Da mænd var gjort af stål
3.0
- og gik i ternede skørter...
Vi befinder os i det skotske højland i starten af 1700-tallet. Robert Roy MacGregor, iblandt venner Rob Roy, er den stolte leder af MacGregor klanen. Til opretholdelse af livet i landsbyen, er klanmændene kvægdrivere for Marquisen af Montrose - og man går ikke af vejen for at slagte de kvægtyve, som hindrer den rette arbejdsgang. Alligevel har klanen svært ved at overleve. Der er hårdt brug for nytænkning, og Rob Roy har da også en plan. Ved at låne 1.000 pund af Marquisen vil han opstarte sin egen virksomhed udi studehandel. Planen er god nok, men den forpurres af en pengegrisk aristokrat, som dræber Rob Roys betroede ven og stjæler pengene, inden de får mulighed for at yngle. Klanen er dermed i bundløs gæld til Marquisen. Kun hvis Rob Roy offentligt vil tilsvine Marquisens rival, Hertugen af Argyll, kan gælden eftergives.
Men en rigtig mand har en ære, så det vil vor helt naturligvis ikke. Rob Roy erklæres fredløs og en vedholdende jagt - hvor alle kneb gælder - sætter ind.
Kærlighed og ære
Før historien kommer rigtigt igang, bruges der en forfærdelig masse krudt på persontegningen. Vi lærer, at 'ære' er den bedste gave, en mand kan give sig selv. At de små må stå sammen mod de store og at man med næstekærlighed kommer længst. Altsammen fine karaktértræk, som klanen har til overflod og aristokratiet mangler så fuldstændigt.
Kærligheden mellem Rob Roy og hans kone Mary er intens. De elsker hinanden og de elsker. Forspil er ikke nødvendigt i deres univers. Det blotte syn af hinanden er nok for dem. Da vi ser parret sammen første gang, har Rob netop været ude for at udrydde kvægtyve. Han glider ned i sengen bag den sovende Mary - og VUPTI. Senere på familiens picnic i det pirrende skotske højland, forsvinder de to sønner ud af billedrammen for at lege - og VUPTI... Ja, de to elsker virkelig hinanden.
Onde papfigurer
Filmens onde figurer er og bliver gjort af pap, men én af dem glimrer i sin fuldkomne modbydelighed. Oven på de smukke, elskende helte finder man sine lastefulde sider rigt repræsenteret af Marquisens håndlanger, Achibald Cunningham. I Tim Roth's skikkelse, møder vi en dekadent blodsuger, som selv iført tidens højeste mode; knæstrømper, flæser og krøllet paryk, fremstår som ondskaben selv. Aristokratsønnen, hvis eneste aktiv i livet er at kunne svinge en kåre, smæder de rænker, som gør Rob Roy fredløs. Archibalds nederdrægtighed kan måles på hans forhold til kvinder. Til tjenestepigen, som netop har erklæret sig gravid med ham og tilmed sindsygt forelsket i ham, er hans sidste ord: "Kærligheden er en mødding; jeg er blot hanen, der står og galer på den."
Så kan den virkelige handling begynde. Rob den fredløse jages, og hvad gør man, hvis man mest effektivt vil ramme en rigtig mand? Man sigter selvfølgelig på det ømmeste punkt - hans kone. Mens Rob og hans mænd jages i højlandet, hærger Marquisens mænd i klanens landsby. Kvæget skydes, husene brændes ned og Archibald forgriber sig på det mest dyrebare i Robs liv - Mary...
Rob Roy spilles af Liam Neeson ("Schindler's Liste"), som selv iført den lille skotsk-ternede, udfylder sin rolle mandigt og virilt. Han er overbevisende som den selvopofrende klanleder, men når alligevel ikke sin kone til sokkeholderne i ydmyg selvopofrelse. Filmens absolut stærkeste scene udspiller sig imellem Mary og Robs bror, da de hærgende håndlangere igen sejler bort. Jessica Lange ("Postbudet ringer altid to gange", "Frances" og "Blue Sky") får her som den yderst krænkede, men stolte, kvinde mulighed for at vise sit talent. Selvom filmen bliver for lang og slutningen for sød - men sådan skal det jo være - står denne scene indprentet længe efter, at man har forladt det sværdsvingende helteepos.
