Mor(der) i drømmeland
3.0
Neil Jordans seneste film er endnu et eksempel på den irske instruktørs forkærlighed for eventyrlige billeder og drømmenes verden
"In Dreams" er en lækkerbisken for psykologistuderende og andre med hang til symbolanalyser og drømmetydning. Filmen byder på moderbindinger, blodrøde farver, vandmængder, osv. i spandevis, og det på så fascinerende vis, at tilskueren helt glemmer at interessere sig for personer og plot. Der er heller ingen tvivl om, at Jordan har været langt mere interesseret i drømme og det overnaturlige end realiteternes verden med parforholdskriser, jordnære psykiatere og forstokkede politifolk.
In the Company of Dreams
Således ligger "In Dreams" i direkte i forlængelse af Jordans "The Butcher Boy" (97), der kun har fået videopremiere herhjemme. Denne films unge forstyrrede hovedperson havde i den grad også svært ved at skelne drømme fra virkelighed. I Jordans produktion er der et markant skel mellem de mere fabulerende film som de førnævnte samt "En vampyrs bekendelser" (94) og "Ulvenes nat" (84), og så de fabelagtige romantiske thrillere "Mona Lisa" (86) og "The Crying Game" (92), der har gjort instruktøren til en af den slags filmfolk, man har høje forventninger til. De udfris desværre ikke til fulde med den aktuelle produktion.
"In Dreams" tager sit udgangspunkt i et efterårsgyldent New England. En farve, der indhyller hele filmen på smukkeste vis, men under den gyldne overflade ånder mørket og ondskaben. Annette Bening spiller Claire Cooper, der sammen med sin mand (Aidan Quinn) og datter (Katie Sagona) bor tæt ved en kunstig sø, der dækker over en oversvømmet by. Claire, som lever af at illustrere børneeventyr, har synske evner, og hendes drømme og forudanelser intensiveres i forbindelse med flere pigemord på egnen. Hun har svært ved at få andre til at tro på sine syner, heriblandt sin egen mand, der føler sig forsømt og lidt ude på et sidespor i forhold til Claires indre verden. Efterhånden finder Claire ud af, at hun deler bevidsthed med pigemorderen, og da hendes egen datter også bliver kidnappet, begynder mareridtene for alvor.
Lys over land
Selvfølgelig dyrkes konflikten mellem det rationelle og det overnaturlige, men tilskueren tvivler aldrig for alvor på Claires - og Jordans overbevisende syner. Derfor bliver Stephen Reas anonyme psykiater aldeles uinteressant, idet han blot udgør behandlingssystemets og samfundets mur af rationel tankegang. Og alligevel vælger filmen til slut at bekende sig til det virkelighedsnære (eller amerikansk mainstream, om man vil). Ondskaben, der i starten har karakter af noget uforståeligt og overnaturligt, ender som noget åbenlyst og overforklaret og hænges op på et enkelt menneskes barndomstraumer.
Ingen tvivl om, at Neil Jordan er fænomenal med billeder og fantastiske scenarier, godt hjulpet på vej af dygtige fotografer og production designere, men nogle gange matcher den fortællemæssige side af hans film ikke helt denne høje standard. Hører man til Jordans fanskare, er "In Dreams" dog en vigtig brik i den irske auteurs poetiske univers af eventyr, drømme, og ondskab.
"In Dreams" er en lækkerbisken for psykologistuderende og andre med hang til symbolanalyser og drømmetydning. Filmen byder på moderbindinger, blodrøde farver, vandmængder, osv. i spandevis, og det på så fascinerende vis, at tilskueren helt glemmer at interessere sig for personer og plot. Der er heller ingen tvivl om, at Jordan har været langt mere interesseret i drømme og det overnaturlige end realiteternes verden med parforholdskriser, jordnære psykiatere og forstokkede politifolk.
In the Company of Dreams
Således ligger "In Dreams" i direkte i forlængelse af Jordans "The Butcher Boy" (97), der kun har fået videopremiere herhjemme. Denne films unge forstyrrede hovedperson havde i den grad også svært ved at skelne drømme fra virkelighed. I Jordans produktion er der et markant skel mellem de mere fabulerende film som de førnævnte samt "En vampyrs bekendelser" (94) og "Ulvenes nat" (84), og så de fabelagtige romantiske thrillere "Mona Lisa" (86) og "The Crying Game" (92), der har gjort instruktøren til en af den slags filmfolk, man har høje forventninger til. De udfris desværre ikke til fulde med den aktuelle produktion.
"In Dreams" tager sit udgangspunkt i et efterårsgyldent New England. En farve, der indhyller hele filmen på smukkeste vis, men under den gyldne overflade ånder mørket og ondskaben. Annette Bening spiller Claire Cooper, der sammen med sin mand (Aidan Quinn) og datter (Katie Sagona) bor tæt ved en kunstig sø, der dækker over en oversvømmet by. Claire, som lever af at illustrere børneeventyr, har synske evner, og hendes drømme og forudanelser intensiveres i forbindelse med flere pigemord på egnen. Hun har svært ved at få andre til at tro på sine syner, heriblandt sin egen mand, der føler sig forsømt og lidt ude på et sidespor i forhold til Claires indre verden. Efterhånden finder Claire ud af, at hun deler bevidsthed med pigemorderen, og da hendes egen datter også bliver kidnappet, begynder mareridtene for alvor.
Lys over land
Selvfølgelig dyrkes konflikten mellem det rationelle og det overnaturlige, men tilskueren tvivler aldrig for alvor på Claires - og Jordans overbevisende syner. Derfor bliver Stephen Reas anonyme psykiater aldeles uinteressant, idet han blot udgør behandlingssystemets og samfundets mur af rationel tankegang. Og alligevel vælger filmen til slut at bekende sig til det virkelighedsnære (eller amerikansk mainstream, om man vil). Ondskaben, der i starten har karakter af noget uforståeligt og overnaturligt, ender som noget åbenlyst og overforklaret og hænges op på et enkelt menneskes barndomstraumer.
Ingen tvivl om, at Neil Jordan er fænomenal med billeder og fantastiske scenarier, godt hjulpet på vej af dygtige fotografer og production designere, men nogle gange matcher den fortællemæssige side af hans film ikke helt denne høje standard. Hører man til Jordans fanskare, er "In Dreams" dog en vigtig brik i den irske auteurs poetiske univers af eventyr, drømme, og ondskab.
19/11-2018
