Et ægte teenage-gys
2.0
Pæn og lidt kedsommelig horrorfilm om teenagere på afveje
"If it gets too complicated you loose your target audience". Citatet er hentet fra "Scream", sommerens mainstream horrorhit, hvor talen er faldet på, hvordan den bedste horrorfilm drejes.
"I know What You Did Last Summer", må siges at tage sin forgænger på ordet. Filmen er skrevet af manuskriptforfatter Kevin Williamson, som også var den afsporede hjerne bag "Scream".
De fire high-school venner, Julie, Helen, Ray og Barry, fejrer sidste skoledag 4. juli i den lille fiskerby Southport. Hellen bliver samme aften kåret til miss Southport, så alt tegner lyst og lykkeligt for den lille gruppe opkomlinge, da de ad snoede veje begiver sig ned på den øde strand.
Hurtigt og effektivt træder de fire i karakter som henholdsvis den kloge, den smukke impulsive, den storskrydende og den ambitiøse arbejderdreng. De har et afslappet forhold til sex og ser lyst på fremtiden. Hvorfor lige netop de fire har fundet sammen synes fra starten ikke særligt plausibelt, og deres indbyrdes venskab holder da heller ikke vand særligt længe.
På vej hjem fra stranden sker det fatale. Den ellers overrislede Barry, har overladt nøglerne til Ray, men pludselig påkøres noget stort, tungt og blodigt. I vejkanten finder de chokerede unge en gummistøvle beklædt mandsperson indsmurt i blod. Han er død - tror de. Et skænderi opstår, for hvad skal de gøre af liget? Ligner hele affæren ikke spirituskørsel med uagtsomt manddrab som følge?
Når letsindighed straffes
De fire venner beslutter sig for at skaffe sig af med liget. På en øde og forblæst mole skal de lige til at skubbe den døde mand ud over kanten, da han griber ud efter Helen. Et brutalt skub sætter en sidste stopper for "ligets" udskejelser, men samtidig forvandles de fire uskyldigheder til koldblodige mordere.
Vi befinder os i et klassisk horrorunivers, hvor teenagere straffes prompte for deres ungdommelige letsind. For selvfølgelig slipper de fire unge ikke med skrækken. Et år efter hændelsen modtager den samvittighedsplagede Julie et brev med sætningen: "I know what you did last summer". Startskuddet har lydt for en hæsblæsende jagt, på alt hvad der lugter af teenager i Southport.
"I Know What You Did Last Summer" har alle de rigtige horroringredienser: Maskeret masse-morder (i denne variant iført sydvest og regnfrakke), stort faldefærdigt hus uden for lands lov og ret, iskroge, menneskejagt og en slutning der vender rundt på alt hvad man troede. Det bliver bare lidt kedeligt i længden. En horror-film skal selvfølgelig bedømmes på gysets præmisser og dem er der et par stykker af i filmen, men de bliver for forudsigelige i længden.
Faktisk indeholder "Scream" både flere, sjovere og mere raffinerede gys end "I know what...", for slet ikke at tale om hvad klassikere som "Halloween" og "Nightmare on Elmstreet" har at byde på.
Trættende hysteri
Den øvre grænse for hvor mange fladpandede hysteriske teenagere man kan kapere i løbet af halvanden time nås hurtigt. Jennifer Love Hewitt i rollen som Julie udemærker sig dog ved at være overraskende afbalanceret og til tider decideret elskelig. Resten af rollebesætningen fortaber sig i det ligegyldige, og man har kun skuldertræk tilovers, når manden med gummistøvler og sydvest svinger sin iskrog over deres hoveder.
Hvis Aaron Spelling nogensinde skulle kaste Beverly Hills' ud i horror-genren, ville det nok ende med noget i retning af "I Know What You Did Last Summer". Spiseligt, pænt og lidt for simpelt.
"If it gets too complicated you loose your target audience". Citatet er hentet fra "Scream", sommerens mainstream horrorhit, hvor talen er faldet på, hvordan den bedste horrorfilm drejes.
"I know What You Did Last Summer", må siges at tage sin forgænger på ordet. Filmen er skrevet af manuskriptforfatter Kevin Williamson, som også var den afsporede hjerne bag "Scream".
De fire high-school venner, Julie, Helen, Ray og Barry, fejrer sidste skoledag 4. juli i den lille fiskerby Southport. Hellen bliver samme aften kåret til miss Southport, så alt tegner lyst og lykkeligt for den lille gruppe opkomlinge, da de ad snoede veje begiver sig ned på den øde strand.
Hurtigt og effektivt træder de fire i karakter som henholdsvis den kloge, den smukke impulsive, den storskrydende og den ambitiøse arbejderdreng. De har et afslappet forhold til sex og ser lyst på fremtiden. Hvorfor lige netop de fire har fundet sammen synes fra starten ikke særligt plausibelt, og deres indbyrdes venskab holder da heller ikke vand særligt længe.
På vej hjem fra stranden sker det fatale. Den ellers overrislede Barry, har overladt nøglerne til Ray, men pludselig påkøres noget stort, tungt og blodigt. I vejkanten finder de chokerede unge en gummistøvle beklædt mandsperson indsmurt i blod. Han er død - tror de. Et skænderi opstår, for hvad skal de gøre af liget? Ligner hele affæren ikke spirituskørsel med uagtsomt manddrab som følge?
Når letsindighed straffes
De fire venner beslutter sig for at skaffe sig af med liget. På en øde og forblæst mole skal de lige til at skubbe den døde mand ud over kanten, da han griber ud efter Helen. Et brutalt skub sætter en sidste stopper for "ligets" udskejelser, men samtidig forvandles de fire uskyldigheder til koldblodige mordere.
Vi befinder os i et klassisk horrorunivers, hvor teenagere straffes prompte for deres ungdommelige letsind. For selvfølgelig slipper de fire unge ikke med skrækken. Et år efter hændelsen modtager den samvittighedsplagede Julie et brev med sætningen: "I know what you did last summer". Startskuddet har lydt for en hæsblæsende jagt, på alt hvad der lugter af teenager i Southport.
"I Know What You Did Last Summer" har alle de rigtige horroringredienser: Maskeret masse-morder (i denne variant iført sydvest og regnfrakke), stort faldefærdigt hus uden for lands lov og ret, iskroge, menneskejagt og en slutning der vender rundt på alt hvad man troede. Det bliver bare lidt kedeligt i længden. En horror-film skal selvfølgelig bedømmes på gysets præmisser og dem er der et par stykker af i filmen, men de bliver for forudsigelige i længden.
Faktisk indeholder "Scream" både flere, sjovere og mere raffinerede gys end "I know what...", for slet ikke at tale om hvad klassikere som "Halloween" og "Nightmare on Elmstreet" har at byde på.
Trættende hysteri
Den øvre grænse for hvor mange fladpandede hysteriske teenagere man kan kapere i løbet af halvanden time nås hurtigt. Jennifer Love Hewitt i rollen som Julie udemærker sig dog ved at være overraskende afbalanceret og til tider decideret elskelig. Resten af rollebesætningen fortaber sig i det ligegyldige, og man har kun skuldertræk tilovers, når manden med gummistøvler og sydvest svinger sin iskrog over deres hoveder.
Hvis Aaron Spelling nogensinde skulle kaste Beverly Hills' ud i horror-genren, ville det nok ende med noget i retning af "I Know What You Did Last Summer". Spiseligt, pænt og lidt for simpelt.
19/11-2018
