Krigszonen
5.0
Tim Roths instruktørdebut har høstet rosende ord lige fra Sundance over Berlin til Cannes-filmfestivalerne. Med god grund. "I familiens hjerte" er bestemt ikke for sarte sjæle, men er i al sin gru en gennemført film om incest.
Et gråt, koldt, fugtigt og øde landskab åbner filmen, og de vinterklamme billeder bibeholdes filmen igennem. Det blæser, det er koldt, vinteren vil ikke vige for foråret, og solen skinner ikke. Landskabet er hårdt, som de problemer filmens hovedperson kæmper med. Den 15-årige Tom (Freddie Cunliffe) er lige flyttet med sin familie fra London til Devon. Han føler sig ensom og keder sig bravt. Hans mor (Tilda Swinton) er højgravid og føder kort efter filmens begyndelse en lille pige. Faderen (Ray Winston) har travlt med at ordne forretninger via telefonen, og selvom storesøsteren Jessie (Lara Belmont) tilsyneladende har fundet sig bedre til rette med flytningen end moderen og lillebroren, så skal tiden alligevel fordrives, indtil hun kan starte på college i London.
Ved et tilfælde opdager Tom et unaturligt forhold mellem hans søster og deres far, og hans verden bryder sammen. Uden hjælp udefra kæmper han desperat for at overleve, men da han prøver at handle, befinder hele familien sig pludseligt i et følelsesmæssigt helvede.
I familiens krigszone
Der er en afgrundsdyb forskel på den danske og den engelske titel, men begge indikerer, at incest er et svært emne at behandle. Tim Roths filmatisering af Alexander Stuarts roman er velovervejet helt ned i hver enkelt detalje. Stuart selv har i øvrigt været med til skrive manuskriptet. Alt i alt er der kun 10 skuespillere i filmen, og det er sigende, at forældrene kun hedder Mum og Dad, at de ikke har navne, som kan trække dem væk fra forældrerollen. Lara Belmont og Freddie Cunliffe er begge debutanter, og overfor Ray Winston og Tilda Swinton er det svært at tro, at de ikke er "Mum and Dad and Tom and Jessie".
Det er, som om Tim Roth har sneget sig ind på denne familie med et kamera, hægtet sig fast på Tom, og ved et absurd tilfælde opdaget denne forfærdelige hemmelighed. "I familiens hjerte" er filmet så ligetil og enkelt (ikke-voyeuristisk) - netop for at give plads til historien - at personernes daglige opførsel fremstår så meget desto mere skræmmende. Der er intet at se på ud over personerne, og dermed er der intet, der virker distraherende i forhold til budskabet.
Ingen lette løsninger
På Filmfestivalen i Berlin i februar forklarede Tim Roth, at han ville vise historien både fra den mishandledes og mishandlerens side. Formålet er at få folk til at kigge på deres partner og tænke på, hvad vedkommende egentlig tænker på. Som eksempel nævnte han, at hver fjerde svensker begår incest, og at man ikke har en jordisk chance for at vide, hvem det er. Han understregede endvidere, at det var vigtigt for ham ikke at filme Toms eller resten af familiens følelser, så de fremstod som skåret ud i pap. Filmen skal ikke fortælle, hvad publikum skal føle. På den måde har han forsøgt ikke at gå i vejen for filmen. På samme måde er slutningen også meget åben.
Af samme grund kan det være svært at se "I familiens hjerte", fordi her gives ingen lette løsninger. Budskabet er relativt klart: Incest er forkert; men der er så mange andre elementer, der gør det kompliceret. Toms spirende seksualitet, Jessies bevidsthed om sin egen; jalousi, vrede, følelser af at blive forrådt. Alt dette ligger og lurer under overfladen, og bryder ind imellem frem, men personerne er stille og virker meget lukkede, så det kan være svært at afkode dem.
Netop filmens åbne tilgang tvinger publikum til at skulle tænke selv, og i forbindelse med så svært et emne som incest er det befriende, at Tim Roth ikke presser en bestemt moral ned over seeren. "I familiens hjerte" er en seriøs film om et følelsesmæssigt meget kompliceret tabu, og alt taget i betragtning er den fuldendt.
