Skæbne eller tilfælde
4.0
Forestil dig, at skæbnen har bestemt, at Flight 302 til Paris på en given dag vil styrte ned. Opregn så alle de tilfældigheder der kan gøre, at netop du er med det fly...
Filmen starter i et skrig. Helt bogstaveligt bevæger vi os ind i skriget, som uhæmmet fortsætter under de indledende tekster. I næste scene er vi på en gang, hvor maltrakterede menneskekroppe ligger henslængte og hvidkitlede personer bugserer rundt med de blodigt livløse. To enkelte scener, som effektivt signalerer ulykke. I en film, som primært handler om livets mangfoldige muligheder, er det først i aller sidste scene at ulykkens oprindelse afsløres.
I "Blind Chance" har Kieslowski, som både er instruktør og manusforfatter, givet sin hovedperson, Witek, tre mulige måder at gennemleve sit liv på. I hvert liv har Witek en ny kvinde, en ny beskæftigelse, et nyt livssyn og en ny kongres han skal til i udlandet. Gennem små signifikante episoder fra Witeks barn- og ungdom skabes billedet af individet Witek - den modellòrmasse, som de tre historier har at lege med. Udgangspunktet for hele misæren er Witeks fars død. Fri af farens forventninger til hans medicinstudier, tager Witek orlov og haster mod stationen for at nå toget mod Warszawa. Her begynder alle tre liv. Når han toget eller når han det ikke?
I første afsnit når han det, møder en ældre kommunist på toget, drages ind i det politiske arbejde og ender som medlem af partiet. Han møder sin barndomskæreste og de genoptager et hedt, men på grund af forskellig politisk overbevisning, håbløst kærlighedsforhold. Følelsesmæssigt desillusioneret møder han sine partikammerater i lufthavnen da de alle er på vej til en kommunistisk kongres i udlandet. På grund af strejker som partiet må tage sig af, aflyses turen i sidste øjeblik.
I anden del når han ikke toget, kommer i frustration i håndgemæng med en togbetjent og dømmes til strafarbejde. Her møder han en gruppe systemkritikere, bliver religiøs og forelsker sig i en jødisk kvinde. Flyet til Paris ville denne gang ha' ført ham til en katolsk kongres, men på grund af sin tilknytning til systemkritikerne, får han afslag på sin pasansøgning.
I sidste del når han heller ikke toget, men møder på perronen en kvindelig medstuderende, som han tidligere har haft et kort forhold til. De får hurtigt lyst til at lege far-mor-og-børn med alt hvad det indebærer, og Witek fuldender sine studier med udmærkelse. Han avancerer hurtigt som forsker og bliver bedt om at træde i dekanens sted ved en lægekongres i udlandet. I lufthavnen ser han de samme mennesker som han bemærkede i afsnit et. Også den katolske præst på vej til kongres fra afsnit to er til stede. Denne gang lykkedes det, Witek er endelig om bord på flyet fra Warszawa til Paris... Da han omsider har fundet lykken som absolut holdningsløs familiefar og karriererytter, sætter tilfældet endnu engang ind som afklapser.
Filmens afsindigt interessante tema må i sin yderste konsekvens dele menneskeheden op i to grupper: dem som tror på et skæbnebestemt liv og dem som altid lader tilfældet råde. I de skæbnebestemte liv er alting lagt i faste rammer, fordi livet alligevel aldrig bliver meget anderledes. Hos den som lader tilfældet råde, ligger der en mulig kovending i enhver ubetydelig hændelse. I "Blind Chance" er det først da Witek i tredie afsnit etablerer sig og lader stå til, at den grumme skæbne i form af ulykke og død indhenter ham. Allerede i første afsnit er det dog hans fejhed, som får hans kæreste til at forlade ham, og ham til at indtræde i en følelsesmæssigt død tilstand. Oven i en formmæssig genial idéfår Kieslowski på òn gang fyret en kritisk salve af mod både den blindt engagerede og den politisk holdningsløse.
I filmens verden har vi før mødt manden, som gennemlever sit liv flere gange, med vidt forskelligt udfald. I Frank Capra's "It's a Wonderful Life" (1946) får en ellers livsled James Stewart mulighed for til slut at opleve verden, som den ville se ud, hvis han ikke netop havde truffet de valg han havde. Hvad gjorde Witek mon?
