Politisk korrekt fredsmægler
3.0
Kedeligt actiondrama med stjerner der ikke stråler.
Gaaab. The Peacemaker bliver først en lille smule spændende i den sidste halve time. Indtil da har vi befundet os i spektakulære scenarier i Rusland, ved den russiske grænse til Iran og på en militær base i USA. Et fragttog er sandsynligvis blevet kapret og forårsager en større togkatastrofe i Rusland da det støder sammen med et passagertog, med hvad Hollywood ser som russere, trætte, grålige mennesker i folkedragter på vej til arbejdet i minen, en tidlig morgen. Ti atomsprænghoveder skal destrueres, men bliver stjålet før sammenstødet og viderebragt til den galning der måtte byde højest på det sorte atommarked. Lige med undtagelse af én, der bliver bragt til sprængning, for at besværliggøre opklaringsprocessen.
Efter forvirrende beskrivelser fra gangsterverdenen bliver det klart at en stakkels familiefar fra Østeuropa har anskaffet sig een af bomberne. Han vil hævne sig på verden efter hans kone og datters død, og drager til FN-møde i New York for at lave ballade. Hele miseren er langsomt og kedeligt fortalt og billedsiden er hektisk og intetsigende, en blanding af en storstillet reklame for eksotiske rejsemål og fotodokumentation fra en militærøvelse. Værst er overgangen fra Rusland til den svømmehal hvor atomeksperten Julia Kelly, spillet helt igennem farveløst af Nicole Kidman, plasker rundt i sin kaffepause. Det skal se lidt smart ud med en sammenklipning af bølgerne fra det atomeksploderende tog til de små skvulp i basinet når Kidman har svømmet en bane.
Efter togulykken får hun travlt, for sammen med oberst Thomas Devoe, en ligeså kedelig præstation af George Clooney, skal hun opklare hvilken terror der er tale om og derefter stoppe den. Samspillet er typisk for disse tiders ligestillingsactionfilm. Kvinde og mand mødes i arbejdssammenhæng, hun er irriterende frisk og selvstændig, han er lækker og ved det. Det kan lykkes i film hvor skuespillerne er gode, men man må desværre sande at både Kidman og Clooney er fuldstændig charmeforladte og spiller på ren rutine. At Kidman skulle være atomekspert falder til jorden første gang et ord som 'kiloton' kommer over hendes læber.
Først da bombemanden ankommer til New York kommer der lidt fart over feltet. New York er jo altid en god location og det skematiske gadenet fungerer som labyrint i jagten. Det er klassisk filmforfølgelse og giver nok en hæsblæsende afslutning, men råder ikke bod på de forrige halvanden times kedsommelige sammensurium af årtiers film i samme genre. "The Peacemaker" er en skuffende, meget af tiden ligefrem søvndyssende actionfilm, der både vil være global-politisk korrekt og samtidig ikke kan dy sig for at fremstille russere og østeuropæere som en flok stereotype skægstubbede småforbrydere.
Gaaab. The Peacemaker bliver først en lille smule spændende i den sidste halve time. Indtil da har vi befundet os i spektakulære scenarier i Rusland, ved den russiske grænse til Iran og på en militær base i USA. Et fragttog er sandsynligvis blevet kapret og forårsager en større togkatastrofe i Rusland da det støder sammen med et passagertog, med hvad Hollywood ser som russere, trætte, grålige mennesker i folkedragter på vej til arbejdet i minen, en tidlig morgen. Ti atomsprænghoveder skal destrueres, men bliver stjålet før sammenstødet og viderebragt til den galning der måtte byde højest på det sorte atommarked. Lige med undtagelse af én, der bliver bragt til sprængning, for at besværliggøre opklaringsprocessen.
Efter forvirrende beskrivelser fra gangsterverdenen bliver det klart at en stakkels familiefar fra Østeuropa har anskaffet sig een af bomberne. Han vil hævne sig på verden efter hans kone og datters død, og drager til FN-møde i New York for at lave ballade. Hele miseren er langsomt og kedeligt fortalt og billedsiden er hektisk og intetsigende, en blanding af en storstillet reklame for eksotiske rejsemål og fotodokumentation fra en militærøvelse. Værst er overgangen fra Rusland til den svømmehal hvor atomeksperten Julia Kelly, spillet helt igennem farveløst af Nicole Kidman, plasker rundt i sin kaffepause. Det skal se lidt smart ud med en sammenklipning af bølgerne fra det atomeksploderende tog til de små skvulp i basinet når Kidman har svømmet en bane.
Efter togulykken får hun travlt, for sammen med oberst Thomas Devoe, en ligeså kedelig præstation af George Clooney, skal hun opklare hvilken terror der er tale om og derefter stoppe den. Samspillet er typisk for disse tiders ligestillingsactionfilm. Kvinde og mand mødes i arbejdssammenhæng, hun er irriterende frisk og selvstændig, han er lækker og ved det. Det kan lykkes i film hvor skuespillerne er gode, men man må desværre sande at både Kidman og Clooney er fuldstændig charmeforladte og spiller på ren rutine. At Kidman skulle være atomekspert falder til jorden første gang et ord som 'kiloton' kommer over hendes læber.
Først da bombemanden ankommer til New York kommer der lidt fart over feltet. New York er jo altid en god location og det skematiske gadenet fungerer som labyrint i jagten. Det er klassisk filmforfølgelse og giver nok en hæsblæsende afslutning, men råder ikke bod på de forrige halvanden times kedsommelige sammensurium af årtiers film i samme genre. "The Peacemaker" er en skuffende, meget af tiden ligefrem søvndyssende actionfilm, der både vil være global-politisk korrekt og samtidig ikke kan dy sig for at fremstille russere og østeuropæere som en flok stereotype skægstubbede småforbrydere.
19/11-2018
