"Danmarks første Vietnamfilm"
4.0
Langt om længe er der premiere på Aage Rais' krigsfilm "På fremmed mark", der udspiller sig på baggrund af Danmarks engagement i det krigshærgede Bosnien.
Danske soldaters deltagelse i FN's fredsbevarende styrker rundt om i verden har altid været omgærdet af en vis romantik og ambivalens. Dels vælger vi at opfatte Danmark som en fredselskende nation, og det er virkelig svært at forestille sig danske soldater dræbe andre mennesker i en krig. Og dels har vi stolte, humanistiske traditioner for at mægle mellem krigsførende stater, og derfor er det naturligt, at vi deltager i denne del af FN's arbejde. Og det er netop dette skisma mellem krigens rå virkelighed og ønsket om at mægle og afbøde nogle af krigens virkninger, som "På fremmed mark" berører.
Jacob er en ung knejt, som hjemme i Nordjylland er egnens mesterskytte. Han bliver bliver sendt til Bosnien, hvor han hurtigt stifter bekendtskab med krigens grumme ansigt i form af flygtninge, udbombede børnehjem, voldtægter og kammerater, som bliver sendt hjem i kister. Hans nye delingsfører, Søren Holt, ankommer, sammen med rygterne om hans fortid i Fremmedlegionen. Det viser sig hurtigt, at Holt er en hård banan med et pragmatisk forhold til reglerne. Jacob fascineres af den handlekraftige soldat, blandt andet fordi Holt måske er svaret på den afmagt, som den passive og godtroende Jacob hurtigt fornemmer overfor krigen.
På menneskejagt
Holt inviterer Jacob med på en weekendtur til Zagreb, hvor de to angiveligt skal eskortere en flok rige turister rundt i bjergene, og først for sent går det op for Jacob, at turens egentlige formål er at nedskyde soldater i en serbisk landsby. Og nu kan han ikke bakke ud. Rejseselskabet, der forsynes med dæknavne, består af en skydegal englænder, Prince, hans påståede amerikanske kæreste Madonna og den unge svensker Cobain. Meget hurtigt udvikler skovturen sig til et blodbad, hvor det går ud over landsbyens civile indbyggere. Hverken Madonna eller Jacob kan deltage i myrderierne, og da selskabets flugtmuligheder pludselig indskrænkes, bliver de alle fem til jaget bytte, mens overfladerne efterhånden krakelerer.
Det bliver tydeligt, at Holt er gennemført psykopat, et følelsforladt, men strengt logisk tænkende menneske. Jacobs fascination slår over i afsky, og et opgør mellem de to er uundgåeligt - især da det viser sig, at ikke alle deltagerne er, hvad de giver sig ud for. Vi får indtryk af, at Holt er en mand helt uden moral; han sætter selv grænserne for, hvad der er tilladeligt. Umiddelbart kan det virke utroværdigt, at han overhovedet har kunnet slippe igennem til FN-tropperne, men han er også et intelligent menneske, der har kunne holde facaden, når der har været brug for det. Nicolaj Coster-Waldau udfylder flot rollen som den universelle soldat, men har desværre ikke rigtigt meget at spille op imod hos Pelle Hvenegaard, der ofte kun har rollen som den meget danske dreng med det kønne ansigt. Birollerne er originalt besat med internationale skuespillere, især lyser Johan Widerberg som den unge svensker, der samler på "thrills, ligesom andre mennesker samler på frimærker". Men også den tyske skuespiller Julie Jäger, der i øvrigt har en slående lighed med Nasstasja Kinski, er fin og uforudsigelig i en rolle, der bevæger sig på en knivsæg mellem det hemmelighedsfulde og det højspændt melodramatiske.
Baltikum som Bosnien
Filmen er optaget i et gråt og gennemfugtigt Estland, der har lagt locations til de mest triste og klamme billeder, der længe er set i en dansk film. Omgivelserne er udnyttet til fulde, mens en række lokale ansigter i filmen desværre forbliver meget anonyme. Aage Rais undgår lige akkurat at sætte sig mellem to stole med sine intentioner om at lave både en psykologisk thriller og en film om krigens etik. "På fremmed mark" er elementært spændende som en actionfilm, og samtidig lykkes det at få uhyggen og ubehaget til at snige sig ind på tilskueren - netop som vi troede, at nu kan det ikke blive mere ubehageligt, så sættes der trumf på, og det bliver meget værre.
