Scully og Mulder går til filmen
3.0
Mystikken breder sig til det store lærred med denne filmversion af kultserien "X-Files" og det er der kommet en jævnt underholdende film ud af
Vil de nogensinde finde sandheden? Vil de snart kaste sig i hinandens arme? Mange spørgsmål har hobet sig op mens Mulder og Scully har kastet sig ud i det ene bizare mysterium efter det andet. Man havde vel egentlig håbet på, at overførslen til det store format ville give mulighed for at få besvaret bare nogle få af disse spørgsmål.
Men ak nej.
Da filmen slutter hænger spørgsmålene stadig ubesvarede i luften, og man er ikke kommet en tøddel videre. Men det er jo netop det, der er blevet seriens kendetegn og i sidste ende vel også en del af dens charme. Det ville dog have klædt filmen ikke så lidt, hvis man havde lagt nogen af serie-manererne på hylden, og givet plads til lidt mere originalitet og kreativitet. Istedet har vi fået det vi frygtede, nemlig et forvokset afsnit af "X-files", der bestemt er spændende men ikke videre nyskabende.
En skummel virus
Da vi møder Scully (Gillian Anderson) og Mulder (David Duchovny), er X-files afdelingen nedlagt, og de fornøjer sig i stedet med rutinemæssigt FBI arbejde. Men da de under en bombetrusselsag falder over nogle højst besynderlige lig, kommer der for alvor gang i sagerne. Ved hjælp af en noget suspekt videnskabsmand Dr. Kurtzweil (Martin Landau), kommer de på sporet af et syndikat, der arbejder sammen med en ekstra-terrestriel kraft. Sammen truer de den menneskelige civilisation med udryddelse gennem en nedarvet virus, som de konstant holder liv i. Men de er som sagt ikke oppe mod hr. og fru hvem-som-helst, og må i sidste ende kapitulere. Mere skal der ikke fortælles her, da det er en af de film hvor vi anmeldere skal passe på med ikke at lukke alt for meget op for posen.
Forvokset tv-film
Problemet ved "X-files" er at ophavsmanden Chris Carter på mange punkter har spillet de sikre kort ud. Han har taget alle de velkendte finurligheder fra serien og proppet dem ind i en større budgetteret film, så enhver X-fan kan sidde og klappe i sine små hænder. Imens havde vi andre dødelige måske regnet med noget mere, noget bedre og fremfor alt noget lidt anderledes.
Men når det er sagt, må man også indrømme at filmen faktisk har sine engagerende øjeblikke. Dens konstante insisteren på, at alt ikke umiddelbart er som det ser ud til, er ganske effektiv, og giver filmen en forfriskende em af adventure. Selvom dialogen har en tendens til at cykle rundt i de samme forslidte klicher, dukker der morsomme eksempler på seriens selvironi op. Både Duchovny og Anderson er som de skal være, mens Landau er et naturligt valg som misforstået videnskabsmand.
Hvad der undrer mig en smule er, at filmens effekter er langt fra nutidens høje standard, hvilket også giver anledning til lidt surmuleri i krogen, fordi det ganske enkelt er noget sjusk.
Vil de nogensinde finde sandheden? Vil de snart kaste sig i hinandens arme? Mange spørgsmål har hobet sig op mens Mulder og Scully har kastet sig ud i det ene bizare mysterium efter det andet. Man havde vel egentlig håbet på, at overførslen til det store format ville give mulighed for at få besvaret bare nogle få af disse spørgsmål.
Men ak nej.
Da filmen slutter hænger spørgsmålene stadig ubesvarede i luften, og man er ikke kommet en tøddel videre. Men det er jo netop det, der er blevet seriens kendetegn og i sidste ende vel også en del af dens charme. Det ville dog have klædt filmen ikke så lidt, hvis man havde lagt nogen af serie-manererne på hylden, og givet plads til lidt mere originalitet og kreativitet. Istedet har vi fået det vi frygtede, nemlig et forvokset afsnit af "X-files", der bestemt er spændende men ikke videre nyskabende.
En skummel virus
Da vi møder Scully (Gillian Anderson) og Mulder (David Duchovny), er X-files afdelingen nedlagt, og de fornøjer sig i stedet med rutinemæssigt FBI arbejde. Men da de under en bombetrusselsag falder over nogle højst besynderlige lig, kommer der for alvor gang i sagerne. Ved hjælp af en noget suspekt videnskabsmand Dr. Kurtzweil (Martin Landau), kommer de på sporet af et syndikat, der arbejder sammen med en ekstra-terrestriel kraft. Sammen truer de den menneskelige civilisation med udryddelse gennem en nedarvet virus, som de konstant holder liv i. Men de er som sagt ikke oppe mod hr. og fru hvem-som-helst, og må i sidste ende kapitulere. Mere skal der ikke fortælles her, da det er en af de film hvor vi anmeldere skal passe på med ikke at lukke alt for meget op for posen.
Forvokset tv-film
Problemet ved "X-files" er at ophavsmanden Chris Carter på mange punkter har spillet de sikre kort ud. Han har taget alle de velkendte finurligheder fra serien og proppet dem ind i en større budgetteret film, så enhver X-fan kan sidde og klappe i sine små hænder. Imens havde vi andre dødelige måske regnet med noget mere, noget bedre og fremfor alt noget lidt anderledes.
Men når det er sagt, må man også indrømme at filmen faktisk har sine engagerende øjeblikke. Dens konstante insisteren på, at alt ikke umiddelbart er som det ser ud til, er ganske effektiv, og giver filmen en forfriskende em af adventure. Selvom dialogen har en tendens til at cykle rundt i de samme forslidte klicher, dukker der morsomme eksempler på seriens selvironi op. Både Duchovny og Anderson er som de skal være, mens Landau er et naturligt valg som misforstået videnskabsmand.
Hvad der undrer mig en smule er, at filmens effekter er langt fra nutidens høje standard, hvilket også giver anledning til lidt surmuleri i krogen, fordi det ganske enkelt er noget sjusk.
19/11-2018
