Ikke kun en gigolo
3.0
Man tager nogle akvariefisk og putter dem i blendere. Dertil føjer man en kvabset og flinker fyr, en fed, en meget høj og en handicappet kvinde. Det hele blandes med plat toilethumor og nogle rablende optrin, og så går det derudad i 1 time og 27 minutter. Man bliver ikke mæt af at se "Er du til noget?", men det feder ikke at grine.
"Deuce Bigalow: Male Gigolo" har fået den danske titel "Er du til noget?", hvilket egentlig ikke siger meget om filmen. Der lægges faktisk mere op til, at mavesure P1-lyttere vil kunne gøre sig muntre ved at hævde, at selve filmen ikke er til noget. Men hvis man holder af pruthumor og syntes, at Peter og Bobby Farrellys "Dum og dummere" (1994) og "Vild med Mary" (1998) var fede, så appellerer "Er du til noget?" til den indre drengerøv, og så kan man jo høre P1 bagefter.
Fisk i egen blender og købesex
Historien er på samme tid både plat og banalt menneskekærlig. Deuce (Rob Schneider) er en falleret akvarieekspert, der ved en tilfældighed skal passe hus og akvarium hos den bortrejste gigolo Antoine Laconte (Oded Fehr). Deuce må gøre, hvad han vil i det store hus, bare han ikke ødelægger noget, og så går det, som det ofte gør. Efter at have opholdt sig i huset i ca. 30 sekunder er det forvandlet til noget, der minder om en ruin; Antoines akvarium er smadret, og fiskene er blevet dekanteret og befinder sig i 10-12 blendere. Da en af Antoines stenrige kunder så ringer for at få tilfredsstillet et behov, får Deuce mulighed for at lege gigolo for en stund og tjene penge til at rette op på vandskaderne og dermed redde fiskene og sin egen røv.
De kunder, Deuce får, er dog alle freaks, som han ikke kan få sig selv til at bolle med. Men så kommer der lidt menneskekærlighed ind over den totalt usandsynlige historie. For da den lille halvfede Rob Schneider ikke er særlig bevendt som gigolo eller førsteelsker, må han ty til det, han kan, nemlig at være en flink fyr, der kan få selv de mest aparte mennesker til at føle sig godt tilpas.
Find din indre drengerøv
Det er, hvad der er at hente i "Er du til noget?" - den er ordinær i både historie og morale, men det skægge er klart det dominerende. Fx i de situationer, hvor Deuce på drengerøvsagtig facon får pigen i akvarieforretningen til at lege Miss Wet T-shirt ved at bede hende fiske efter snegle på bunden af et akvarium. Eller når Deuces far akkompagneret af plumpelyde fortæller om, hvordan han mødte sin kone på et thailandsk bordel. Eller når de totalt overdrevne og umotiverede actionscener ophæver fysikkens love og giver mindelser om det rablende morsomme i "Vild med Mary".
Filmen indledes og afsluttes med Blondies gamle hit "Call Me" - et nummer, som også var med i Paul Schraders "American Gigolo" (1980), og "Er du til noget?" kommer derfor til at virke som en lille kommentar til den 20 år gamle film. Men "Er du til noget?" er på sin egen indholdsløse måde til meget mere end sin alvorlige forgænger. Den vil ikke andet end at underholde, skabe et godt grin i en halvanden times tid og så fortælle, at der skal være plads til os alle, selv om vi ikke ser ud som dem i bladene. Det er hamrende banalt, men filmen foregiver ikke at være mere, og hvis man kan se igennem fingre med det lave ambitionsniveau, er det ret befriende at se en film, der bare er skæg. Og hvis man synes, det er sjovt at lave pruttelyde med munden og kan huske, hvordan det var at sidde på bageste række og grine af alle de selvhøjtidelige stivstikkere, da man gik i 1.g, er "Er du til noget?" lige i øjet som en optakt til en festlig tur i byen.
"Deuce Bigalow: Male Gigolo" har fået den danske titel "Er du til noget?", hvilket egentlig ikke siger meget om filmen. Der lægges faktisk mere op til, at mavesure P1-lyttere vil kunne gøre sig muntre ved at hævde, at selve filmen ikke er til noget. Men hvis man holder af pruthumor og syntes, at Peter og Bobby Farrellys "Dum og dummere" (1994) og "Vild med Mary" (1998) var fede, så appellerer "Er du til noget?" til den indre drengerøv, og så kan man jo høre P1 bagefter.
Fisk i egen blender og købesex
Historien er på samme tid både plat og banalt menneskekærlig. Deuce (Rob Schneider) er en falleret akvarieekspert, der ved en tilfældighed skal passe hus og akvarium hos den bortrejste gigolo Antoine Laconte (Oded Fehr). Deuce må gøre, hvad han vil i det store hus, bare han ikke ødelægger noget, og så går det, som det ofte gør. Efter at have opholdt sig i huset i ca. 30 sekunder er det forvandlet til noget, der minder om en ruin; Antoines akvarium er smadret, og fiskene er blevet dekanteret og befinder sig i 10-12 blendere. Da en af Antoines stenrige kunder så ringer for at få tilfredsstillet et behov, får Deuce mulighed for at lege gigolo for en stund og tjene penge til at rette op på vandskaderne og dermed redde fiskene og sin egen røv.
De kunder, Deuce får, er dog alle freaks, som han ikke kan få sig selv til at bolle med. Men så kommer der lidt menneskekærlighed ind over den totalt usandsynlige historie. For da den lille halvfede Rob Schneider ikke er særlig bevendt som gigolo eller førsteelsker, må han ty til det, han kan, nemlig at være en flink fyr, der kan få selv de mest aparte mennesker til at føle sig godt tilpas.
Find din indre drengerøv
Det er, hvad der er at hente i "Er du til noget?" - den er ordinær i både historie og morale, men det skægge er klart det dominerende. Fx i de situationer, hvor Deuce på drengerøvsagtig facon får pigen i akvarieforretningen til at lege Miss Wet T-shirt ved at bede hende fiske efter snegle på bunden af et akvarium. Eller når Deuces far akkompagneret af plumpelyde fortæller om, hvordan han mødte sin kone på et thailandsk bordel. Eller når de totalt overdrevne og umotiverede actionscener ophæver fysikkens love og giver mindelser om det rablende morsomme i "Vild med Mary".
Filmen indledes og afsluttes med Blondies gamle hit "Call Me" - et nummer, som også var med i Paul Schraders "American Gigolo" (1980), og "Er du til noget?" kommer derfor til at virke som en lille kommentar til den 20 år gamle film. Men "Er du til noget?" er på sin egen indholdsløse måde til meget mere end sin alvorlige forgænger. Den vil ikke andet end at underholde, skabe et godt grin i en halvanden times tid og så fortælle, at der skal være plads til os alle, selv om vi ikke ser ud som dem i bladene. Det er hamrende banalt, men filmen foregiver ikke at være mere, og hvis man kan se igennem fingre med det lave ambitionsniveau, er det ret befriende at se en film, der bare er skæg. Og hvis man synes, det er sjovt at lave pruttelyde med munden og kan huske, hvordan det var at sidde på bageste række og grine af alle de selvhøjtidelige stivstikkere, da man gik i 1.g, er "Er du til noget?" lige i øjet som en optakt til en festlig tur i byen.
19/11-2018
