Kærlighedens smerte
3.0
I Måns Herngran og Hannes Holm's søde kærlighedskomedie må et svensk par i 30'erne både mødes, skilles og møde andre før de finder ud af kærligheden.
"Adam og Eva" starter ganske utraditionelt. Med det vi til enhver tid vil sige, er den klassiske slutning på en romantisk komedie. Brandmanden Adam (Björn Kjellman) redder den skønne Eva (Josefin Nilsson) ud af et brændende hus, og de forelsker sig. Pointen er selvfølgelig, at når vi tror, alt er lagt an til et lykkeligt liv "ever after", så tager vi grusomt fejl. Først nu opstår alle problemerne. Da vi ser Adam og Eva igen, er der gået fire år og de er i mellemtiden blevet gift og har længe været ved at kede sig ihjel. Med kedsomheden kommer mistilliden til den andens færden og laden og paradoksalt nok også et eget ønske om nye romantiske eventyr.
"Adam og Eva" er Adams historie og inden længe deler vi hans jaloux mistro til Eva. Til en fest, i øvrigt en kostelig scene hvor alle vennerne, ligeledes i 30'erne, er gravide eller har spædbørn, er Eva lidt for interesseret i en anden fyr. Fanden tager ved Adam, som kaster sig over en ganske ung pige, vel i starten af 20'erne. Panikalder eller 30-års krise, kald det hvad det kaldes kan. Som vi ved fordrives man af Paradis pga. sådanne handlinger og Adam og Evas forhold bryder for alvor sammen. Herpå følger forvirrede måneder og år, Adam og Eva møder andre, møder hinanden og er på herrens kærlighedsmark. Og sådan skal det være i en ægte romantisk komedie. Vi håber og tror på genforeningen, for vi er jo overbevist om at de er ment for hinanden. Men vi bliver overrasket over alle de labyrinter og genveje, der findes til lykken. "Adam og Eva" er en morsom, ærlig og meget relevant film for alle der kender til parforholdets luner. Man skal ikke nødvendigvis være i 30'erne, men det kan ikke skjules at filmen er meget tids- og generationstypisk. Det er bestemt ikke en bagdel, men et genkendelighedens krydderi. "Adam og Eva" er en god solid komedie og sådanne kan nydes af alle. Se den før din partner.
"Adam og Eva" starter ganske utraditionelt. Med det vi til enhver tid vil sige, er den klassiske slutning på en romantisk komedie. Brandmanden Adam (Björn Kjellman) redder den skønne Eva (Josefin Nilsson) ud af et brændende hus, og de forelsker sig. Pointen er selvfølgelig, at når vi tror, alt er lagt an til et lykkeligt liv "ever after", så tager vi grusomt fejl. Først nu opstår alle problemerne. Da vi ser Adam og Eva igen, er der gået fire år og de er i mellemtiden blevet gift og har længe været ved at kede sig ihjel. Med kedsomheden kommer mistilliden til den andens færden og laden og paradoksalt nok også et eget ønske om nye romantiske eventyr.
"Adam og Eva" er Adams historie og inden længe deler vi hans jaloux mistro til Eva. Til en fest, i øvrigt en kostelig scene hvor alle vennerne, ligeledes i 30'erne, er gravide eller har spædbørn, er Eva lidt for interesseret i en anden fyr. Fanden tager ved Adam, som kaster sig over en ganske ung pige, vel i starten af 20'erne. Panikalder eller 30-års krise, kald det hvad det kaldes kan. Som vi ved fordrives man af Paradis pga. sådanne handlinger og Adam og Evas forhold bryder for alvor sammen. Herpå følger forvirrede måneder og år, Adam og Eva møder andre, møder hinanden og er på herrens kærlighedsmark. Og sådan skal det være i en ægte romantisk komedie. Vi håber og tror på genforeningen, for vi er jo overbevist om at de er ment for hinanden. Men vi bliver overrasket over alle de labyrinter og genveje, der findes til lykken. "Adam og Eva" er en morsom, ærlig og meget relevant film for alle der kender til parforholdets luner. Man skal ikke nødvendigvis være i 30'erne, men det kan ikke skjules at filmen er meget tids- og generationstypisk. Det er bestemt ikke en bagdel, men et genkendelighedens krydderi. "Adam og Eva" er en god solid komedie og sådanne kan nydes af alle. Se den før din partner.
