Ripoff på dansk socialrealisme - måske?
3.0
Historien om en ung rods genvorligheder med overgangen fra barn til voksen og mødet med den første kærlighed - lyder det ikke som beskrivelsen af en hel genre af danske film? I dette tilfælde er det faktisk en prisbelønnet amerikansk indie-film, men det gør nu ikke historien mere original.
Huricane Street foregår hverken i Risskov eller på Vesterbro, men derimod i New Yorks East Village en bagende varm sommer, hvor en flok 14-15 årige rødder driver omkring og laver butikstyverier. Drengene er ikke hardcore forbrydere endnu, de nøjes indtil videre med at stjæle CDere og basketstøvler - tyvekosterne afhænder de til andre børn, der som regel har bestilt varerne på forhånd. De har indrettet et klublokale i et gammelt beskyttelsesrum på en nedlagt fabrik, hvor de hænger ud, læser pornoblade, spiller seje overfor hinanden - kort sagt opfører sig som de drengerøve de stadig er.
Gruppen har ingen formel leder, men filmens hovedperson Marcus (Brendan Sexton III) og Chip (David Roland Frank) kæmper efterhånden mere og mere seriøst om hvilken retning gruppen skal bevæge sig i: Chip vil have dem til at lave "rigtige" forbrydelser som indbrud og biltyverier, mens Marcus vil til at droppe forbryderkarrieren før det bliver for seriøst.
Marcus vil faktisk helst helt væk fra New York - de første år af hans liv boede han på en ranch i New Mexico, og han romantiserer det rene liv på landet. Han kom til New York, da hans far døde og hans mor kom i fængsel - angiveligt for at hjælpe illegale mexikanske emigranter ind i USA.
På sin 15-års fødselsdag møder Marcus den lidt yngre latino-pige Melena (Isidra Vega) - de bliver forelskede, hvilket overhovedet ikke huer Melenas tyranniske far, der med magt prøver at forhindre dem i at se hinanden.
Marcus' konflikter med henholdsvis Chip og Melenas far eskalerer i løbet af filmen - Marcus bliver nødt til at kæmpe mod kræfter, der er stærkere end ham selv. Hvorvidt han vinder eller taber, står stadig hen i det uvisse når filmen slutter.
Uoriginalt men kompetent
Som det fremgår af handlingsreferatet, er "Hurricane Street" ikke specielt original - især når man ser den med danske øjne. Vores hjemlige filmskabere har lavet så mange film om den svære overgang fra dreng til mand, at det nærmest er blevet til en genre. Det gør ikke "Hurricane Street" til nogen dårlig film; den er velspillet, pænt fotograferet, dialogen er god omend lidt prætentiøs, etc. Tilsammen giver det Scope-karakteren "God, men lidt ordinær" - at filmen har vundet bedste film, bedste instruktør og bedste fotograf ved den prestigefyldte Sundance Film Festival, kan godt undre, men det kan jo være, at juryen ikke er opvokset med danske "dreng på grænsen til mand"-film...

19/11-2018