Skak - det er din tur
3.0
Skak er et af de mest fantastiske spil i hele verden, for det kræver overblik, finesse og strategi. Hvis man kunne stikke Saddam, Milosovic og Clinton et eksemplar af det sort/hvide bræt med dertilhørende konger og dronninger, så ville verden sandsynligvis se meget mere fredelig ud
Børnefilm anklages ofte for at være for voldelige, og den amerikanske "Small Soldiers", der får premiere til oktober, er bestemt ingen undtagelse. Her kommer heldigvis et hollandsk eksemplar af slagsen, der ikke lægge skjul på behovet for at prøve at undgå krig. Som drivkraft bruges det ældgamle brætspil skak, og levende brikker gør indlæringen til en leg.
Sara alene i verden
Lille Sara er ret ensom og mobbes i skolen, fordi hun ikke har en far. At hun ikke klarer sig godt lektiemæssigt, gør heller ikke hendes liv hjemme hos mor og bedstefar til en dans på lutter lagkage. Først da Victor begynder i klassen og de bliver venner, begynder der at ske ting og sager. Han tilbyder at hjælpe hende med matematik, men ender imidlertid med at vække hendes interesse for skak. Hans fars viise ord om, at det skal være sjovt at lære, lurer nemlig i baghovedet. Da skakbrikkerne efterfølgende indleder en invasion af Saras drømme, samtidig med at en kendt skakspiller komme til byen for spille turnering, begynder brikkerne at falde på plads for hende.
Filmen fortælles på dansk af Vibeke Hastrup er instrueret af Esmé Lammers, og vandt i 1996 "Guldkalven" for bedste hollandske film. Det har den også fortjent, om end to timer er meget lang tid for børn at sidde stille. Lammers' egen bedstefar var den hollandske stormester Max Euwe, hvis bog "Jan Teaches His Nephew to Play Chess" har givet hende inspiration til denne film. Også hendes afgangsfilm "The Chessplayer and the Lady" fra filmskolen i 1989 afslører en vis spillelidenskab.
Dronningen - folkets moder
Filmen forstår at videreformidle spillets regler til børn, og bruger Saras fantasi som springbræt. Hun fører lange samtaler med den hvide dronning, der guider hende igennem grundtrinene. Denne første del af filmen er veltilrettelagt og inddragende, hvilket bl.a. skyldes de flotte kulisser og kostumer, samt et velskrevet manuskript. Da turneringen så finder sted, tabes overblikket, fordi det går for stærkt, og skiftende kameravinkler gør det svært at følge med i spillet mellem Sara og den kendte skakspiller. Til gengæld fastholder filmen den røde tråd, der elegant veksler mellem Saras fantasi og hendes forhold til den virkelige verden. De mange forhold til familie, skole og venner skildres også fint og altid fra Saras synsvinkel, hvilket gør identifikationen med hende let. Det største kritikpunkt filmen længden, for selvom den ikke ligefrem er kedelig, så er den heller ikke åndeløst spændende.
Sandsynligheden for at de unge tilskuere begynder at sidde uroligt i sæderne er stor, især når den til tider kan virke meget bastant i sit budskab om fred og fordragelighed.
Som appetitvækker til skakspillets magiske verden er den dog en fuldtræffer, og klart en stiløvelse i hvordan man laver film for børn.
Børnefilm anklages ofte for at være for voldelige, og den amerikanske "Small Soldiers", der får premiere til oktober, er bestemt ingen undtagelse. Her kommer heldigvis et hollandsk eksemplar af slagsen, der ikke lægge skjul på behovet for at prøve at undgå krig. Som drivkraft bruges det ældgamle brætspil skak, og levende brikker gør indlæringen til en leg.
Sara alene i verden
Lille Sara er ret ensom og mobbes i skolen, fordi hun ikke har en far. At hun ikke klarer sig godt lektiemæssigt, gør heller ikke hendes liv hjemme hos mor og bedstefar til en dans på lutter lagkage. Først da Victor begynder i klassen og de bliver venner, begynder der at ske ting og sager. Han tilbyder at hjælpe hende med matematik, men ender imidlertid med at vække hendes interesse for skak. Hans fars viise ord om, at det skal være sjovt at lære, lurer nemlig i baghovedet. Da skakbrikkerne efterfølgende indleder en invasion af Saras drømme, samtidig med at en kendt skakspiller komme til byen for spille turnering, begynder brikkerne at falde på plads for hende.
Filmen fortælles på dansk af Vibeke Hastrup er instrueret af Esmé Lammers, og vandt i 1996 "Guldkalven" for bedste hollandske film. Det har den også fortjent, om end to timer er meget lang tid for børn at sidde stille. Lammers' egen bedstefar var den hollandske stormester Max Euwe, hvis bog "Jan Teaches His Nephew to Play Chess" har givet hende inspiration til denne film. Også hendes afgangsfilm "The Chessplayer and the Lady" fra filmskolen i 1989 afslører en vis spillelidenskab.
Dronningen - folkets moder
Filmen forstår at videreformidle spillets regler til børn, og bruger Saras fantasi som springbræt. Hun fører lange samtaler med den hvide dronning, der guider hende igennem grundtrinene. Denne første del af filmen er veltilrettelagt og inddragende, hvilket bl.a. skyldes de flotte kulisser og kostumer, samt et velskrevet manuskript. Da turneringen så finder sted, tabes overblikket, fordi det går for stærkt, og skiftende kameravinkler gør det svært at følge med i spillet mellem Sara og den kendte skakspiller. Til gengæld fastholder filmen den røde tråd, der elegant veksler mellem Saras fantasi og hendes forhold til den virkelige verden. De mange forhold til familie, skole og venner skildres også fint og altid fra Saras synsvinkel, hvilket gør identifikationen med hende let. Det største kritikpunkt filmen længden, for selvom den ikke ligefrem er kedelig, så er den heller ikke åndeløst spændende.
Sandsynligheden for at de unge tilskuere begynder at sidde uroligt i sæderne er stor, især når den til tider kan virke meget bastant i sit budskab om fred og fordragelighed.
Som appetitvækker til skakspillets magiske verden er den dog en fuldtræffer, og klart en stiløvelse i hvordan man laver film for børn.
19/11-2018