On the wild side
3.0
Holdet bag "Trainspotting" og "Mord mellem venner" har begået en komedie i den lettere ende.
I Robert Altmans "The Player" går personerne hele tiden rundt og beskriver nye filmprojekter som værende en krydsning mellem allerede eksisterende film. "Den er sådan en slags "Pretty Woman" møder "Alien" eller "Dommedag nu" møder "Tre mand og en baby"".
"Et ikke helt almindeligt liv" er en film, som man fristes til at beskrive på den måde. Cocktailversionen af "Et ikke helt almindeligt liv" vil i så fald være noget i retning af "It's a Wonderful Life" møder "Wild at Heart" møder "Bonnie og Clyde". Man vil bemærke, hverken "Mord mellem venner" eller "Trainspotting" optræder i cocktailen. Det ville man måske ellers forvente.
Der nemlig det samme trekløver; Dannye Boyle, Andrew MacDonald og John Hodge, der stod bag de to film, som står bag "Et ikke helt almindeligt liv". Fans med forventninger om den samme sorte stil vil utvivlsomt blive skuffet. I deres nye film er tonen langt lettere. Den er en komedie, der er både underholdende og morsom, men desværre er tonen blevet så let, at der ikke rigtig er noget substans i filmen, og det savnes. Især i lyset af de talent de tre tidligere har demonstreret.
Kikset kidnapper
Hovedpersonen er den unge Robert (Ewan McGregor). Han har et rengøringsjob, men drømmer om et bedre liv - som forfatter af knaldromaner. Hans liv går i stykker, da han både mister sit job og sin kæreste på samme dag. Særligt fornærmende er det, at han er blevet erstattet af en robot. I desperation opsøger han Mr. Naville, som er chef for den koncern, der har bortrationaliseret ham og prøver at tvinge Naville til at genansætte ham.
Det ender med at Robert tager chefens datter, den smukke og måske ikke helt mentalt stabile Celine (Cameron Diaz) som gidsel. Men når det kommer til stykket, er Robert bare en flink fyr uden voldelige eller kriminelle tendenser, og det der med at være kidnapper har han egentlig ikke talent for. Hans gidsel er heller ikke et almindeligt gidsel. Celine ser kidnappningen som en chance for at hævne sig på sin far - og slå ham for nogle penge. Hun overtager efterhånden ledelsen, da Robert er irriterende utjekket. Og så er der selvfølgelig amoriner i luften, som der altid er mellem en helt og en heltinde, som ikke kan fordrage hinanden.
Guds hånd
Tilsyneladende er det en kombination af skæbnen og tilfældigheder, der kaster de to hovedpersoner ud i en lang række grotekse og bizarre situationer, men faktisk har Gud en kraftig hånd med i foretagenet.
Gud vil have mere kærlighed på jorden. Han sender derfor to engle ned, som skal sætte gang i kærligheden mellem Robert og Celine. De to engle, spillet af Holly Hunter og Delroy Linda, opfører sig, som om de er blevet oplært i englegerningen ved at se "Pulp Fiction". De lyder jo meget sjovt - og det er det også ind i mellem. Men grundlæggende så virker hele englehistorien malplaceret i filmen. Den forstyrrer den indre logik, som ellers er i "Et ikke helt almindeligt liv", og får én til at acceptere dens langt fra realistiske, men dog jordiske univers.
Til gengæld vindes der ved at have Ewan McGregor i rollen som en charmerende og kikset, men dog helt igennem tilfredstillende romantisk helt. Cameron Diaz gør også en udmærket figur, selvom hun er lige på kanten til at virke som om hun egentlig skulle være på forsiden af et modeblad og ikke i en skæv, lidt alternativ komedie. (Der er sikkert også mange (kvinder) som vil være enig med mig i, at det ikke er pænt at være så tynd). Der er mange gode birolleskuespillere, som fremstiller skæve og groteske personer. De bidrager altsammen til at gøre "Et ikke helt almindeligt liv" til en underholdende oplevelse. Men det der karakteriserer den virkelig gode humor er, at den også har mere at byde på en blot et godt grin, og det har filmen ikke.
