Tragi-komisk slapstick

2.0
%u201CFunny Bones%u201D er en skæv og til tider ganske morsom film, der har alt for mange ting på hjerte

Det lyder meget morsomt, når man første gang hører om "Funny Bones", en film om og med komikere, og hvor hovedrolleskuespilleren hedder Oliver PLATT. Og det starter meget morsomt med en lettere retarderet ung mand, der skal udveksle voksæg mellem to skibe ud for Blackpools kyst, samt en amerikansk stand-up komiker, der forsøger at være ligeså morsom som sin far, men i stedet kikser sit livs vigtigste show.

Efterhånden er det dog ikke særlig morsomt, men derimod ret anstrengende. %u201CFunny Bones%u201D vil nemlig en hel masse - og helst det hele på en gang. Tommy Fawkes, den slagne komiker, tager til sin barndomsby Blackpool, hvor han møder den unge retarderede mand, Jack Parker, og pludselig er vi rodet ind i et omfattende plot. Et plot der bl.a. omhandler jagten på unik 'comedy', en gangsterhistorie, en mor en far og en tabt barndom, en onkel der ikke har talt i 12 år og meget meget mere. Det hele er fortalt på en underlig nostalgisk, 'corny' og skæv facon, der blander slapstick og alvor, tragik og komik, drøm og virkelighed.

Oliver Platt, der ellers er mest brugt som birolleskuespiller, portrætterer Tommy Fawkes med en god blanding af selvdestruktion, vanvid og fuldblods arrogance. Derudover har instruktøren Peter Chelsom allieret sig med et sandt arsenal af komikere. Jerry Lewis spiller bemærkelsesværdig neddæmpet som Tommy Fawkes legendariske far, Las Vegas komikeren George Fawkes.
Lee Ewans, der er utrolig populær i England med sin meget visuelle form for stand-up comedy, er skræddersyet til rollen som Jack Parker og bliver centrum i filmens få morsomme øjeblikke. I nogle vigtige biroller finder vi Freddie Davies og den gamle komiker George Carl (det er ham, der altid bliver viklet ind i sit mikrofonstativ). I det hele taget er filmen befolket af et meget omfattende og broget persongalleri, som forstærker den i forvejen meget forvirrende og fragmenterede handling.

Et af de mange temaer i %u201CFunny Bones%u201D - og måske det vigtigste - er illusionen. Når komikerne står på scenen, skaber de illusioner, ikke bare i forhold til publikum, men i høj grad også i forhold til sig selv. Filmen forsøger konstant, og på alle mulige måder, at bryde disse illusioner og vise bagsiden af medaljen. Men i dette forsøg bliver filmen selv en illusion, der ikke formår at rive sit publikum med. Ligesom en stand-up komiker kan 'dø' på scenen, så 'dør' %u201CFunny Bones%u201D på lærredet