Åh, Abe
2.0
"Congo" er et underholdende jungleeventyr lavet efter alle de velkendte formler.
Der er dage, hvor man går i biografen for at få den store, forkromede kunstoplevelse. Hvor man ser en film, der ændrer en syn på verden, og dermed ens liv. Og så er der dage, hvor man bare gerne vil slappe af med lidt totalt uforpligtende og hurtigt glemt Hollywood-ramasjang, der leverer hvad man har betalt for, og underholder i to timer.
Hvis man er til det sidste, så er en af mulighederne "Congo", der, trods sit ud fra amerikanske standarder beskedne budget (dvs. halvkendte tv-skuespillere i stedet for rigtige stjerner), var en af sommerens største tilskuersucceser i USA.
Der var engang en abe...
Filmen handler om aber i forskellige afskygninger. Der er nogle grimme aber, som raserer en diamantekspedition i Kongo, udsendt af et multinationalt firma. Og der er en sød abe, som en universitetsstuderende har fået til at 'tale' via et computeroversat tegnsprogssystem. Da den søde abe får hjemvé, bliver turen tilbage til Afrika brugt som skalkeskjul for firmaets ekspedition nr. 2, der skal finde ud af, hvad de grimme aber egentlig gjorde ved ekspedition nr. 1. Dermed er den 'Kong Salomons miner'agtige historie sat på skinner, komplet med en gal, rumænsk videnskabsfantast, der leder efter en mytisk diamantmine (og som selvfølgelig viser sig at have ret til sidst), og en ung, smuk kvindelig ekspeditionsleder, som skal tilbage og lede efter sin kæreste, der var med den forrige ekspedition.
...den boede i en skov
Skildring af personernes psykologi er ren candyfloss, og handlingen lider under et kraftigt skabelon-præg - men det er jo nærmest en del af genren. På samme måde som den lettere racistiske afbildning af de vilde indfødte er det. Mere mærkeligt er det, at filmen ikke får mere ud af den talende abe, og at den mangler en egentlig romance blandt ekspeditionsdeltagerne. Men alt dette er til at leve med, for "Congo" fungerer på et helt fundamentalt plan: Den er spændende.
Især den lange rejse mod det ukendte mål midt i junglen, hvor tilskueren flig for flig får en stadig stærkere fornemmelse af, at noget meget uhyggeligt er på spil, er underholdende. Undervejs får vi både dramatiske nødlandinger, højteknologiske våbensystemer, nedrige diktatorer og vilde indfødte, alt sammen garneret med en lille slat humor. Der er simpelthen, som det skal være; lige efter bogen.
Som sædvanlig taber de frygtelige dræber-aber lidt af effekten, når vi til sidst endelige ser dem i klart dagslys. Alligevel kan "Congo" anbefales som et par timers hjernedød, men vellavet, popcorns-underholdning, der giver en tiltrængt, eksotisk pause fra det kedelige, danske efterårsvejr.
Der er dage, hvor man går i biografen for at få den store, forkromede kunstoplevelse. Hvor man ser en film, der ændrer en syn på verden, og dermed ens liv. Og så er der dage, hvor man bare gerne vil slappe af med lidt totalt uforpligtende og hurtigt glemt Hollywood-ramasjang, der leverer hvad man har betalt for, og underholder i to timer.
Hvis man er til det sidste, så er en af mulighederne "Congo", der, trods sit ud fra amerikanske standarder beskedne budget (dvs. halvkendte tv-skuespillere i stedet for rigtige stjerner), var en af sommerens største tilskuersucceser i USA.
Der var engang en abe...
Filmen handler om aber i forskellige afskygninger. Der er nogle grimme aber, som raserer en diamantekspedition i Kongo, udsendt af et multinationalt firma. Og der er en sød abe, som en universitetsstuderende har fået til at 'tale' via et computeroversat tegnsprogssystem. Da den søde abe får hjemvé, bliver turen tilbage til Afrika brugt som skalkeskjul for firmaets ekspedition nr. 2, der skal finde ud af, hvad de grimme aber egentlig gjorde ved ekspedition nr. 1. Dermed er den 'Kong Salomons miner'agtige historie sat på skinner, komplet med en gal, rumænsk videnskabsfantast, der leder efter en mytisk diamantmine (og som selvfølgelig viser sig at have ret til sidst), og en ung, smuk kvindelig ekspeditionsleder, som skal tilbage og lede efter sin kæreste, der var med den forrige ekspedition.
...den boede i en skov
Skildring af personernes psykologi er ren candyfloss, og handlingen lider under et kraftigt skabelon-præg - men det er jo nærmest en del af genren. På samme måde som den lettere racistiske afbildning af de vilde indfødte er det. Mere mærkeligt er det, at filmen ikke får mere ud af den talende abe, og at den mangler en egentlig romance blandt ekspeditionsdeltagerne. Men alt dette er til at leve med, for "Congo" fungerer på et helt fundamentalt plan: Den er spændende.
Især den lange rejse mod det ukendte mål midt i junglen, hvor tilskueren flig for flig får en stadig stærkere fornemmelse af, at noget meget uhyggeligt er på spil, er underholdende. Undervejs får vi både dramatiske nødlandinger, højteknologiske våbensystemer, nedrige diktatorer og vilde indfødte, alt sammen garneret med en lille slat humor. Der er simpelthen, som det skal være; lige efter bogen.
Som sædvanlig taber de frygtelige dræber-aber lidt af effekten, når vi til sidst endelige ser dem i klart dagslys. Alligevel kan "Congo" anbefales som et par timers hjernedød, men vellavet, popcorns-underholdning, der giver en tiltrængt, eksotisk pause fra det kedelige, danske efterårsvejr.
19/11-2018
