Død mand går fri
3.0
Sympatisk men firkantet film om, hvordan sorg let kan vendes til hævngærrighed
Et barn råber midt om natten om hjælp. Et stort insekt har forvildet sig ind på børneværelset. Moderen kommer til undsætning. "Dræb det, dræb det" kommer det hjertensskærende og hævngærrigt fra det bange lille barn. Men moderen har tingene under kontrol og lukker insektet ud i natten. Filmen "Eye for an Eye" indleder fint med denne lille allegori. Hvad der sker, når kontrollen tabes, og insekter forvandles til dræbere i menneskestørrelse, skal senere vise sig i denne film om forbrydelse og straf.
"Eye for an Eye" har et godt greb om suspence-dramaets principper. Familien McCann gør klar til at fejre den mindste datters fødselsdag. Karen, moderen, er på vej hjem fra arbejde og havner i en trafikprop. Hun ringer fra mobiltelefonen til den ældste datter, der er igang med oppyntningen. Det ringer på døren, og datteren åbner intetanende for sin morder. For åben telefon bliver Karen vidne til sin ældste datters dødskamp. En ubehagelig men fantastisk dramatisk og medrivende scene.
Politiet finder hurtigt en gerningsmand, der fældes ved en DNA-analyse. Det der skulle have været en rutinemæssig retssag med en skudsikker anklage, viser sig imidlertid at ende i en juridisk blindgyde. Forbryderen Doob opnår tiltalefrafald, selvom alt taler for hans skyld, og familien McCann efterlades nu med indestængte frustrationer over et ineffektivt juridisk system oveni sorgen.
Hvem der er skurken sås der absolut ingen tvivl om. Kiefer Sutherland portrætterer voldtægtsforbryderen Doob med uomtvistelig ondskabsfuldhed. Doob er så éendimmensionel ond, at det næsten bliver pinligt. Han hælder glohed kaffe over herreløse hunde, nedværdiger de hjemløse med en sådan lyst, at figuren træder over i tegneseriens rækker. "Eye for an Eye" er ikke en "who-did-it" film. Den tematiske vægt lægges over på retfærdighedens fyldest.
Sally Field, i rollen som Karen McCann, er, som så ofte før, inkarnationen af en helt almindelig pæn husmor, der umiddelbart ikke kan gøre en kat fortræd. Sammen med ægtemanden, spillet af Ed Harris, prøver hun at bearbejde sorgen i en selvhjælpsgruppe for voldsramte familier. Karen for ved disse møder nys om, at der er andre måder at bearbejdes sorg end blot at tale om tingene. Hun vil have hævn.
Filmen prøver sympatisk, men temmelig firkantet, at vise os, hvad der sker, når sorg og magtesløshed pludselig vendes til hævngerrighed. Til tider så symatisk at det forekommer helt rimeligt at gribe til selvtægt, hvis retfærdighed ikke kan opnås indenfor lovens rammer. Det betyder i dette tilfælde, ja - et øje for et øje.
"Eye for an Eye" bevæger sig ind på svært terræn, hvor dilemmaerne tårner sig op. John Schlesinger, instruktøren med så fremragende film som "Midnight Cowboy" og "Marathonmanden" bag sig, klarer skærene, men noget mesterværk fra hans hånd er der ikke tale om. Filmen er en håndværksmæssig gedigent stykke arbejde, både hvad skuespilspræstationer og dramatisk punch angår.
Tidligere på året kom Tim Robbins med sit bud på emnet forbrydelse og straf i filmen "Dead Man Walking". Selvom mange nok var ved at kvæles i dens afbalancerede politiske korrekthed, anser jeg filmen for at være en af de mest nuancerede og gribende indenfor sit felt. "Eye for an Eye" mestrer ikke på samme overbevisende måde at blotlægge dilemmaer og paradokser, men den er da forsøget værd.
Et barn råber midt om natten om hjælp. Et stort insekt har forvildet sig ind på børneværelset. Moderen kommer til undsætning. "Dræb det, dræb det" kommer det hjertensskærende og hævngærrigt fra det bange lille barn. Men moderen har tingene under kontrol og lukker insektet ud i natten. Filmen "Eye for an Eye" indleder fint med denne lille allegori. Hvad der sker, når kontrollen tabes, og insekter forvandles til dræbere i menneskestørrelse, skal senere vise sig i denne film om forbrydelse og straf.
"Eye for an Eye" har et godt greb om suspence-dramaets principper. Familien McCann gør klar til at fejre den mindste datters fødselsdag. Karen, moderen, er på vej hjem fra arbejde og havner i en trafikprop. Hun ringer fra mobiltelefonen til den ældste datter, der er igang med oppyntningen. Det ringer på døren, og datteren åbner intetanende for sin morder. For åben telefon bliver Karen vidne til sin ældste datters dødskamp. En ubehagelig men fantastisk dramatisk og medrivende scene.
Politiet finder hurtigt en gerningsmand, der fældes ved en DNA-analyse. Det der skulle have været en rutinemæssig retssag med en skudsikker anklage, viser sig imidlertid at ende i en juridisk blindgyde. Forbryderen Doob opnår tiltalefrafald, selvom alt taler for hans skyld, og familien McCann efterlades nu med indestængte frustrationer over et ineffektivt juridisk system oveni sorgen.
Hvem der er skurken sås der absolut ingen tvivl om. Kiefer Sutherland portrætterer voldtægtsforbryderen Doob med uomtvistelig ondskabsfuldhed. Doob er så éendimmensionel ond, at det næsten bliver pinligt. Han hælder glohed kaffe over herreløse hunde, nedværdiger de hjemløse med en sådan lyst, at figuren træder over i tegneseriens rækker. "Eye for an Eye" er ikke en "who-did-it" film. Den tematiske vægt lægges over på retfærdighedens fyldest.
Sally Field, i rollen som Karen McCann, er, som så ofte før, inkarnationen af en helt almindelig pæn husmor, der umiddelbart ikke kan gøre en kat fortræd. Sammen med ægtemanden, spillet af Ed Harris, prøver hun at bearbejde sorgen i en selvhjælpsgruppe for voldsramte familier. Karen for ved disse møder nys om, at der er andre måder at bearbejdes sorg end blot at tale om tingene. Hun vil have hævn.
Filmen prøver sympatisk, men temmelig firkantet, at vise os, hvad der sker, når sorg og magtesløshed pludselig vendes til hævngerrighed. Til tider så symatisk at det forekommer helt rimeligt at gribe til selvtægt, hvis retfærdighed ikke kan opnås indenfor lovens rammer. Det betyder i dette tilfælde, ja - et øje for et øje.
"Eye for an Eye" bevæger sig ind på svært terræn, hvor dilemmaerne tårner sig op. John Schlesinger, instruktøren med så fremragende film som "Midnight Cowboy" og "Marathonmanden" bag sig, klarer skærene, men noget mesterværk fra hans hånd er der ikke tale om. Filmen er en håndværksmæssig gedigent stykke arbejde, både hvad skuespilspræstationer og dramatisk punch angår.
Tidligere på året kom Tim Robbins med sit bud på emnet forbrydelse og straf i filmen "Dead Man Walking". Selvom mange nok var ved at kvæles i dens afbalancerede politiske korrekthed, anser jeg filmen for at være en af de mest nuancerede og gribende indenfor sit felt. "Eye for an Eye" mestrer ikke på samme overbevisende måde at blotlægge dilemmaer og paradokser, men den er da forsøget værd.
19/11-2018
