Håbløs
4.0
Stærk og tragisk film af den 24-årige debuterende amerikanske instruktør James Gray
Hvis man i forvejen synes, at verden er grum, sort og uretfærdig, så skal man ikke regne med at filmen "Little Odessa" ændrer synderligt på det verdensbillede. Men det til trods er der adskillige gode grunde til at gå i biografen og stifte bekendtskab med denne mørke og stille film.
Hjemkomsten
"Little Odessa" udspiller sig i Brooklyn-kvarteret 'Brighton Beach', hvor USA's største koncentration af russiske emigranter findes. Bydelen kontrolleres af den russiske mafia - ' organitzatsjaen'. Lejemorderen Joshua Shapira, dystert og fremragende spillet af Tim Roth, har raget uklar med mafiaen. Forståeligt nok - han har skudt mafia-bossens søn! Men det er ikke bare den kriminelle underverden, Joshua har et mildest talt anstrengt forhold til. Familien, med den dominerende og karismatiske far i spidsen, har slået hånden af den jagede søn.
Der er således lagt op til konfrontation på adskillige planer, da Joshua vender tilbage til 'Little Odessa' for at udføre en 'kontrakt'. Lillebroderen Reuben, fint spillet af den unge Edward Furlong, opsøger i al hemmelighed sin bror, da moderen ligger for døden. Men på grund af de komplicerede familieforhold er det ingen let sag for Joshua at få adgang til moderens dødsleje. Vanessa Redgrave er rystende overbevisende i rollen som den syge mor.
Via lidt god gammeldags afpresning lykkes det alligevel for Joshua at møde sin mor en sidste gang. Mødet mellem de to er en af filmens smukkeste og mest smertefulde øjeblikke. Men moderens og sønnens genvundne intimitet har ikke de bedste udsigter, dertil er moderens helbredstilstand for dårlig og Joshua's egen fremtid for usikker.
Lillebroderen Reuben knytter sig efterhånden mere og mere til broderen. I storebroderen finder den ellers så isolerede og ensomme dreng, en fortrolig og et idealbillede, som Joshua desværre viser sig at passe dårligt ind i. Også dette forhold er dødsdømt.
Ro og intensitet
Hele denne tragiske redelighed kunne meget let gå hen og blive meget patetisk. Men den debuterende instruktør James Gray, der også har skrevet filmens manuskript, har, blot 24 år gammel, formået at styre filmen sikkert uden om den faldgrube. "Little Odessa" er en meget stille, ordfattig og fængslende historie om ydmygelse og uforløste menneskelige relationer. Hver scene, også voldsscenerne, er opbygget med en sindig ro - grænsende til det langsommelige.
Miljøskildringen af det russiske kvarter i de mørke vintermåneder er en af filmens stærkeste trumfer. Tapeterne driver af fugt, gaderne er grå og fedtede af gammel sne, og døden er grim som ind i helvede. Filmens lydside er et kapitel for sig. Reallydene er helt fremme i lydkulissen og fungerer nærmest som underlægningsmusik. Mord såvel som elskov akkompagnerer effektivt sig selv, hvilket giver en overvældende fornemmelse af nærvær. "Little Odessa" er en ægte og enkel film.
Hvis man efterhånden var begyndt at få smag for 'Tarantino-cool' gangster- typer i sorte jakkesæt og lapset gangart, og var man begyndt at more sig over meningsløse mafia-likvideringer, sætter "Little Odessa" den slags fascination i perspektiv. Her er der ikke meget at grine af. Her er der intet håb - og dog... James Gray's sikre instruktørhånd lover godt for fremtiden. Så helt håbløst ser det ikke ud.
Hvis man i forvejen synes, at verden er grum, sort og uretfærdig, så skal man ikke regne med at filmen "Little Odessa" ændrer synderligt på det verdensbillede. Men det til trods er der adskillige gode grunde til at gå i biografen og stifte bekendtskab med denne mørke og stille film.
Hjemkomsten
"Little Odessa" udspiller sig i Brooklyn-kvarteret 'Brighton Beach', hvor USA's største koncentration af russiske emigranter findes. Bydelen kontrolleres af den russiske mafia - ' organitzatsjaen'. Lejemorderen Joshua Shapira, dystert og fremragende spillet af Tim Roth, har raget uklar med mafiaen. Forståeligt nok - han har skudt mafia-bossens søn! Men det er ikke bare den kriminelle underverden, Joshua har et mildest talt anstrengt forhold til. Familien, med den dominerende og karismatiske far i spidsen, har slået hånden af den jagede søn.
Der er således lagt op til konfrontation på adskillige planer, da Joshua vender tilbage til 'Little Odessa' for at udføre en 'kontrakt'. Lillebroderen Reuben, fint spillet af den unge Edward Furlong, opsøger i al hemmelighed sin bror, da moderen ligger for døden. Men på grund af de komplicerede familieforhold er det ingen let sag for Joshua at få adgang til moderens dødsleje. Vanessa Redgrave er rystende overbevisende i rollen som den syge mor.
Via lidt god gammeldags afpresning lykkes det alligevel for Joshua at møde sin mor en sidste gang. Mødet mellem de to er en af filmens smukkeste og mest smertefulde øjeblikke. Men moderens og sønnens genvundne intimitet har ikke de bedste udsigter, dertil er moderens helbredstilstand for dårlig og Joshua's egen fremtid for usikker.
Lillebroderen Reuben knytter sig efterhånden mere og mere til broderen. I storebroderen finder den ellers så isolerede og ensomme dreng, en fortrolig og et idealbillede, som Joshua desværre viser sig at passe dårligt ind i. Også dette forhold er dødsdømt.
Ro og intensitet
Hele denne tragiske redelighed kunne meget let gå hen og blive meget patetisk. Men den debuterende instruktør James Gray, der også har skrevet filmens manuskript, har, blot 24 år gammel, formået at styre filmen sikkert uden om den faldgrube. "Little Odessa" er en meget stille, ordfattig og fængslende historie om ydmygelse og uforløste menneskelige relationer. Hver scene, også voldsscenerne, er opbygget med en sindig ro - grænsende til det langsommelige.
Miljøskildringen af det russiske kvarter i de mørke vintermåneder er en af filmens stærkeste trumfer. Tapeterne driver af fugt, gaderne er grå og fedtede af gammel sne, og døden er grim som ind i helvede. Filmens lydside er et kapitel for sig. Reallydene er helt fremme i lydkulissen og fungerer nærmest som underlægningsmusik. Mord såvel som elskov akkompagnerer effektivt sig selv, hvilket giver en overvældende fornemmelse af nærvær. "Little Odessa" er en ægte og enkel film.
Hvis man efterhånden var begyndt at få smag for 'Tarantino-cool' gangster- typer i sorte jakkesæt og lapset gangart, og var man begyndt at more sig over meningsløse mafia-likvideringer, sætter "Little Odessa" den slags fascination i perspektiv. Her er der ikke meget at grine af. Her er der intet håb - og dog... James Gray's sikre instruktørhånd lover godt for fremtiden. Så helt håbløst ser det ikke ud.
19/11-2018