Stigmata og seertal
4.0
Med "Touch" udforsker Paul Schrader vittigt og spydigt mødet mellem religion og medier i Guds eget land
I centrum af denne filmatisering af Elmore Leonards roman, står den unge katolske præst Juvenal (Skeet Ulrich). Efter at have tilbragt seks år i Brasiliens jungle, bruger han sine helbredende evner på et hjem for alkoholikere samt tilfældige forbipasserende i Los Angeles. Ved udsigt til et sygt medmenneske flyder blodet som fra Kristus' sår, og Juvenal fordriver ved håndspålæggelse selv de værste skavanker.
Frelserfiguren og dens genvordigheder med omgivelserne er ikke ukendt territorium for Schrader, der blandt andet har skrevet manuskripterne til Scorseses "Taxi Driver" og "Last Temptation of Christ". Til forskel fra disse films hovedkarakterer, har Juvenal dog ingen selvbestaltet mission. Han lader de små børn komme til sig, men tiltrækker desuden skønne kvinder, plattenslagere og spekulanter af enhver art. Spørgsmålet er, om denne rene sjæl vil gå til grunde i et fordærvet kapitalistisk samfund, hvor skarer står i kø for at drage fordel af en mirakelmager.
Fup eller fakta
Helt frem til filmens slutning sidder man med en lille nagende mistanke om, at Juvenal blot er en simpel bedrager. Men heldigvis sås der på intet tidspunkt tvivl om miraklernes ægthed, og Skeet Ulrich spiller rollen tilpas mut og mystisk til, at man tror på hans figurs tiltrækningskraft. Om ham sværmer en tidligere vækkelsesprædikant, nuanceret spillet af Christopher Walken, samt en religiøs militant fanatiker, der i Tom Arnolds skikkelse både udstråler det latterlige og den farlighed, som præger al fanatisme. Førstnævnte ser straks de økonomiske muligheder i talk shows, bog- og CD-udgivelser med fænomenet, mens sidstnævnte i ser en frontfigur i kampen for en tilbagevenden til den katolske kirkes traditionelle ritualer.
Schrader spidder præcist mediernes dobbeltmoral og det fundamentalistiske hykleri, men stiller samtidig spørgsmålet om, hvorvidt det Gode udnyttes, hvis det frivilligt lader sig eksponere. Flere religiøse diskussioner tages op i "Touch", men instruktøren formår at holde dialogen på et plan, så også et mindre bibelstærkt publikum kan følge med og føle sig godt underholdt på samme tid. Persongalleriet kunne dog godt reduceres med et par stykker. Især en slesk pladeproducer (Paul Mazursky) og en topløs danserinde (Lolita Davidovich) synes en anelse overflødige.
I seng med frelseren
Overflødig er derimod ikke pladeproducerens såvel som vækkelsesprædikantens tidligere assistent, Lynn (Bridget Fonda). Juvenal er nok udvalgt som Guds medie, men han er også en ung mand med de samme kødelige lyster som resten af menneskeheden. De to mødes, sød musik opstår og kærlighedshistorien knytter de forskellige handlingstråde sammen på en overbevisende måde. Uden denne kunne mediesatire blandet med livets store spørgsmål let blive til en ligegyldig og rodet affære. I stedet fremstår "Touch" som en helstøbt og fængende film, der stiller flere spørgsmål end den besvarer, men både får sat gang i lattermuskler og intellekt.
I centrum af denne filmatisering af Elmore Leonards roman, står den unge katolske præst Juvenal (Skeet Ulrich). Efter at have tilbragt seks år i Brasiliens jungle, bruger han sine helbredende evner på et hjem for alkoholikere samt tilfældige forbipasserende i Los Angeles. Ved udsigt til et sygt medmenneske flyder blodet som fra Kristus' sår, og Juvenal fordriver ved håndspålæggelse selv de værste skavanker.
Frelserfiguren og dens genvordigheder med omgivelserne er ikke ukendt territorium for Schrader, der blandt andet har skrevet manuskripterne til Scorseses "Taxi Driver" og "Last Temptation of Christ". Til forskel fra disse films hovedkarakterer, har Juvenal dog ingen selvbestaltet mission. Han lader de små børn komme til sig, men tiltrækker desuden skønne kvinder, plattenslagere og spekulanter af enhver art. Spørgsmålet er, om denne rene sjæl vil gå til grunde i et fordærvet kapitalistisk samfund, hvor skarer står i kø for at drage fordel af en mirakelmager.
Fup eller fakta
Helt frem til filmens slutning sidder man med en lille nagende mistanke om, at Juvenal blot er en simpel bedrager. Men heldigvis sås der på intet tidspunkt tvivl om miraklernes ægthed, og Skeet Ulrich spiller rollen tilpas mut og mystisk til, at man tror på hans figurs tiltrækningskraft. Om ham sværmer en tidligere vækkelsesprædikant, nuanceret spillet af Christopher Walken, samt en religiøs militant fanatiker, der i Tom Arnolds skikkelse både udstråler det latterlige og den farlighed, som præger al fanatisme. Førstnævnte ser straks de økonomiske muligheder i talk shows, bog- og CD-udgivelser med fænomenet, mens sidstnævnte i ser en frontfigur i kampen for en tilbagevenden til den katolske kirkes traditionelle ritualer.
Schrader spidder præcist mediernes dobbeltmoral og det fundamentalistiske hykleri, men stiller samtidig spørgsmålet om, hvorvidt det Gode udnyttes, hvis det frivilligt lader sig eksponere. Flere religiøse diskussioner tages op i "Touch", men instruktøren formår at holde dialogen på et plan, så også et mindre bibelstærkt publikum kan følge med og føle sig godt underholdt på samme tid. Persongalleriet kunne dog godt reduceres med et par stykker. Især en slesk pladeproducer (Paul Mazursky) og en topløs danserinde (Lolita Davidovich) synes en anelse overflødige.
I seng med frelseren
Overflødig er derimod ikke pladeproducerens såvel som vækkelsesprædikantens tidligere assistent, Lynn (Bridget Fonda). Juvenal er nok udvalgt som Guds medie, men han er også en ung mand med de samme kødelige lyster som resten af menneskeheden. De to mødes, sød musik opstår og kærlighedshistorien knytter de forskellige handlingstråde sammen på en overbevisende måde. Uden denne kunne mediesatire blandet med livets store spørgsmål let blive til en ligegyldig og rodet affære. I stedet fremstår "Touch" som en helstøbt og fængende film, der stiller flere spørgsmål end den besvarer, men både får sat gang i lattermuskler og intellekt.
19/11-2018
