Sandhedens pris
2.0
"Før og efter" er et yderst gennemsnitligt amerikansk film-drama om en familie i opløsning
"Før og efter" er en af den slags film, hvor man til sidst sidder med en klump i halsen, man egentlig helst ville være fri for. Filmen har ikke fortjent så meget som en let bævren med underlæben, men det sker alligevel. Endnu engang er man blevet offer for et forudsigeligt og sentimentalt amerikansk melodrama, der hylder kernefamilie-værdier med et sådant gå-på-mod, at selv Pat Buchanan ville være pavestolt.
Umiddelbart er "Før og efter" et opgør mellem forskellige moralbegreber. En ung pige bliver fundet myrdet og Ryan-familien kastes hovedkuls ud i deres livs mareridt, da sønnen Jacob er politiets hovedmistænkte. Jacob er forsvundet og familien står tilbage med hans bil, der taler sit klare sprog. Inden politiet er i besiddelse af en ransagningskendelse, finder faderen i bilens baggagerum adskillige redskaber indsmurt i blod. Han fjerner bevismaterialet for at beskytte sønnen. Men det nagende spørgsmål: Har Jacob virkelig gjort det?, er ikke lige til at fjerne. Tvivlen truer med at splitte familien ad.
Glimt af dybde
Meryl Streep, uden så meget som skyggen af øst-europæisk accent, og Liam Neeson, stadig med sin syngende irske, spiller et forældrepar i opløsning, troværdigt men ikke mindeværdigt. Manuskriptet giver dem ikke råderum til at fremstille figurer, der hæver sig over det forudsigelige.
Da Jacob endelig dukker op og fortæller sin version af hændelsesforløbet, begynder filmen at leve. Ifølge ham skyldes pigens død et hændeligt uheld. Takket være den 17-årige Edward Furlongs overbevisende portræt af den dystre og samvittighedsplagede Jacob, når "Før og efter" momentvis ned til en dybde og smerte, der klæ'r det ellers overfladiske drama.
Jacob bliver et gidsel i forældrenes indbyrdes strid om moralbegreber. Moderen tror på, at Jacob vil nå længst med den skinbarlige sandhed, hvor utroværdig den ellers måtte lyde i en jurys øre. Faderen har ikke den store tillid til det amerikanske retssystem og opfinder en efter hans mening mere plausibel historie om det ulykkelige hændelsesforløb efter devisen : "We save your life first and worry about our souls afterwards". Det er op til Jacob at vælge side, eller måske gå sine helt egne veje...
Barbet Schroeder har instrueret "Før og efter", men trods sin meget internationale baggrund, er filmen umiskendeligt amerikansk. Intet drama udfolder sig mellem linjerne. Alt er verbaliseret til tonerne af et fuldt bemandet strygerorkester, så man ikke er i tvivl om, hvad man skal føle. Filmens moralske dilemma kunne være blevet bredt ud til et opgør med det amerikanske retssystems hang til iscensatte dramaer, men det forbli'r bag Ryan familiens meget private fire vægge.
Den berømte klump i halsen kom som sædvanlig meget ubelejligt under rulleteksterne. Men den blev ikke siddende ret længe. Nok kan amerikanske gedigent udførte familie-melodramer som "Før og efter" bevæge, men nogen langtidsholdbar effekt har de ikke. Selv ikke på en rørstrømsk anmelder.
"Før og efter" er en af den slags film, hvor man til sidst sidder med en klump i halsen, man egentlig helst ville være fri for. Filmen har ikke fortjent så meget som en let bævren med underlæben, men det sker alligevel. Endnu engang er man blevet offer for et forudsigeligt og sentimentalt amerikansk melodrama, der hylder kernefamilie-værdier med et sådant gå-på-mod, at selv Pat Buchanan ville være pavestolt.
Umiddelbart er "Før og efter" et opgør mellem forskellige moralbegreber. En ung pige bliver fundet myrdet og Ryan-familien kastes hovedkuls ud i deres livs mareridt, da sønnen Jacob er politiets hovedmistænkte. Jacob er forsvundet og familien står tilbage med hans bil, der taler sit klare sprog. Inden politiet er i besiddelse af en ransagningskendelse, finder faderen i bilens baggagerum adskillige redskaber indsmurt i blod. Han fjerner bevismaterialet for at beskytte sønnen. Men det nagende spørgsmål: Har Jacob virkelig gjort det?, er ikke lige til at fjerne. Tvivlen truer med at splitte familien ad.
Glimt af dybde
Meryl Streep, uden så meget som skyggen af øst-europæisk accent, og Liam Neeson, stadig med sin syngende irske, spiller et forældrepar i opløsning, troværdigt men ikke mindeværdigt. Manuskriptet giver dem ikke råderum til at fremstille figurer, der hæver sig over det forudsigelige.
Da Jacob endelig dukker op og fortæller sin version af hændelsesforløbet, begynder filmen at leve. Ifølge ham skyldes pigens død et hændeligt uheld. Takket være den 17-årige Edward Furlongs overbevisende portræt af den dystre og samvittighedsplagede Jacob, når "Før og efter" momentvis ned til en dybde og smerte, der klæ'r det ellers overfladiske drama.
Jacob bliver et gidsel i forældrenes indbyrdes strid om moralbegreber. Moderen tror på, at Jacob vil nå længst med den skinbarlige sandhed, hvor utroværdig den ellers måtte lyde i en jurys øre. Faderen har ikke den store tillid til det amerikanske retssystem og opfinder en efter hans mening mere plausibel historie om det ulykkelige hændelsesforløb efter devisen : "We save your life first and worry about our souls afterwards". Det er op til Jacob at vælge side, eller måske gå sine helt egne veje...
Barbet Schroeder har instrueret "Før og efter", men trods sin meget internationale baggrund, er filmen umiskendeligt amerikansk. Intet drama udfolder sig mellem linjerne. Alt er verbaliseret til tonerne af et fuldt bemandet strygerorkester, så man ikke er i tvivl om, hvad man skal føle. Filmens moralske dilemma kunne være blevet bredt ud til et opgør med det amerikanske retssystems hang til iscensatte dramaer, men det forbli'r bag Ryan familiens meget private fire vægge.
Den berømte klump i halsen kom som sædvanlig meget ubelejligt under rulleteksterne. Men den blev ikke siddende ret længe. Nok kan amerikanske gedigent udførte familie-melodramer som "Før og efter" bevæge, men nogen langtidsholdbar effekt har de ikke. Selv ikke på en rørstrømsk anmelder.
19/11-2018