Et gråt, koldt, fugtigt og øde landskab åbner filmen, og de vinterklamme billeder bibeholdes filmen igennem. Det blæser, det er koldt, vinteren vil ikke vige for foråret, og solen skinner ikke. Landskabet er hårdt, som de problemer filmens hovedperson kæmper med. Den 15-årige Tom (Freddie Cunliffe) er lige flyttet med sin familie fra London til Devon. Han føler sig ensom og keder sig bravt. Hans mor (Tilda Swinton) er højgravid og føder kort efter filmens begyndelse en lille pige. Faderen (Ray Winston) har travlt med at ordne forretninger via telefonen, og selvom storesøsteren Jessie (Lara Belmont) tilsyneladende har fundet sig bedre til rette med flytningen end moderen og lillebroren, så skal tiden alligevel fordrives, indtil hun kan starte på college i London.
Ved et tilfælde opdager Tom et unaturligt forhold mellem hans søster og deres far, og hans verden bryder sammen. Uden hjælp udefra kæmper han desperat for at overleve, men da han prøver at handle, befinder hele familien sig pludseligt i et følelsesmæssigt helvede.
I familiens krigszone
Der er en afgrundsdyb forskel på den danske og den engelske titel, men begge indikerer, at incest er et svært emne at behandle. Tim Roths filmatisering af Alexander Stuarts roman er velovervejet helt ned i hver enkelt detalje. Stuart selv har i øvrigt været med til skrive manuskriptet. Alt i alt er der kun 10 skuespillere i filmen, og det er sigende, at forældrene kun hedder Mum og Dad, at de ikke har navne, som kan trække dem væk fra forældrerollen. Lara Belmont og Freddie Cunliffe er begge debutanter, og overfor Ray Winston og Tilda Swinton er det svært at tro, at de ikke er "Mum and Dad and Tom and Jessie".
Det er, som om Tim Roth har sneget sig ind på denne familie med et kamera, hægtet sig fast på Tom, og ved et absurd tilfælde opdaget denne forfærdelige hemmelighed. "I familiens hjerte" er filmet så ligetil og enkelt (ikke-voyeuristisk) - netop for at give plads til historien - at personernes daglige opførsel fremstår så meget desto mere skræmmende. Der er intet at se på ud over personerne, og dermed er der intet, der virker distraherende i forhold til budskabet.
Ingen lette løsninger
På Filmfestivalen i Berlin i februar forklarede Tim Roth, at han ville vise historien både fra den mishandledes og mishandlerens side. Formålet er at få folk til at kigge på deres partner og tænke på, hvad vedkommende egentlig tænker på. Som eksempel nævnte han, at hver fjerde svensker begår incest, og at man ikke har en jordisk chance for at vide, hvem det er. Han understregede endvidere, at det var vigtigt for ham ikke at filme Toms eller resten af familiens følelser, så de fremstod som skåret ud i pap. Filmen skal ikke fortælle, hvad publikum skal føle. På den måde har han forsøgt ikke at gå i vejen for filmen. På samme måde er slutningen også meget åben.
Af samme grund kan det være svært at se "I familiens hjerte", fordi her gives ingen lette løsninger. Budskabet er relativt klart: Incest er forkert; men der er så mange andre elementer, der gør det kompliceret. Toms spirende seksualitet, Jessies bevidsthed om sin egen; jalousi, vrede, følelser af at blive forrådt. Alt dette ligger og lurer under overfladen, og bryder ind imellem frem, men personerne er stille og virker meget lukkede, så det kan være svært at afkode dem.
Netop filmens åbne tilgang tvinger publikum til at skulle tænke selv, og i forbindelse med så svært et emne som incest er det befriende, at Tim Roth ikke presser en bestemt moral ned over seeren. "I familiens hjerte" er en seriøs film om et følelsesmæssigt meget kompliceret tabu, og alt taget i betragtning er den fuldendt.
19/11-2018