Vi befinder os i det skotske højland i starten af 1700-tallet. Robert Roy MacGregor, iblandt venner Rob Roy, er den stolte leder af MacGregor klanen. Til opretholdelse af livet i landsbyen, er klanmændene kvægdrivere for Marquisen af Montrose - og man går ikke af vejen for at slagte de kvægtyve, som hindrer den rette arbejdsgang. Alligevel har klanen svært ved at overleve. Der er hårdt brug for nytænkning, og Rob Roy har da også en plan. Ved at låne 1.000 pund af Marquisen vil han opstarte sin egen virksomhed udi studehandel. Planen er god nok, men den forpurres af en pengegrisk aristokrat, som dræber Rob Roys betroede ven og stjæler pengene, inden de får mulighed for at yngle. Klanen er dermed i bundløs gæld til Marquisen. Kun hvis Rob Roy offentligt vil tilsvine Marquisens rival, Hertugen af Argyll, kan gælden eftergives.
Men en rigtig mand har en ære, så det vil vor helt naturligvis ikke. Rob Roy erklæres fredløs og en vedholdende jagt - hvor alle kneb gælder - sætter ind.
Kærlighed og ære
Før historien kommer rigtigt igang, bruges der en forfærdelig masse krudt på persontegningen. Vi lærer, at 'ære' er den bedste gave, en mand kan give sig selv. At de små må stå sammen mod de store og at man med næstekærlighed kommer længst. Altsammen fine karaktértræk, som klanen har til overflod og aristokratiet mangler så fuldstændigt.
Kærligheden mellem Rob Roy og hans kone Mary er intens. De elsker hinanden og de elsker. Forspil er ikke nødvendigt i deres univers. Det blotte syn af hinanden er nok for dem. Da vi ser parret sammen første gang, har Rob netop været ude for at udrydde kvægtyve. Han glider ned i sengen bag den sovende Mary - og VUPTI. Senere på familiens picnic i det pirrende skotske højland, forsvinder de to sønner ud af billedrammen for at lege - og VUPTI... Ja, de to elsker virkelig hinanden.
Onde papfigurer
Filmens onde figurer er og bliver gjort af pap, men én af dem glimrer i sin fuldkomne modbydelighed. Oven på de smukke, elskende helte finder man sine lastefulde sider rigt repræsenteret af Marquisens håndlanger, Achibald Cunningham. I Tim Roth's skikkelse, møder vi en dekadent blodsuger, som selv iført tidens højeste mode; knæstrømper, flæser og krøllet paryk, fremstår som ondskaben selv. Aristokratsønnen, hvis eneste aktiv i livet er at kunne svinge en kåre, smæder de rænker, som gør Rob Roy fredløs. Archibalds nederdrægtighed kan måles på hans forhold til kvinder. Til tjenestepigen, som netop har erklæret sig gravid med ham og tilmed sindsygt forelsket i ham, er hans sidste ord: "Kærligheden er en mødding; jeg er blot hanen, der står og galer på den."
Så kan den virkelige handling begynde. Rob den fredløse jages, og hvad gør man, hvis man mest effektivt vil ramme en rigtig mand? Man sigter selvfølgelig på det ømmeste punkt - hans kone. Mens Rob og hans mænd jages i højlandet, hærger Marquisens mænd i klanens landsby. Kvæget skydes, husene brændes ned og Archibald forgriber sig på det mest dyrebare i Robs liv - Mary...
Rob Roy spilles af Liam Neeson ("Schindler's Liste"), som selv iført den lille skotsk-ternede, udfylder sin rolle mandigt og virilt. Han er overbevisende som den selvopofrende klanleder, men når alligevel ikke sin kone til sokkeholderne i ydmyg selvopofrelse. Filmens absolut stærkeste scene udspiller sig imellem Mary og Robs bror, da de hærgende håndlangere igen sejler bort. Jessica Lange ("Postbudet ringer altid to gange", "Frances" og "Blue Sky") får her som den yderst krænkede, men stolte, kvinde mulighed for at vise sit talent. Selvom filmen bliver for lang og slutningen for sød - men sådan skal det jo være - står denne scene indprentet længe efter, at man har forladt det sværdsvingende helteepos.
19/11-2018
