I en lille båd, der gynger
3.0
Det er et par år siden sidste naturkatastrofefilm, men "The Perfect Storm" blæser liv i genren igen
Gloucester, på den amerikanske østkyst, er en lille fiskerby, der har overlevet i århundreder via fiskerne. Men fiskeriet er en industri og en metier, der har krævet sine ofre, hvilket ærestavlerne med tusindvis af faldne fiskere i filmens start vidner om. Det er benhårdt og barskt arbejde, og stemningen bliver lagt, da den stolte kutter Andrea Gail entrer havnen og trods halvtomme kølerum modtages med åbne arme af kærester, venner og familie på kajen. Skipper Billy Tyne (George Clooney) får en røffel af rederen Bob Brown, men alligevel er humøret højt og alkoholprocenten i fiskernes kroppe højere på den lokale bar om aftenen. Selvom det er oktober måned, og nordatlantens brølen er tiltagende, så accepterer skipper Tyne alligevel endnu et togt kun to dage efter hjemkomsten fra den sidste. Hans brogede besætning tager ligeledes imod tilbudet.
De er Bobby (Mark Wahlberg), Sully (William Fichtner - der også har en fremtrædende rolle i en anden af ugens premierer, nemlig "Smid Mona i floden"), Murph (John C. Reilly), Bugsy (John Hawkes) og Alfred Pierre (Allen Payne). For at råde bod på manglende fangst ved sidste togt, som den hårdkogte flok var ude på, beslutter skipper Tyne at sejle helt til udkanten af søkortene, nemlig det dødsensfarlige område kaldet Flemish Cap. Fangsten er enorm, men det er orkanen Grace også. Hun er på kollisionskurs med en anden orkan, og skæbnen vil, at en tredje front fra Canada vil føde frontsystemet yderligere. Den perfekte storm er en realitet, en storm med kaotiske bølger på størrelse med Alperne, og en storm som Andrea Gail og hendes tapre besætning trods advarsler vælger at trodse for at få den værdifulde last i land.
Fjern fra forlægget
"The Perfect Storm" er vagt baseret på virkelige hændelser, som de tog sig ud i 1991, og har i uvejrssekvensen en hidtil uset intensitet og vælde. For pokker, hvor er det spændende og effektivt! Men forud for filmens næsten 60 minutter lange klimaks ligger der en 30 minutters etablering af Gloucester og vores helte. Her er alle åh så kollegiale og selvfølgelig på fornavn med hinanden, og hverken det eller James Horners (over 100 filmscores, 7 Oscarnomineringer, to for henholdsvis bedste musik og bedste sang i Titanic fra 1998) skrigende violiner er næsten til at bære. Men ingen helte uden heltinder, ingen mænd uden kvinder, i hvert fald ikke i en stor kommerciel effektfilm som "The Perfect Storm". De fleste i den seks mand store besætnings har gang i hver deres love interest, inklusive kaptajn Clooney til en anden rigtig vandhund, nemlig Mary Elizabeth Mastrantonio (kvindelige hovedrolle i "Dybet" fra 1989), der spiller den succesfulde skipper Greenlaw.
Det kunne ikke ligge fjernere fra Sebastian Jungers originale forlæg - bogen "A Perfect Storm". I bedste fald virker disse kærlighedsepisoder overfladiske og påklistrede - i værste fuldkommen ligegyldige og overflødige. Det er selvfølgelig af økonomiske hensyn, at der skal blandes kærlighed ind i en historie, der dybest set kun handler om rigtige mænds kamp mod elementernes rasen, men kvinderne har også en anden vigtigere og her ikke nærmere uddybet funktion. Nej, Filmens erfarne instruktør Wolfgang Petersen efterlader meget at ønske i den ujævne og kalkulerede fortælling, men points for de absurd spændende orkansekvenser, der i al sin computergenerede vælde ikke er mindre end fantastiske.
Gloucester, på den amerikanske østkyst, er en lille fiskerby, der har overlevet i århundreder via fiskerne. Men fiskeriet er en industri og en metier, der har krævet sine ofre, hvilket ærestavlerne med tusindvis af faldne fiskere i filmens start vidner om. Det er benhårdt og barskt arbejde, og stemningen bliver lagt, da den stolte kutter Andrea Gail entrer havnen og trods halvtomme kølerum modtages med åbne arme af kærester, venner og familie på kajen. Skipper Billy Tyne (George Clooney) får en røffel af rederen Bob Brown, men alligevel er humøret højt og alkoholprocenten i fiskernes kroppe højere på den lokale bar om aftenen. Selvom det er oktober måned, og nordatlantens brølen er tiltagende, så accepterer skipper Tyne alligevel endnu et togt kun to dage efter hjemkomsten fra den sidste. Hans brogede besætning tager ligeledes imod tilbudet.
De er Bobby (Mark Wahlberg), Sully (William Fichtner - der også har en fremtrædende rolle i en anden af ugens premierer, nemlig "Smid Mona i floden"), Murph (John C. Reilly), Bugsy (John Hawkes) og Alfred Pierre (Allen Payne). For at råde bod på manglende fangst ved sidste togt, som den hårdkogte flok var ude på, beslutter skipper Tyne at sejle helt til udkanten af søkortene, nemlig det dødsensfarlige område kaldet Flemish Cap. Fangsten er enorm, men det er orkanen Grace også. Hun er på kollisionskurs med en anden orkan, og skæbnen vil, at en tredje front fra Canada vil føde frontsystemet yderligere. Den perfekte storm er en realitet, en storm med kaotiske bølger på størrelse med Alperne, og en storm som Andrea Gail og hendes tapre besætning trods advarsler vælger at trodse for at få den værdifulde last i land.
Fjern fra forlægget
"The Perfect Storm" er vagt baseret på virkelige hændelser, som de tog sig ud i 1991, og har i uvejrssekvensen en hidtil uset intensitet og vælde. For pokker, hvor er det spændende og effektivt! Men forud for filmens næsten 60 minutter lange klimaks ligger der en 30 minutters etablering af Gloucester og vores helte. Her er alle åh så kollegiale og selvfølgelig på fornavn med hinanden, og hverken det eller James Horners (over 100 filmscores, 7 Oscarnomineringer, to for henholdsvis bedste musik og bedste sang i Titanic fra 1998) skrigende violiner er næsten til at bære. Men ingen helte uden heltinder, ingen mænd uden kvinder, i hvert fald ikke i en stor kommerciel effektfilm som "The Perfect Storm". De fleste i den seks mand store besætnings har gang i hver deres love interest, inklusive kaptajn Clooney til en anden rigtig vandhund, nemlig Mary Elizabeth Mastrantonio (kvindelige hovedrolle i "Dybet" fra 1989), der spiller den succesfulde skipper Greenlaw.
Det kunne ikke ligge fjernere fra Sebastian Jungers originale forlæg - bogen "A Perfect Storm". I bedste fald virker disse kærlighedsepisoder overfladiske og påklistrede - i værste fuldkommen ligegyldige og overflødige. Det er selvfølgelig af økonomiske hensyn, at der skal blandes kærlighed ind i en historie, der dybest set kun handler om rigtige mænds kamp mod elementernes rasen, men kvinderne har også en anden vigtigere og her ikke nærmere uddybet funktion. Nej, Filmens erfarne instruktør Wolfgang Petersen efterlader meget at ønske i den ujævne og kalkulerede fortælling, men points for de absurd spændende orkansekvenser, der i al sin computergenerede vælde ikke er mindre end fantastiske.
19/11-2018