I Robert Altmans "The Player" går personerne hele tiden rundt og beskriver nye filmprojekter som værende en krydsning mellem allerede eksisterende film. "Den er sådan en slags "Pretty Woman" møder "Alien" eller "Dommedag nu" møder "Tre mand og en baby"".
"Et ikke helt almindeligt liv" er en film, som man fristes til at beskrive på den måde. Cocktailversionen af "Et ikke helt almindeligt liv" vil i så fald være noget i retning af "It's a Wonderful Life" møder "Wild at Heart" møder "Bonnie og Clyde". Man vil bemærke, hverken "Mord mellem venner" eller "Trainspotting" optræder i cocktailen. Det ville man måske ellers forvente.
Der nemlig det samme trekløver; Dannye Boyle, Andrew MacDonald og John Hodge, der stod bag de to film, som står bag "Et ikke helt almindeligt liv". Fans med forventninger om den samme sorte stil vil utvivlsomt blive skuffet. I deres nye film er tonen langt lettere. Den er en komedie, der er både underholdende og morsom, men desværre er tonen blevet så let, at der ikke rigtig er noget substans i filmen, og det savnes. Især i lyset af de talent de tre tidligere har demonstreret.
Kikset kidnapper
Hovedpersonen er den unge Robert (Ewan McGregor). Han har et rengøringsjob, men drømmer om et bedre liv - som forfatter af knaldromaner. Hans liv går i stykker, da han både mister sit job og sin kæreste på samme dag. Særligt fornærmende er det, at han er blevet erstattet af en robot. I desperation opsøger han Mr. Naville, som er chef for den koncern, der har bortrationaliseret ham og prøver at tvinge Naville til at genansætte ham.
Det ender med at Robert tager chefens datter, den smukke og måske ikke helt mentalt stabile Celine (Cameron Diaz) som gidsel. Men når det kommer til stykket, er Robert bare en flink fyr uden voldelige eller kriminelle tendenser, og det der med at være kidnapper har han egentlig ikke talent for. Hans gidsel er heller ikke et almindeligt gidsel. Celine ser kidnappningen som en chance for at hævne sig på sin far - og slå ham for nogle penge. Hun overtager efterhånden ledelsen, da Robert er irriterende utjekket. Og så er der selvfølgelig amoriner i luften, som der altid er mellem en helt og en heltinde, som ikke kan fordrage hinanden.
Guds hånd
Tilsyneladende er det en kombination af skæbnen og tilfældigheder, der kaster de to hovedpersoner ud i en lang række grotekse og bizarre situationer, men faktisk har Gud en kraftig hånd med i foretagenet.
Gud vil have mere kærlighed på jorden. Han sender derfor to engle ned, som skal sætte gang i kærligheden mellem Robert og Celine. De to engle, spillet af Holly Hunter og Delroy Linda, opfører sig, som om de er blevet oplært i englegerningen ved at se "Pulp Fiction". De lyder jo meget sjovt - og det er det også ind i mellem. Men grundlæggende så virker hele englehistorien malplaceret i filmen. Den forstyrrer den indre logik, som ellers er i "Et ikke helt almindeligt liv", og får én til at acceptere dens langt fra realistiske, men dog jordiske univers.
Til gengæld vindes der ved at have Ewan McGregor i rollen som en charmerende og kikset, men dog helt igennem tilfredstillende romantisk helt. Cameron Diaz gør også en udmærket figur, selvom hun er lige på kanten til at virke som om hun egentlig skulle være på forsiden af et modeblad og ikke i en skæv, lidt alternativ komedie. (Der er sikkert også mange (kvinder) som vil være enig med mig i, at det ikke er pænt at være så tynd). Der er mange gode birolleskuespillere, som fremstiller skæve og groteske personer. De bidrager altsammen til at gøre "Et ikke helt almindeligt liv" til en underholdende oplevelse. Men det der karakteriserer den virkelig gode humor er, at den også har mere at byde på en blot et godt grin, og det har filmen ikke.
19/11-2018