Filmen starter i et skrig. Helt bogstaveligt bevæger vi os ind i skriget, som uhæmmet fortsætter under de indledende tekster. I næste scene er vi på en gang, hvor maltrakterede menneskekroppe ligger henslængte og hvidkitlede personer bugserer rundt med de blodigt livløse. To enkelte scener, som effektivt signalerer ulykke. I en film, som primært handler om livets mangfoldige muligheder, er det først i aller sidste scene at ulykkens oprindelse afsløres.
I "Blind Chance" har Kieslowski, som både er instruktør og manusforfatter, givet sin hovedperson, Witek, tre mulige måder at gennemleve sit liv på. I hvert liv har Witek en ny kvinde, en ny beskæftigelse, et nyt livssyn og en ny kongres han skal til i udlandet. Gennem små signifikante episoder fra Witeks barn- og ungdom skabes billedet af individet Witek - den modellòrmasse, som de tre historier har at lege med. Udgangspunktet for hele misæren er Witeks fars død. Fri af farens forventninger til hans medicinstudier, tager Witek orlov og haster mod stationen for at nå toget mod Warszawa. Her begynder alle tre liv. Når han toget eller når han det ikke?
I første afsnit når han det, møder en ældre kommunist på toget, drages ind i det politiske arbejde og ender som medlem af partiet. Han møder sin barndomskæreste og de genoptager et hedt, men på grund af forskellig politisk overbevisning, håbløst kærlighedsforhold. Følelsesmæssigt desillusioneret møder han sine partikammerater i lufthavnen da de alle er på vej til en kommunistisk kongres i udlandet. På grund af strejker som partiet må tage sig af, aflyses turen i sidste øjeblik.
I anden del når han ikke toget, kommer i frustration i håndgemæng med en togbetjent og dømmes til strafarbejde. Her møder han en gruppe systemkritikere, bliver religiøs og forelsker sig i en jødisk kvinde. Flyet til Paris ville denne gang ha' ført ham til en katolsk kongres, men på grund af sin tilknytning til systemkritikerne, får han afslag på sin pasansøgning.
I sidste del når han heller ikke toget, men møder på perronen en kvindelig medstuderende, som han tidligere har haft et kort forhold til. De får hurtigt lyst til at lege far-mor-og-børn med alt hvad det indebærer, og Witek fuldender sine studier med udmærkelse. Han avancerer hurtigt som forsker og bliver bedt om at træde i dekanens sted ved en lægekongres i udlandet. I lufthavnen ser han de samme mennesker som han bemærkede i afsnit et. Også den katolske præst på vej til kongres fra afsnit to er til stede. Denne gang lykkedes det, Witek er endelig om bord på flyet fra Warszawa til Paris... Da han omsider har fundet lykken som absolut holdningsløs familiefar og karriererytter, sætter tilfældet endnu engang ind som afklapser.
Filmens afsindigt interessante tema må i sin yderste konsekvens dele menneskeheden op i to grupper: dem som tror på et skæbnebestemt liv og dem som altid lader tilfældet råde. I de skæbnebestemte liv er alting lagt i faste rammer, fordi livet alligevel aldrig bliver meget anderledes. Hos den som lader tilfældet råde, ligger der en mulig kovending i enhver ubetydelig hændelse. I "Blind Chance" er det først da Witek i tredie afsnit etablerer sig og lader stå til, at den grumme skæbne i form af ulykke og død indhenter ham. Allerede i første afsnit er det dog hans fejhed, som får hans kæreste til at forlade ham, og ham til at indtræde i en følelsesmæssigt død tilstand. Oven i en formmæssig genial idéfår Kieslowski på òn gang fyret en kritisk salve af mod både den blindt engagerede og den politisk holdningsløse.
I filmens verden har vi før mødt manden, som gennemlever sit liv flere gange, med vidt forskelligt udfald. I Frank Capra's "It's a Wonderful Life" (1946) får en ellers livsled James Stewart mulighed for til slut at opleve verden, som den ville se ud, hvis han ikke netop havde truffet de valg han havde. Hvad gjorde Witek mon?
19/11-2018
