Drømmen om paradis
3.0
"The Beach" handler om MTV-generationens degenererede værdier. Og med en oplagt Leonardo DiCaprio i den altdominerende hovedrolle flyver "Fluernes Herre" årgang 2000 godt fra start. Men der er sand i maskineriet. Og filmen, der i øvrigt bliver boykottet af talrige miljøorganisationer, kommer på slingrekurs, godt hjulpet af Hollywoods moralske betonelementer.
I et slæbespor af affald og pinkpatinerede solskoldninger kan man følge turismens færdselsårer gennem Asien. Som turister betaler vi hvad som helst for at få en på opleveren. Og hele samfund transformerer for at tilfredsstille fede vesterlændinge. Men det er ikke det hårdtpumpede Bangkok eller tekno-surfer-drink-dance-strandinfernoerne, den unge amerikaner, Richard (Leonardo DiCaprio) er kommet til Thailand for at opleve.
Han vil ikke være som de andre, der også er taget til Thailand, for ikke at være som de andre, der også... Han vil opleve noget, der kilder i maven. Og lidt heldigere end sine turistkollegaer dumper han ret hurtigt ind i det, han leder efter. Det er ikke slangeblod eller andre fysiske fristelser, men derimod et kort over en hemmelig strand: Paradis på jorden.
Et hemmeligt minisamfund
Kortet får han af den utilregnelige Daffy (Robert Carlyle), der selv er sluppet ud af Paradis og direkte ind i Helvede. Men inden Richard når at få en forklaring, begår Daffy selvmord. Og Richard tager i stedet afsted på eventyret med den skønne Francoise (Virginie Ledoyen) og hendes kæreste, Étienne (Guillaume Canet). Sammen finder de den hemmelige koloni, hvor opskyllede rygsækrejsende lever i fred og fordragelighed. Og efter aftale med de lokale bønder, der ret seriøsit vogter deres hamp-marker. Men idyllen stikker ikke dybt. For en karikeret inkarnation af en umenneskelig leder, Sal (Tilda Swinton), styrer med ideologi og hård hånd det selvforsynende minisamfund.
Det er os, der zapper
Hele verdens folkeslag er repræsenterede i den lille koloni - en overgang dog med en overvægt af svenskere. Det er smukke, unge, raske og sunde unge, der ønsker et anderledes, men udelukkende fornøjeligt og bekymringsløst liv, hvilket i bedste Robinson-stil er svært uden make-up fjerner og hårblegemiddel. Det er sådan, vi er, os, der zapper og surfer på overfladen gennem livet.
"The Beach" er instrueret af Danny Boyle, der fik stor succes med at instruere "Trainspotting" (1996). Filmen er lavet over Alex Garlands roman "The Beach", en bestseller, der handler om, at der skal være plads til alle. Også selv om det ikke er sjovt altid. Og det er da egentlig rigtig nok.
DiCaprio er oplagt som den amerikanske ungersvend, der - øjner man et amerikansk mindreværdskompleks? - på trods af sin nationalitet er i stand til at kapre franske Francoise. Og Robert Carlyle (også fra "Trainspotting") er gennemført som det thailandske solstik, der åbner døren til Richards oplevelser.
Unikke økosystemer
Men der er noget paradoksalt ved "The Beach". Den samme overfladiske og brug-og-smid-væk-opfattelse, som filmen anfægter, er den selv eksponent for. I hvert fald ifølge en hel del miljøorganisationer, der anklager filmselskabet for at være årsag til en økologisk katastrofe på øen, hvor filmen er optaget. Og lige her og nu er det måske knap så vigtigt for den enkelte thai, at vi er med til at smadre unikke økosystemer, der har været tusindvis af år om at udvikle sig, så længe der bare kommer penge i kassen. Men på sigt har det store konsekvenser for, om kommende generationer også får ris på bordet.
I et slæbespor af affald og pinkpatinerede solskoldninger kan man følge turismens færdselsårer gennem Asien. Som turister betaler vi hvad som helst for at få en på opleveren. Og hele samfund transformerer for at tilfredsstille fede vesterlændinge. Men det er ikke det hårdtpumpede Bangkok eller tekno-surfer-drink-dance-strandinfernoerne, den unge amerikaner, Richard (Leonardo DiCaprio) er kommet til Thailand for at opleve.
Han vil ikke være som de andre, der også er taget til Thailand, for ikke at være som de andre, der også... Han vil opleve noget, der kilder i maven. Og lidt heldigere end sine turistkollegaer dumper han ret hurtigt ind i det, han leder efter. Det er ikke slangeblod eller andre fysiske fristelser, men derimod et kort over en hemmelig strand: Paradis på jorden.
Et hemmeligt minisamfund
Kortet får han af den utilregnelige Daffy (Robert Carlyle), der selv er sluppet ud af Paradis og direkte ind i Helvede. Men inden Richard når at få en forklaring, begår Daffy selvmord. Og Richard tager i stedet afsted på eventyret med den skønne Francoise (Virginie Ledoyen) og hendes kæreste, Étienne (Guillaume Canet). Sammen finder de den hemmelige koloni, hvor opskyllede rygsækrejsende lever i fred og fordragelighed. Og efter aftale med de lokale bønder, der ret seriøsit vogter deres hamp-marker. Men idyllen stikker ikke dybt. For en karikeret inkarnation af en umenneskelig leder, Sal (Tilda Swinton), styrer med ideologi og hård hånd det selvforsynende minisamfund.
Det er os, der zapper
Hele verdens folkeslag er repræsenterede i den lille koloni - en overgang dog med en overvægt af svenskere. Det er smukke, unge, raske og sunde unge, der ønsker et anderledes, men udelukkende fornøjeligt og bekymringsløst liv, hvilket i bedste Robinson-stil er svært uden make-up fjerner og hårblegemiddel. Det er sådan, vi er, os, der zapper og surfer på overfladen gennem livet.
"The Beach" er instrueret af Danny Boyle, der fik stor succes med at instruere "Trainspotting" (1996). Filmen er lavet over Alex Garlands roman "The Beach", en bestseller, der handler om, at der skal være plads til alle. Også selv om det ikke er sjovt altid. Og det er da egentlig rigtig nok.
DiCaprio er oplagt som den amerikanske ungersvend, der - øjner man et amerikansk mindreværdskompleks? - på trods af sin nationalitet er i stand til at kapre franske Francoise. Og Robert Carlyle (også fra "Trainspotting") er gennemført som det thailandske solstik, der åbner døren til Richards oplevelser.
Unikke økosystemer
Men der er noget paradoksalt ved "The Beach". Den samme overfladiske og brug-og-smid-væk-opfattelse, som filmen anfægter, er den selv eksponent for. I hvert fald ifølge en hel del miljøorganisationer, der anklager filmselskabet for at være årsag til en økologisk katastrofe på øen, hvor filmen er optaget. Og lige her og nu er det måske knap så vigtigt for den enkelte thai, at vi er med til at smadre unikke økosystemer, der har været tusindvis af år om at udvikle sig, så længe der bare kommer penge i kassen. Men på sigt har det store konsekvenser for, om kommende generationer også får ris på bordet.
19/11-2018
