Livet, døden, kunsten og kærligheden

4.0
"Pan" er en umådelig kompetent film. Den er velskrevet, velspillet og meget lækkert instrueret - men den sætter ikke nogen spor.

Henning Carlsen har det ikke nemt. Alle er enige om, at hans filmatisering af Hamsun-romanen "Sult" var et mesterværk af de helt store. Derfor har forventningerne været kolossale omkring denne, hans nye Hamsun film.

Og der bliver indfriet mange forventninger:
Ingen kan betvivle, at "Pan" er kunst. Den handler om en kunstner med store sjælekvaler. Den handler om en mand, der trækkes ned fra olympusbjerget af sit begær til en kvinde. Den handler om den måde, hvorved livet på olympus' tinder kan fremmedgøre.
Ingen kan betvivle at "Pan" er skrevet og instrueret af et yderst erfarent og talentfuldt menneske. De fortælletekniske greb fungerer perfekt. Skuespillet er helt igennem af en meget høj karat. Fotografi og scenografi flyder sammen i en helstøbt union.

Helhedsindtrykket er af et værk af høj, udsøgt kvalitet - der er ingenting i vejen med det, og alligevel havde jeg glemt det meste, inden jeg var nået hjem.
Værket "Pan" er så gennemført, så perfekt, at der ikke er en sprække i det. Da filmen starter sidder man i sit biografsæde - og der bliver man siddende. Man ser beundrende op på lærredet, men man bliver aldrig inviteret indenfor. Henning Carlsen har lukket sin film med en hård skal af kunstnerisk kunnen og professionalisme, og den er ikke til at komme forbi.
Pan