Eksistentiel Sci-Fi
3.0
Et godt stykke hen ad vejen er Larry og Andy Wachowskis komplicerede sci-fi film "The Matrix" faktisk rigtig spændende og velfortalt, men ender desværre i en ordinær actionfilm.
At lave en intellektuel sci-fi film er ikke nogen nem sag. Man kan meget let komme til at sætte sig mellem to stole og tabe historien på gulvet ved at gøre den for kompliceret, så det bare virker som en gang opblæst og ligegyldigt ævl. Men formår man at anskueliggøre en vis troværdighed i et ellers kompliceret plot, har man en sci-fi film, der er noget ud over det sædvanlige. Og det er netop hvad "The Matrix" forsøger.
Den komplicerede historie går her ud på, at om 200 år er den verden vi lever i, ikke virkelig men kun en computergenereret drøm, der styres af det man kalder The Matrix og dens sortklædte vogtere. Den virkelige verden er reelt set gået nedenom og hjem og ligner et postapokatyptisk ragnarok, da maskinerne har overtaget magten og styrer "The Matrix". Den unge computerhacker Thomas Anderson (Keanu Reeves), også kaldet Neo, kommer i kontakt med en modstandsgruppe, der forsøger at bekæmpe og afsløre The Matrix. Lederen Morpheus (Laurence Fishburne) er overbevist om at Neo er "den udvalgte", der for alvor kan sætte en stopper for bedraget. Han udstår sin lærertid i den nye virtual reality verden og så kan jagten på at afslører The Matrix og kampen mod dens stærke vogtere begynde.
Handlingsmæssig narrefisse
For at mystikken kan brede sig udvikler filmens historie sig bevidst noget uforståeligt og sløvt i starten. Der er masser af kryptisk tale og store eksistentielle armbevægelser, som svæver i luften men som senere får betydning, da Neo introduceres til den "rigtige" virkelighed. Her begynder mystikken at give mening, samtidig med at vi på forbilledlig vis præsenteres for dette nye forunderlige univers. Hertil fungerer filmen faktisk rigtig godt. Problemet opstår efter vi ligesom er blevet klar over, hvad det her handler om. Det er som om at al dens handlingsmæssige krudt herefter er fyret af, og vi reelt set står tilbage med den gamle historie om de gode kræfter mod de onde. Fordi filmen ikke har meget mere at byde på, går den sidste trediedel i tomgang, og vi er egentlig bare efterladt med en flot men mere ordinær actionfilm.
Stil
Filmen har en meget gennemført og umiskendelig kold stil, der også var gennemgående i Wachowski brødrenes debut "Bound" og det er, sammen med de utrolige visuelle effekter, filmens største aktiv. Både Laurence Fishburn og Keanu Reeves ser tilpas kryptiske ud, mens Hugo Weaving som hovedvogteren Agent Smith faktisk er rigtig dejlig kompromisløs.
Der er flere gode takter i "The Matrix" og den skal anbefales som et interessant og flot forsøg på at lave en mere kødfyldt sci-fi film
At lave en intellektuel sci-fi film er ikke nogen nem sag. Man kan meget let komme til at sætte sig mellem to stole og tabe historien på gulvet ved at gøre den for kompliceret, så det bare virker som en gang opblæst og ligegyldigt ævl. Men formår man at anskueliggøre en vis troværdighed i et ellers kompliceret plot, har man en sci-fi film, der er noget ud over det sædvanlige. Og det er netop hvad "The Matrix" forsøger.
Den komplicerede historie går her ud på, at om 200 år er den verden vi lever i, ikke virkelig men kun en computergenereret drøm, der styres af det man kalder The Matrix og dens sortklædte vogtere. Den virkelige verden er reelt set gået nedenom og hjem og ligner et postapokatyptisk ragnarok, da maskinerne har overtaget magten og styrer "The Matrix". Den unge computerhacker Thomas Anderson (Keanu Reeves), også kaldet Neo, kommer i kontakt med en modstandsgruppe, der forsøger at bekæmpe og afsløre The Matrix. Lederen Morpheus (Laurence Fishburne) er overbevist om at Neo er "den udvalgte", der for alvor kan sætte en stopper for bedraget. Han udstår sin lærertid i den nye virtual reality verden og så kan jagten på at afslører The Matrix og kampen mod dens stærke vogtere begynde.
Handlingsmæssig narrefisse
For at mystikken kan brede sig udvikler filmens historie sig bevidst noget uforståeligt og sløvt i starten. Der er masser af kryptisk tale og store eksistentielle armbevægelser, som svæver i luften men som senere får betydning, da Neo introduceres til den "rigtige" virkelighed. Her begynder mystikken at give mening, samtidig med at vi på forbilledlig vis præsenteres for dette nye forunderlige univers. Hertil fungerer filmen faktisk rigtig godt. Problemet opstår efter vi ligesom er blevet klar over, hvad det her handler om. Det er som om at al dens handlingsmæssige krudt herefter er fyret af, og vi reelt set står tilbage med den gamle historie om de gode kræfter mod de onde. Fordi filmen ikke har meget mere at byde på, går den sidste trediedel i tomgang, og vi er egentlig bare efterladt med en flot men mere ordinær actionfilm.
Stil
Filmen har en meget gennemført og umiskendelig kold stil, der også var gennemgående i Wachowski brødrenes debut "Bound" og det er, sammen med de utrolige visuelle effekter, filmens største aktiv. Både Laurence Fishburn og Keanu Reeves ser tilpas kryptiske ud, mens Hugo Weaving som hovedvogteren Agent Smith faktisk er rigtig dejlig kompromisløs.
Der er flere gode takter i "The Matrix" og den skal anbefales som et interessant og flot forsøg på at lave en mere kødfyldt sci-fi film
19/11-2018
