Kærlighed på fransk
3.0
Frédérik Fonteynes "En privat affære" er en lille film, der tager store emner som sex og kærlighed under behandling på en alvorlig måde. Det er svært ikke at holde af filmen, selvom dens koncept også er dens svaghed
"Det var et pornografisk forhold". Sådan beskriver den unavngivne kvindelige hovedperson, spillet af Nathalie Baye, det forhold, hun har til en mand (Sergi Lopez), som hun møder igennem en kontaktannonce. Begge ønsker de en anonym erotisk affære, hvor de hver uge mødes for at gå i seng med hinanden på et hotelværelse. Men efter noget tid må de erkende, at det er umuligt blot at have et rent fysisk forhold. De får varme følelser for hinanden og en besværlig kærlighed spirer frem.
Løgn og sandhed
"En privat affære" er en lille og meget stram film om kærlighed og erotik. De to eneste personer af betydning er det elskende par, og filmen foregår nærmest kun i to rum: På en café hvor parret mødes, og på det hotel hvor de har sex. Historien er fortalt på en speciel måde, hvor de to hovedpersoner beretter til en anonym interviewer om, hvordan deres forhold udviklede sig. Vi ser så, hvad der skete i flashbacks.
Da fortællernes opfattelse af tingene ofte er ret divergerende, ligger der også en tematik i filmen - lidt a la Akira Kurosawas "Dæmonernes port"(1950) - omkring løgn og sandhed.
Eminent skuespil
Den franske film er optaget meget klassisk og afdæmpet, kun under en desperat løbetur i metroen er kameraet håndholdt og hektisk. Da filmen er et kammerspil, er de to skuespilleres præstationer ekstremt vigtige, og heldigvis spiller de begge eminent. Især Nathalie Bayes sødmefyldte og sensuelle væsen brænder igennem lærredet. Der er ikke noget at sige til, at hun vandt prisen for bedste skuespillerinde ved filmfestivalen i Venedig for denne film.
Forbliver anonyme
Interviewformen med to fortællere fungerer fint, men alligevel er filmen ikke en 100 procent tilfredsstillende oplevelse. Dens minimale form bliver også dens problem. For det bliver hurtigt ensformigt med de samme to personer på de samme to lokationer, og eftersom de ikke fortæller hinanden noget om sig selv, hører vi som tilskuere heller ikke noget om deres baggrunde. De forbliver anonyme for hinanden. Og de forbliver anonyme for tilskuerne.
Kedelig
Af en film, der handler om sex og kærlighed at være, er "En privat affære" meget pæn. De første par gange bliver kameraet uden for hotelværelset under selve akten, og da tilskuerne endelig lukkes ind i lastens hule, bliver de fysiske udfoldelser blot antydet. Her kan alle være med. Og det hele bliver lidt kedeligt. Måske var det "et pornografisk forhold". Men det er i hvert fald ikke en pornografisk film!
"Det var et pornografisk forhold". Sådan beskriver den unavngivne kvindelige hovedperson, spillet af Nathalie Baye, det forhold, hun har til en mand (Sergi Lopez), som hun møder igennem en kontaktannonce. Begge ønsker de en anonym erotisk affære, hvor de hver uge mødes for at gå i seng med hinanden på et hotelværelse. Men efter noget tid må de erkende, at det er umuligt blot at have et rent fysisk forhold. De får varme følelser for hinanden og en besværlig kærlighed spirer frem.
Løgn og sandhed
"En privat affære" er en lille og meget stram film om kærlighed og erotik. De to eneste personer af betydning er det elskende par, og filmen foregår nærmest kun i to rum: På en café hvor parret mødes, og på det hotel hvor de har sex. Historien er fortalt på en speciel måde, hvor de to hovedpersoner beretter til en anonym interviewer om, hvordan deres forhold udviklede sig. Vi ser så, hvad der skete i flashbacks.
Da fortællernes opfattelse af tingene ofte er ret divergerende, ligger der også en tematik i filmen - lidt a la Akira Kurosawas "Dæmonernes port"(1950) - omkring løgn og sandhed.
Eminent skuespil
Den franske film er optaget meget klassisk og afdæmpet, kun under en desperat løbetur i metroen er kameraet håndholdt og hektisk. Da filmen er et kammerspil, er de to skuespilleres præstationer ekstremt vigtige, og heldigvis spiller de begge eminent. Især Nathalie Bayes sødmefyldte og sensuelle væsen brænder igennem lærredet. Der er ikke noget at sige til, at hun vandt prisen for bedste skuespillerinde ved filmfestivalen i Venedig for denne film.
Forbliver anonyme
Interviewformen med to fortællere fungerer fint, men alligevel er filmen ikke en 100 procent tilfredsstillende oplevelse. Dens minimale form bliver også dens problem. For det bliver hurtigt ensformigt med de samme to personer på de samme to lokationer, og eftersom de ikke fortæller hinanden noget om sig selv, hører vi som tilskuere heller ikke noget om deres baggrunde. De forbliver anonyme for hinanden. Og de forbliver anonyme for tilskuerne.
Kedelig
Af en film, der handler om sex og kærlighed at være, er "En privat affære" meget pæn. De første par gange bliver kameraet uden for hotelværelset under selve akten, og da tilskuerne endelig lukkes ind i lastens hule, bliver de fysiske udfoldelser blot antydet. Her kan alle være med. Og det hele bliver lidt kedeligt. Måske var det "et pornografisk forhold". Men det er i hvert fald ikke en pornografisk film!
19/11-2018