. Rollen kræver en selvtillid og selvsikkerhed, der er svær at finde blandt vor tids helte, der ofte skjuler sig bag materielle værdier. Billy Connolly behøver ikke at skjule sin usikkerhed, for han har ingen. Hans John Brown har begge fødder solidt plantet på jorden, og det er på dem hans selvværd hviler. Urokkeligt.
Dronninger og tjenere i 90'erne
Filmen er et stort udstyrsstykke, hvad angår kulisser, kostumer og grandios natur. Dronningens gemakker er prydet med kostbare antikviteter, og John Browns natur er vild og forblæst. Billedernes kontraster og overdådighed glider dog diskret i baggrunden, og understreger, at dette ikke er en overfladisk periodefilm uden handling og budskab.
Historien kan nemlig også ses som en parallel til nutidens diskussioner, om hvad de kongelige kan og ikke kan tillade sig, og hvilken rolle den sociale position betyder for den enkeltes lykke og kærlighed. Mænd og kvinders venskabs- og kærlighedsforhold, samt deres kønsroller er naturligvis også temaer, der gør filmen vedkommende for et nutidigt publikum. Filmen bestræber sig på at vise en anden, mere menneskelig side af Dronning Victoria og må siges at opfylde sit mål, men søger man en biografisk fremstilling af Hendes Majestæts liv, må man hellere ty til bibliotekets bøger.
19/11-2018
