Ingefærkagemanden slår til igen
4.0
Med Robert Altman som instruktør, John Grisham som forfatter, Kenneth Branagh og Embeth Davidtz i hovedrollerne og Savannah som kulisse, så er grundlaget lagt til en advokatthriller med menneskelig dybde.
Rick Magruder (Kenneth Branagh) er advokat, far og fraskilt - i den rækkefølge. Hans arbejde består i at finde huller i loven, hvilket gør ham meget upopulær hos politiet. Han er den typiske weekendfar, generøs, overbærende og lidt uopmærksom, for en advokat har jo aldrig fri. Forholdet til ekskonen (Famke Janssen) er langtfra godt, så da sekretæren Lois (Daryl Hannah) afslår et godt tilbud, og en sexet, men meget mystisk servitrice, Mallory Doss (Embeth Davidtz) krydser hans vej, er han ikke sen til at gribe chancen. Inden han får set sig om, er hendes sindssyge, fundamentalistiske far (Robert Duvall) efter ham og hans børn, politiet nægter at hjælpe ham, og kun den alkoholiserede privatdetektiv Clyde Pell (Robert Downey Jr.) og Lois er til at stole på. Oven i købet har orkanen Geraldo direkte kurs mod Savannah.
Altman og stjernerne
Robert Altman har en magisk finger, når det kommer til personinstruktion, selv i en spændingsfilm som denne, og med så dygtige skuespillere som Kenneth Branagh, Embeth Davidtz, Robert Downey Jr., Robert Duvall og Daryl Hannah, skulle det jo heller ikke være så svært. Der er faktisk kun godt at skrive om dem alle, men især Daryl Hannah bryder med sit tidligere image, og viser sig som en sofistikeret, intelligent og dygtig kvinde, der sagtens kunne fortsætte ad det spor i større roller. Altman gør også sit til at give Savannah en rolle i filmen, og har fanget byens atmosfære af dekadence og forfald i sine film noir-agtige billeder. Byens luksusvillaer står i skarp kontrast til de faldefærdige huse og vildtvoksende natur, som Mallory Doss og hendes far færdes i. Også den klassiske "uvejret raser udenfor, stormen tager til i personernes indre", klarer Altman uden at gøre det til en kliché.
Ingefærkagemanden
Det kunne være ikke alene Rick Magruders mellemnavn, men også John Grishams, for med en fortid som succesrig advokat, udspiller alle hans romaner (og filmatiseringer) sig i et advokatmiljø. Film som "Firmaets mand", "A Time to Kill", "Klienten" og "Pelikannotatet" er alle blevet store Hollywoodsucceser. Han har gjort det til en dyd at kritisere og pille det amerikanske retsvæsen fra hinanden, vise bagsiden af medaljen og afsløre dobbeltmoralen. Med Robert Altman som instruktør kommer endelig en Grisham-filmatisering, der ikke kammer over i amerikansk sødsuppe og solskin efter regnvejret.
Men Altman har altid lavet film, ser sniger sig ind under overfladen. De har en usynlig dybde, der diskret, men vedholdende viser menneskelig svagheder. "M*A*S*H", "Nashville", "The Player", "Short Cuts" og senest "Kansas City", er alle film, bryder med Hollywoods glansbillede af den gode og den onde. Altman fastholder i "The Gingerbread Man" sin karakteristiske og kompromisløse auteur-stil, og skildrer følsomt Ricks personlige udvikling, altimens han løber og løber for at undgå skæbnen.
Rick Magruder (Kenneth Branagh) er advokat, far og fraskilt - i den rækkefølge. Hans arbejde består i at finde huller i loven, hvilket gør ham meget upopulær hos politiet. Han er den typiske weekendfar, generøs, overbærende og lidt uopmærksom, for en advokat har jo aldrig fri. Forholdet til ekskonen (Famke Janssen) er langtfra godt, så da sekretæren Lois (Daryl Hannah) afslår et godt tilbud, og en sexet, men meget mystisk servitrice, Mallory Doss (Embeth Davidtz) krydser hans vej, er han ikke sen til at gribe chancen. Inden han får set sig om, er hendes sindssyge, fundamentalistiske far (Robert Duvall) efter ham og hans børn, politiet nægter at hjælpe ham, og kun den alkoholiserede privatdetektiv Clyde Pell (Robert Downey Jr.) og Lois er til at stole på. Oven i købet har orkanen Geraldo direkte kurs mod Savannah.
Altman og stjernerne
Robert Altman har en magisk finger, når det kommer til personinstruktion, selv i en spændingsfilm som denne, og med så dygtige skuespillere som Kenneth Branagh, Embeth Davidtz, Robert Downey Jr., Robert Duvall og Daryl Hannah, skulle det jo heller ikke være så svært. Der er faktisk kun godt at skrive om dem alle, men især Daryl Hannah bryder med sit tidligere image, og viser sig som en sofistikeret, intelligent og dygtig kvinde, der sagtens kunne fortsætte ad det spor i større roller. Altman gør også sit til at give Savannah en rolle i filmen, og har fanget byens atmosfære af dekadence og forfald i sine film noir-agtige billeder. Byens luksusvillaer står i skarp kontrast til de faldefærdige huse og vildtvoksende natur, som Mallory Doss og hendes far færdes i. Også den klassiske "uvejret raser udenfor, stormen tager til i personernes indre", klarer Altman uden at gøre det til en kliché.
Ingefærkagemanden
Det kunne være ikke alene Rick Magruders mellemnavn, men også John Grishams, for med en fortid som succesrig advokat, udspiller alle hans romaner (og filmatiseringer) sig i et advokatmiljø. Film som "Firmaets mand", "A Time to Kill", "Klienten" og "Pelikannotatet" er alle blevet store Hollywoodsucceser. Han har gjort det til en dyd at kritisere og pille det amerikanske retsvæsen fra hinanden, vise bagsiden af medaljen og afsløre dobbeltmoralen. Med Robert Altman som instruktør kommer endelig en Grisham-filmatisering, der ikke kammer over i amerikansk sødsuppe og solskin efter regnvejret.
Men Altman har altid lavet film, ser sniger sig ind under overfladen. De har en usynlig dybde, der diskret, men vedholdende viser menneskelig svagheder. "M*A*S*H", "Nashville", "The Player", "Short Cuts" og senest "Kansas City", er alle film, bryder med Hollywoods glansbillede af den gode og den onde. Altman fastholder i "The Gingerbread Man" sin karakteristiske og kompromisløse auteur-stil, og skildrer følsomt Ricks personlige udvikling, altimens han løber og løber for at undgå skæbnen.
19/11-2018
