Ondere end Hannibal Lecter
4.0
Nej - "Richard III" er ikke en fortsættelse til en fortsættelse af en Arnold-succes
"Looking for Richard" er ikke en indspilning af Shakespeares "Richard III" - det er i stedet en dokumentarfilm om at indstudere og spille "Richard III". Lyder det ikke som en af den slags "smalle" film som DR2 blev skabt til at vise? Jovist gør den det - men før den engang med tiden kommer ud på skærmene i de små hjem, er der en chance for at se den på det store lærred - hvilket er nærmest uhørt for en dokumentarfilm. Biografvisningen skyldes ikke mindst at dens primus motor (idémand, instruktør, producer, fortæller og hovedrolleindehaver) er karismatiske Al Pacino.
Processen
Pacino's projekt er at forstå Shakespeares stykke om den pukkelryggede tronraner - en af de mest gennemført gemene og fascinerende skurke i skuespillets historie. Man kan ikke spille stykket uden at forstå det - og "Richard III" er svær at forstå - både for tilskuere og skuepillere: dels er replikkerne ikke just nutidens talesprog (og Shakespeare leger virkeligt med sproget - ordspil, poetiske formuleringer og dobbeltbundede fornærmelser med fuld skrue og saltomortale), dels er personerne og især deres indbyrdes relationer såre komplicerede. Men Al Pacino kaster sig ud i projektet med krum hals: han interviewer høje som lave om Shakespeare og "Richard III" - lige fra tørre engelske forskere og fremragende Shakespeare-fortolkere som Sir John Gielgud og Kenneth Branagh til taxachauffører og hjemløse. Han besøger Shakespeares fødested i Stratford-Upon-Avon og byggepladsen hvor man er ved at genopføre Shakespeares Globe Theater. Han samler et hold af gode skuespillere, blandt andet Kevin Spacey (en af mine personlige favoritter), Alec Baldwin og Winona Ryder, indstuderer rollerne med dem og prøverspiller scener fra "Richard III" på diverse stemningsfulde locations.
Lærerigt
"Looking for Richard" er vel egentlig en "The Making of XXXX"-film, men i og med at det aldrig har været meningen for Pacino at indspille "Richard III" er den alligevel milevidt fra de halvtimes reklamefremstød for aktuelle biograffilm, som vi bliver stopfodret med på TV. Og forskellen er absolut mærkbar - jeg lærte en del om både Shakespeare og især om "Richard III" undervejs.
God formidling
Men så vokser træerne altså heller ikke højere mod himlen: det er jo ikke fordi Pacino laver banebrydende forskning at jeg lærer noget nyt - årsagen til at jeg lærte noget af "Looking for Richard" er jo at jeg hidtil har haft for travlt/været for doven til selv at opsøge viden om emnet. Pacino bruger sin stjernestatus til er at præsentere materialet for et publikum (heriblandt mig), der normalt ikke får studeret Shakespeare. Og han er en fremragende formidler af et spændende materiale.
Med skuespillerne på arbejde
Emne- og idémæssigt minder "Looking for Richard" om Louis Malle's dejlige "Vanya on 42nd Street", men i virkeligheden er forskellene mellem de to film større end lighederne: hvor "Vanya" umærkeligt bevæger sig fra skuespillernes arbejde med stykket over i en opførelse, er "Richard" en film om et teaterstykke - de scener der opføres bruges til at illustrere pointer, det er slet ikke meningen at man skal glemme at man sidder og ser en flok dygtige skuespillere på arbejde - tværtimod! I "Looking for Richard" springes der veloplagt rundt mellem sort/hvid og farve, Pacino's omvendte baseball cap og elisabethianske kostumer - hvilket både giver en vældig dynamik og en konstant påmindelse om hvad det egentlig er man overværer.
Summa summarum: en sprudlende film om skuespil, Shakespeare og "Richard III"- en film af den slags som DR2 er skabt til at vise - hvilket er en af grundene til at jeg godt kan lide DR2.
