I fremmed havrum
3.0
I Barry Levinsons nye film kommer et trekløver fra de dyre rækker på dybt vand. Hvad skal de frygte mest: den ydre trussel, deres indbyrdes modsætninger eller - anmelderens dom?
Det ser rigtig, rigtig godt ud flere steder. På rollelisten. På skuepladsen. På forbillederne. Dustin Hoffman, Sharon Stone og Samuel L. Jackson. Fanget på Stillehavets bund i en science fiction-gyser, der har skelet til både "Alien", "Dybet" og "Contact", som pressematerialet lover. Vandmassernes tryk over den lille specialenhed på havbunden? For intet at regne mod det pres af forventninger, "Sphere" har sat sig selv under.
Gode detaljer
Et 300 år gammelt rumskib bliver opdaget under et koralrev i Stillehavet. Heldigvis har Norman Goodman (Dustin Hoffman) lavet en beredskabsplan til en sådan situation. Ifølge denne plan skal foruden Norman selv blandt andre Beth Halperin (Sharon Stone) og Harry Adams (Samuel L. Jackson) tilkaldes. Hvorfor? Det ved ingen - Norman regnede ikke med, at der nogensinde ville blive brug for beredskabsplanen, så han digtede bare noget, der ikke lød alt for usandsynligt. En morsom lille detalje, efter min beskedne mening.
En detalje er imidlertid ikke det sunkne rumskib. Det er tværtimod kæmpestort og - viser det sig - slet ikke så fremmed, og slet ikke så gammelt. Det kommer nemlig fra USA og fremtiden. Men i dets midte finder man en mystisk, svævende kugle, og med dens opdukken er startskuddet gået for en række ubegribelige og farlige begivenheder under havets overflade. Med andre ord er der altså tale om et levedygtigt oplæg til en god rutschetur gennem de fleste af de genrer, der gør filmkunsten interessant for andre end kedelige finkulturelle hængemuler.
Drøn eller dræn
Men. Filmens instruktør, Barry Levinson, holder sig for god til bare at træde på speederen. For vi må lige huske, at han jo er en seriøs filmskaber med film som "Rain Man" og "Sleepers" bag sig. Så måske kunne det bare ikke være anderledes, end at han lige skulle snige et par floskler fra hængemuleposen ind i "Sphere". Så i stedet for at være en hamrende effektiv genrefilm er "Sphere" blevet til en pæn, halvspændende sag, der skam også har noget vigtigt at sige om mennesket og dets natur.
Sådan kan det gå: Pressematerialet fik alligevel ret. "Sphere" får lagt sig lige midt mellem "Alien", "Dybet" og "Contact". Okay så. Men rummets lydløse rædsel, vandverdenens dybblå poesi og menneskesindets vingefang er stadig at finde i disse tre yderpunkter, ikke i midten af "Sphere"s lille gule bold.
Det ser rigtig, rigtig godt ud flere steder. På rollelisten. På skuepladsen. På forbillederne. Dustin Hoffman, Sharon Stone og Samuel L. Jackson. Fanget på Stillehavets bund i en science fiction-gyser, der har skelet til både "Alien", "Dybet" og "Contact", som pressematerialet lover. Vandmassernes tryk over den lille specialenhed på havbunden? For intet at regne mod det pres af forventninger, "Sphere" har sat sig selv under.
Gode detaljer
Et 300 år gammelt rumskib bliver opdaget under et koralrev i Stillehavet. Heldigvis har Norman Goodman (Dustin Hoffman) lavet en beredskabsplan til en sådan situation. Ifølge denne plan skal foruden Norman selv blandt andre Beth Halperin (Sharon Stone) og Harry Adams (Samuel L. Jackson) tilkaldes. Hvorfor? Det ved ingen - Norman regnede ikke med, at der nogensinde ville blive brug for beredskabsplanen, så han digtede bare noget, der ikke lød alt for usandsynligt. En morsom lille detalje, efter min beskedne mening.
En detalje er imidlertid ikke det sunkne rumskib. Det er tværtimod kæmpestort og - viser det sig - slet ikke så fremmed, og slet ikke så gammelt. Det kommer nemlig fra USA og fremtiden. Men i dets midte finder man en mystisk, svævende kugle, og med dens opdukken er startskuddet gået for en række ubegribelige og farlige begivenheder under havets overflade. Med andre ord er der altså tale om et levedygtigt oplæg til en god rutschetur gennem de fleste af de genrer, der gør filmkunsten interessant for andre end kedelige finkulturelle hængemuler.
Drøn eller dræn
Men. Filmens instruktør, Barry Levinson, holder sig for god til bare at træde på speederen. For vi må lige huske, at han jo er en seriøs filmskaber med film som "Rain Man" og "Sleepers" bag sig. Så måske kunne det bare ikke være anderledes, end at han lige skulle snige et par floskler fra hængemuleposen ind i "Sphere". Så i stedet for at være en hamrende effektiv genrefilm er "Sphere" blevet til en pæn, halvspændende sag, der skam også har noget vigtigt at sige om mennesket og dets natur.
Sådan kan det gå: Pressematerialet fik alligevel ret. "Sphere" får lagt sig lige midt mellem "Alien", "Dybet" og "Contact". Okay så. Men rummets lydløse rædsel, vandverdenens dybblå poesi og menneskesindets vingefang er stadig at finde i disse tre yderpunkter, ikke i midten af "Sphere"s lille gule bold.
19/11-2018
