Sædeskildring med saft og kraft
3.0
Knap et halvt år efter succesen med "Klinkevals" (1999), er Mette Lisby igen biografaktuel som Juliane Jensen i en selvstændig fortsættelse af Jane Aamunds slægtskrønike. I "Juliane" fylder hun stadig godt ud i titelrollen, men får fint modspil af især et yngre ensemble.
I "Juliane", der foregår fem år efter begivenhederne i "Klinkevals", møder vi igen den egenrådige Juliane Jensen (Mette Lisby), som sammen med ægtemanden Otto (Pelle Koppel) prøver at holde styr på hjem og børneflok ved århundredeskiftet. De ældste børn Johan (Benjamin Rothenborg Vibe) og Thora (Lulu Jacobsen) er nu kommet i den alder, hvor den seksuelle nysgerrighed springer ud i fuld flor. Johan eksperimenterer med sine jævnaldrende kusiner, men er egentlig forelsket i Betty (Jane Eggertsen), som er glædespige på varieté-klubben "Barcelona". Thora prøver at undgå tilnærmelser fra fiskehandlerens klodsede søn og ender med at falde pladask for en foretagsom cykelsmed.
Lagengymnastik forbudt
Mens de ældre børn udforsker den spirende seksualitet nede i baggården, slås kvinderne med seksuallivets trængsler oppe i dagligstuerne. Julianes snerpede søstre Josephine (Bodil Jørgensen) og Rikke (Sanne Grangaard) henstiller ægtemændene Linder (Kristian Halken) og Helbig (Thomas Eje) til ugentlige - eller slet ingen - fornøjelser på sengelagnerne. De forsmåede mandfolk stiller i stedet deres seksuelle appetit med storbarmede prostituerede på etablissementet "Barcelona".
Samtidig med disse begivenheder, slås Otto og de andre idealistiske arbejdere fra smedeværkstedet for at skabe tilslutning til den spirende fagforeningsdannelse, som modarbejdes kraftigt af stikkere og myndigheder.
Unge spillere stjæler billedet
Juliane udstråler stadig en sensuel bramfrihed, som gør figuren både elskværdig og vedkommede. Der er ikke en falsk tone i Mette Lisbys spil, og hun virker hudløst ærlig i sin kærlighedserklæring til ægtemanden, som hellere vil gå i fagforeningen end passe hjemmet og den voksende børneflok. Kristian Halken er fin som drikfældig bedsteborger, og Thomas Eje er et studie i frivolitet som den potente satyr Helbig. Helt ud fremragende er Krister Henriksson som Ottos makker i smedeværkstedet. I en dybt bevægende scene takker han på dødslejet familien Jensen for deres venskab og omsorg. Størst ros må dog tilfalde de helt unge spillere: Benjamin Rothenborg Vibe, Lulu Jacobsen og, især, Jane Eggertsen. Alle tre dækker deres karakterer aldeles overbevisende, selv når det kræver meget stærke følelsesudtryk.
Hans Kristensen - i 1970'erne én af de nye danske auteurs med trilogien om taberen Per - har atter sat i scene, denne gang med mere sans for finesse end i "Klinkevals". Kristensen har tydeligvis kigget mesteren Ingmar Bergman i kortene (ikke mindst hans "Fanny og Alexander"), men det skal han nu ikke skydes noget i skoene for. Der er både saft og kraft, store følelser, utæmmet lidenskab og befriende humor i "Juliane", som på besnærende vis blander træk fra den traditionelle danske folkekomedie med familiesagaens episke fortælleform. For Jane Aamund-fans er det kræs!
I "Juliane", der foregår fem år efter begivenhederne i "Klinkevals", møder vi igen den egenrådige Juliane Jensen (Mette Lisby), som sammen med ægtemanden Otto (Pelle Koppel) prøver at holde styr på hjem og børneflok ved århundredeskiftet. De ældste børn Johan (Benjamin Rothenborg Vibe) og Thora (Lulu Jacobsen) er nu kommet i den alder, hvor den seksuelle nysgerrighed springer ud i fuld flor. Johan eksperimenterer med sine jævnaldrende kusiner, men er egentlig forelsket i Betty (Jane Eggertsen), som er glædespige på varieté-klubben "Barcelona". Thora prøver at undgå tilnærmelser fra fiskehandlerens klodsede søn og ender med at falde pladask for en foretagsom cykelsmed.
Lagengymnastik forbudt
Mens de ældre børn udforsker den spirende seksualitet nede i baggården, slås kvinderne med seksuallivets trængsler oppe i dagligstuerne. Julianes snerpede søstre Josephine (Bodil Jørgensen) og Rikke (Sanne Grangaard) henstiller ægtemændene Linder (Kristian Halken) og Helbig (Thomas Eje) til ugentlige - eller slet ingen - fornøjelser på sengelagnerne. De forsmåede mandfolk stiller i stedet deres seksuelle appetit med storbarmede prostituerede på etablissementet "Barcelona".
Samtidig med disse begivenheder, slås Otto og de andre idealistiske arbejdere fra smedeværkstedet for at skabe tilslutning til den spirende fagforeningsdannelse, som modarbejdes kraftigt af stikkere og myndigheder.
Unge spillere stjæler billedet
Juliane udstråler stadig en sensuel bramfrihed, som gør figuren både elskværdig og vedkommede. Der er ikke en falsk tone i Mette Lisbys spil, og hun virker hudløst ærlig i sin kærlighedserklæring til ægtemanden, som hellere vil gå i fagforeningen end passe hjemmet og den voksende børneflok. Kristian Halken er fin som drikfældig bedsteborger, og Thomas Eje er et studie i frivolitet som den potente satyr Helbig. Helt ud fremragende er Krister Henriksson som Ottos makker i smedeværkstedet. I en dybt bevægende scene takker han på dødslejet familien Jensen for deres venskab og omsorg. Størst ros må dog tilfalde de helt unge spillere: Benjamin Rothenborg Vibe, Lulu Jacobsen og, især, Jane Eggertsen. Alle tre dækker deres karakterer aldeles overbevisende, selv når det kræver meget stærke følelsesudtryk.
Hans Kristensen - i 1970'erne én af de nye danske auteurs med trilogien om taberen Per - har atter sat i scene, denne gang med mere sans for finesse end i "Klinkevals". Kristensen har tydeligvis kigget mesteren Ingmar Bergman i kortene (ikke mindst hans "Fanny og Alexander"), men det skal han nu ikke skydes noget i skoene for. Der er både saft og kraft, store følelser, utæmmet lidenskab og befriende humor i "Juliane", som på besnærende vis blander træk fra den traditionelle danske folkekomedie med familiesagaens episke fortælleform. For Jane Aamund-fans er det kræs!
19/11-2018