"Looking for Richard" er ikke en indspilning af Shakespeares "Richard III" - det er i stedet en dokumentarfilm om at indstudere og spille "Richard III". Lyder det ikke som en af den slags "smalle" film som DR2 blev skabt til at vise? Jovist gør den det - men før den engang med tiden kommer ud på skærmene i de små hjem, er der en chance for at se den på det store lærred - hvilket er nærmest uhørt for en dokumentarfilm. Biografvisningen skyldes ikke mindst at dens primus motor (idémand, instruktør, producer, fortæller og hovedrolleindehaver) er karismatiske Al Pacino.
Processen
Pacino's projekt er at forstå Shakespeares stykke om den pukkelryggede tronraner - en af de mest gennemført gemene og fascinerende skurke i skuespillets historie. Man kan ikke spille stykket uden at forstå det - og "Richard III" er svær at forstå - både for tilskuere og skuepillere: dels er replikkerne ikke just nutidens talesprog (og Shakespeare leger virkeligt med sproget - ordspil, poetiske formuleringer og dobbeltbundede fornærmelser med fuld skrue og saltomortale), dels er personerne og især deres indbyrdes relationer såre komplicerede. Men Al Pacino kaster sig ud i projektet med krum hals: han interviewer høje som lave om Shakespeare og "Richard III" - lige fra tørre engelske forskere og fremragende Shakespeare-fortolkere som Sir John Gielgud og Kenneth Branagh til taxachauffører og hjemløse. Han besøger Shakespeares fødested i Stratford-Upon-Avon og byggepladsen hvor man er ved at genopføre Shakespeares Globe Theater. Han samler et hold af gode skuespillere, blandt andet Kevin Spacey (en af mine personlige favoritter), Alec Baldwin og Winona Ryder, indstuderer rollerne med dem og prøverspiller scener fra "Richard III" på diverse stemningsfulde locations.
Lærerigt
"Looking for Richard" er vel egentlig en "The Making of XXXX"-film, men i og med at det aldrig har været meningen for Pacino at indspille "Richard III" er den alligevel milevidt fra de halvtimes reklamefremstød for aktuelle biograffilm, som vi bliver stopfodret med på TV. Og forskellen er absolut mærkbar - jeg lærte en del om både Shakespeare og især om "Richard III" undervejs.
God formidling
Men så vokser træerne altså heller ikke højere mod himlen: det er jo ikke fordi Pacino laver banebrydende forskning at jeg lærer noget nyt - årsagen til at jeg lærte noget af "Looking for Richard" er jo at jeg hidtil har haft for travlt/været for doven til selv at opsøge viden om emnet. Pacino bruger sin stjernestatus til er at præsentere materialet for et publikum (heriblandt mig), der normalt ikke får studeret Shakespeare. Og han er en fremragende formidler af et spændende materiale.
Med skuespillerne på arbejde
Emne- og idémæssigt minder "Looking for Richard" om Louis Malle's dejlige "Vanya on 42nd Street", men i virkeligheden er forskellene mellem de to film større end lighederne: hvor "Vanya" umærkeligt bevæger sig fra skuespillernes arbejde med stykket over i en opførelse, er "Richard" en film om et teaterstykke - de scener der opføres bruges til at illustrere pointer, det er slet ikke meningen at man skal glemme at man sidder og ser en flok dygtige skuespillere på arbejde - tværtimod! I "Looking for Richard" springes der veloplagt rundt mellem sort/hvid og farve, Pacino's omvendte baseball cap og elisabethianske kostumer - hvilket både giver en vældig dynamik og en konstant påmindelse om hvad det egentlig er man overværer.
Summa summarum: en sprudlende film om skuespil, Shakespeare og "Richard III"- en film af den slags som DR2 er skabt til at vise - hvilket er en af grundene til at jeg godt kan lide DR2.
19/11-2018