Rainwoman og Rainman
2.0
Garry Marshalls politisk korrekte kærlighedsdrama har en lammende mangel på mådehold.
Hvad man end synes om den 64 årige instruktør, producer og manuskriptforfatter Garry Marshall, så har han haft et par pletskud i den ellers meget spredte fægtning, som udgør hans mangeårige karriere indenfor tv og film. "The Flamingo Kid" (84) og "Frankie and Johnny" (92) havde begge gode, solide historier og skuespillere, og de undgik elegant det pladderromantiske. Det gjorde film som "Beaches" (88) og "Pretty Woman" (90) langt fra. Hans seneste kærlighedsdrama "The Other Sister" hører desværre til i den sidste kategori.
I den spiller Juliette Lewis den udviklingshæmmede Carla Tate, som efter mange år på en speciel skole vender hjem til sin velhavende familie i San Francisco. Her har hendes to ældre søstre og faderen (Tom Skerritt) ventet hende med længsel, mens moderen (Diane Keaton), der har plejet en dårlig samvittighed, siden hun sendte hende væk, har været ude af sig selv. Det går dog fint efter en svær start. Carla begynder i skole, får sin egen lejlighed og lærer den ligesindede Danny (Giovanni Ribisi) at kende. Det udvikler sig til den store kærlighed, men samfundet og moderen er (selvfølgelig) imod dem, og de skal frygteligt meget igennem, før de kan bekendtgøre deres kærlighed for alverden.
Tja, det kan måske lyde meget harmløst og ganske sødt, og det er det da også fra tid til anden. Problemet er bare, at filmen kammer fuldstændig over i sødsuppe, og hen af vejen bliver den overkonstrueret og ganske utroværdig. Begrebet mådehold findes ikke længere i Garry Marshalls ordbog, og de politisk korrekte meninger nærmest vælter over hinanden i over to timer. Det er urimelig lang tid. De to øjne, der er, går udelukkende til Lewis og Ribisi, der glimtvis får os til at glemme konstruktionen - de spiller forrygende og troværdigt.
Hvad man end synes om den 64 årige instruktør, producer og manuskriptforfatter Garry Marshall, så har han haft et par pletskud i den ellers meget spredte fægtning, som udgør hans mangeårige karriere indenfor tv og film. "The Flamingo Kid" (84) og "Frankie and Johnny" (92) havde begge gode, solide historier og skuespillere, og de undgik elegant det pladderromantiske. Det gjorde film som "Beaches" (88) og "Pretty Woman" (90) langt fra. Hans seneste kærlighedsdrama "The Other Sister" hører desværre til i den sidste kategori.
I den spiller Juliette Lewis den udviklingshæmmede Carla Tate, som efter mange år på en speciel skole vender hjem til sin velhavende familie i San Francisco. Her har hendes to ældre søstre og faderen (Tom Skerritt) ventet hende med længsel, mens moderen (Diane Keaton), der har plejet en dårlig samvittighed, siden hun sendte hende væk, har været ude af sig selv. Det går dog fint efter en svær start. Carla begynder i skole, får sin egen lejlighed og lærer den ligesindede Danny (Giovanni Ribisi) at kende. Det udvikler sig til den store kærlighed, men samfundet og moderen er (selvfølgelig) imod dem, og de skal frygteligt meget igennem, før de kan bekendtgøre deres kærlighed for alverden.
Tja, det kan måske lyde meget harmløst og ganske sødt, og det er det da også fra tid til anden. Problemet er bare, at filmen kammer fuldstændig over i sødsuppe, og hen af vejen bliver den overkonstrueret og ganske utroværdig. Begrebet mådehold findes ikke længere i Garry Marshalls ordbog, og de politisk korrekte meninger nærmest vælter over hinanden i over to timer. Det er urimelig lang tid. De to øjne, der er, går udelukkende til Lewis og Ribisi, der glimtvis får os til at glemme konstruktionen - de spiller forrygende og troværdigt.
19/11-2018
