Det bizarre hotel
3.0
Fire instruktører, bl.a. Quentin Tarantino og Robert Rodriguez, er gået sammen om, at lave en episodefilm om en noget usædvanlig nytårsaften på et hotel i Los Angeles.
Piccoloen Ted (Tim Roth) har det ikke nemt. Han er ene mand på vagt på et dystert og lidt forfaldent hotel i Los Angeles nytårsaften. En nytårsaften der bestemt ikke kommer til at spænde stille af. Ted bliver involveret i et hekseritual, et bizart ægteskabeligt opgør, babysitning af to møgunger og et væddemål udover det sædvanlige.
Det er plottet i "Four Rooms", som består af fire uafhængige episoder, som har hver sin instruktør med Ted som den eneste gennemgående figur, og som den der giver historierne en form for sammenhæng. Ted giver også filmen et problem. Tim Roth spiller ham så affekteret og overgearet, at man hele tiden spøger sig selv om, hvad fanden han har været på under optagelserne. Kvaliteten af de fire episoder er lidt blandet, og der er ikke nogen af dem, som er rigtig gode.
Tarantino vinder
Den bedste er den sidste, Quentin Tarantinos bidrag 'Manden fra Hollywood'. Episoden har den karakteristiske Tarantinske dialog og underfundighed og en godt opbygget og fortalt historie. Den handler om en filmstjerne (spillet af Tarantino selv), der sammen med sine venner 'genopfører' en gammel episode af tv-serien "Tusmørkefortællinger". I den vædder Peter Lorre med Steve McQueen om, at McQueen ikke kan tænde sin lighter ti gange i træk. Hvis han kan, vinder han en ny bil, hvis ikke får han sin lillefinger hugget af. Chester Rush (Tarantino) og Norman (Paul Calderon) har indgået samme væddemål, og de har tænkt sig, at Ted skal spille en aktiv rolle i det.
De øvrige episoder står langt svagere. Den første "Den manglende ingrediens" (instrueret af Allison Anders, der lavede den fremragende "Gas Food Lodging") handler om en gruppe hekse, som afholder deres årlige nytårsritual. De viser sig imidlertid, at den yngste af heksene Eva (Ione Skye) ikke har sæd med, men så dukker roomservice alias Ted op...
Det lyder som en meget sjov idé, men udførelsen er det ikke rigtig. Det bedste ved episoden er faktisk Madonna som den glamourøse heks Elsepeth.
I Alexandre Rockwells afsnit "Den forkerte mand" overrasker Ted et ægtepar (David Proval og Jennifer Beals). Konen sidder kneplet og bundet til en stol, mens manden truer hende med en skarpladt pistol. Han anklager omgående Ted for at have en affære med sin kone. Heller ikke denne episode har noget særligt at byde på. Oplægget er måske nok bizart men ikke særlig spændende, når det kommer til stykket.
"De uartige" (instrueret af Robert Rodriguez, som lavede "Desperado" og "From Dusk Till Dawn") er lidt mere vellykket. Den er har sine sjove og underholdende øjeblikke. Ted bliver sat til at passe to rigtige møgunger (Lana McKissick og Danny Verduzco), hvis gangsterfar (Antonio Banderas) har overtalt Ted til at tage jobbet ved hjælp af lige dele trusler og bestikkelse. Afsnittets problem er imidlertid, at der er svært at se, hvor det vil hen - undtagen at kodeordet er katastrofe.
Alt i alt må det siges, at når en film samle så mange gode kræfter både på instruktør- og skuespilsiden, og så ikke får mere ud af det, så er det dels en skuffelse, og det er også for dårligt. Der går alt for meget talent til spilde i "Four Rooms".
Piccoloen Ted (Tim Roth) har det ikke nemt. Han er ene mand på vagt på et dystert og lidt forfaldent hotel i Los Angeles nytårsaften. En nytårsaften der bestemt ikke kommer til at spænde stille af. Ted bliver involveret i et hekseritual, et bizart ægteskabeligt opgør, babysitning af to møgunger og et væddemål udover det sædvanlige.
Det er plottet i "Four Rooms", som består af fire uafhængige episoder, som har hver sin instruktør med Ted som den eneste gennemgående figur, og som den der giver historierne en form for sammenhæng. Ted giver også filmen et problem. Tim Roth spiller ham så affekteret og overgearet, at man hele tiden spøger sig selv om, hvad fanden han har været på under optagelserne. Kvaliteten af de fire episoder er lidt blandet, og der er ikke nogen af dem, som er rigtig gode.
Tarantino vinder
Den bedste er den sidste, Quentin Tarantinos bidrag 'Manden fra Hollywood'. Episoden har den karakteristiske Tarantinske dialog og underfundighed og en godt opbygget og fortalt historie. Den handler om en filmstjerne (spillet af Tarantino selv), der sammen med sine venner 'genopfører' en gammel episode af tv-serien "Tusmørkefortællinger". I den vædder Peter Lorre med Steve McQueen om, at McQueen ikke kan tænde sin lighter ti gange i træk. Hvis han kan, vinder han en ny bil, hvis ikke får han sin lillefinger hugget af. Chester Rush (Tarantino) og Norman (Paul Calderon) har indgået samme væddemål, og de har tænkt sig, at Ted skal spille en aktiv rolle i det.
De øvrige episoder står langt svagere. Den første "Den manglende ingrediens" (instrueret af Allison Anders, der lavede den fremragende "Gas Food Lodging") handler om en gruppe hekse, som afholder deres årlige nytårsritual. De viser sig imidlertid, at den yngste af heksene Eva (Ione Skye) ikke har sæd med, men så dukker roomservice alias Ted op...
Det lyder som en meget sjov idé, men udførelsen er det ikke rigtig. Det bedste ved episoden er faktisk Madonna som den glamourøse heks Elsepeth.
I Alexandre Rockwells afsnit "Den forkerte mand" overrasker Ted et ægtepar (David Proval og Jennifer Beals). Konen sidder kneplet og bundet til en stol, mens manden truer hende med en skarpladt pistol. Han anklager omgående Ted for at have en affære med sin kone. Heller ikke denne episode har noget særligt at byde på. Oplægget er måske nok bizart men ikke særlig spændende, når det kommer til stykket.
"De uartige" (instrueret af Robert Rodriguez, som lavede "Desperado" og "From Dusk Till Dawn") er lidt mere vellykket. Den er har sine sjove og underholdende øjeblikke. Ted bliver sat til at passe to rigtige møgunger (Lana McKissick og Danny Verduzco), hvis gangsterfar (Antonio Banderas) har overtalt Ted til at tage jobbet ved hjælp af lige dele trusler og bestikkelse. Afsnittets problem er imidlertid, at der er svært at se, hvor det vil hen - undtagen at kodeordet er katastrofe.
Alt i alt må det siges, at når en film samle så mange gode kræfter både på instruktør- og skuespilsiden, og så ikke får mere ud af det, så er det dels en skuffelse, og det er også for dårligt. Der går alt for meget talent til spilde i "Four Rooms".
19/11-2018