Danske soldaters deltagelse i FN's fredsbevarende styrker rundt om i verden har altid været omgærdet af en vis romantik og ambivalens. Dels vælger vi at opfatte Danmark som en fredselskende nation, og det er virkelig svært at forestille sig danske soldater dræbe andre mennesker i en krig. Og dels har vi stolte, humanistiske traditioner for at mægle mellem krigsførende stater, og derfor er det naturligt, at vi deltager i denne del af FN's arbejde. Og det er netop dette skisma mellem krigens rå virkelighed og ønsket om at mægle og afbøde nogle af krigens virkninger, som "På fremmed mark" berører.
Jacob er en ung knejt, som hjemme i Nordjylland er egnens mesterskytte. Han bliver bliver sendt til Bosnien, hvor han hurtigt stifter bekendtskab med krigens grumme ansigt i form af flygtninge, udbombede børnehjem, voldtægter og kammerater, som bliver sendt hjem i kister. Hans nye delingsfører, Søren Holt, ankommer, sammen med rygterne om hans fortid i Fremmedlegionen. Det viser sig hurtigt, at Holt er en hård banan med et pragmatisk forhold til reglerne. Jacob fascineres af den handlekraftige soldat, blandt andet fordi Holt måske er svaret på den afmagt, som den passive og godtroende Jacob hurtigt fornemmer overfor krigen.
På menneskejagt
Holt inviterer Jacob med på en weekendtur til Zagreb, hvor de to angiveligt skal eskortere en flok rige turister rundt i bjergene, og først for sent går det op for Jacob, at turens egentlige formål er at nedskyde soldater i en serbisk landsby. Og nu kan han ikke bakke ud. Rejseselskabet, der forsynes med dæknavne, består af en skydegal englænder, Prince, hans påståede amerikanske kæreste Madonna og den unge svensker Cobain. Meget hurtigt udvikler skovturen sig til et blodbad, hvor det går ud over landsbyens civile indbyggere. Hverken Madonna eller Jacob kan deltage i myrderierne, og da selskabets flugtmuligheder pludselig indskrænkes, bliver de alle fem til jaget bytte, mens overfladerne efterhånden krakelerer.
Det bliver tydeligt, at Holt er gennemført psykopat, et følelsforladt, men strengt logisk tænkende menneske. Jacobs fascination slår over i afsky, og et opgør mellem de to er uundgåeligt - især da det viser sig, at ikke alle deltagerne er, hvad de giver sig ud for. Vi får indtryk af, at Holt er en mand helt uden moral; han sætter selv grænserne for, hvad der er tilladeligt. Umiddelbart kan det virke utroværdigt, at han overhovedet har kunnet slippe igennem til FN-tropperne, men han er også et intelligent menneske, der har kunne holde facaden, når der har været brug for det. Nicolaj Coster-Waldau udfylder flot rollen som den universelle soldat, men har desværre ikke rigtigt meget at spille op imod hos Pelle Hvenegaard, der ofte kun har rollen som den meget danske dreng med det kønne ansigt. Birollerne er originalt besat med internationale skuespillere, især lyser Johan Widerberg som den unge svensker, der samler på "thrills, ligesom andre mennesker samler på frimærker". Men også den tyske skuespiller Julie Jäger, der i øvrigt har en slående lighed med Nasstasja Kinski, er fin og uforudsigelig i en rolle, der bevæger sig på en knivsæg mellem det hemmelighedsfulde og det højspændt melodramatiske.
Baltikum som Bosnien
Filmen er optaget i et gråt og gennemfugtigt Estland, der har lagt locations til de mest triste og klamme billeder, der længe er set i en dansk film. Omgivelserne er udnyttet til fulde, mens en række lokale ansigter i filmen desværre forbliver meget anonyme. Aage Rais undgår lige akkurat at sætte sig mellem to stole med sine intentioner om at lave både en psykologisk thriller og en film om krigens etik. "På fremmed mark" er elementært spændende som en actionfilm, og samtidig lykkes det at få uhyggen og ubehaget til at snige sig ind på tilskueren - netop som vi troede, at nu kan det ikke blive mere ubehageligt, så sættes der trumf på, og det bliver meget værre.
19/11-2018
