Et tysk traume
2.0
Kærligheden har hårde kår, når Berlinmuren skiller de elskende ad, men "Løftet" har svært ved at overbevise om, at det egentlig gør noget.
Delingen af Tyskland i en øst og vest var på mange måder den pris Tyskland betalte for sit nederlag i 2. verdenskrig. Tyskland blev ofret i sejrherrenes efterfølgende opdeling af Europa. En person i "Løftet" siger i 1961, at Tyskland ikke vil vedblive med at være delt, for det vil det tyske folk ikke tillade. Men delingen af Tyskland var ikke, i hvert fald ikke kun, et tysk anliggende. Den var sindbilledet på Den Kolde Krig. Muren igennem Berlin var mere end noget andet et smerteligt konkret og fysisk symbol på Den Kolde Krigs benhårde opdeling af verden, som også havde menneskelige konsekvenser. "Løftet" handler om nogle af disse konsekvenser .
Kærlighed 'on and off'
Handlingen starter i sommeren 1961, umiddelbart efter at muren er påbegyndt. En gruppe unge vil flygte til Vest-Berlin. Blandt dem er Konrad og Sofie, som er forelskede. Gruppen har planlagt at flygte gennem kloakkerne, men da de stiger ned i kloakken, tøver Konrad. I mellemtiden dukker Konrads far op og overtaler ham til at blive i Øst-Berlin. Konrad og Sofie er blevet adskilt, og i de næste 30 år ser de kun hinanden få gange.
Sofie arbejder for sin tante i modebranchen i vest, og Konrad får succes som videnskabsmand i øst. De mødes igen i sommeren 1968 i Prag og genopliver deres kærlighed. De beslutter sig for, at de sammen vil bosætte sig i Prag. Men den russiske invasion af Tjekkoslovakiet i august sætter en stopper for den drøm, og Konrad må vende tilbage til Østtyskland.
Sofie, der er blevet gravid, opsøger ham dér og tilbyder at flytte til Øst, for at de kan være sammen. Ham har imidlertid en bedre plan. Han skal snart til en konference i Stockholm, hvor han planlægger at hoppe af. Stasi er dog ikke dummere, end at dén har de gennemskuet, og han nægtes udrejse.
Der går tolv år, før de mødes igen. I mellemtiden bliver Konrad gift og får en datter, og Sofie flytter sammen med en fransk journalist. I 1980 får Konrad lejlighed til at tage til Vest-Berlin. Der møder han for første gang sin og Sofies (nu tolv-årige) søn, og efterfølgende får sønnen lov til at besøge Konrad i Øst-Berlin. Men Stasi forventer modydelser for den tjeneste, og det ender med, at Konrad slår den lokale Stasi-agent i gulvet. Konrad mister sit forskerjob og ender som varmemester uden mulighed for at se sin søn. De ser først hinanden igen i 1989, da muren falder. Om Sofie og Konrad bliver genforenet står åbent.
Uindfriede løfter
Umiddelbart lyder det som en god historie. De to unge elskende bliver adskilt af ydre historiske og politiske omstændigheder. En periode i historien beskrevet på baggrund af de personlige tragedier, den skabte.
Hvorfor er "Løftet" så ikke nogen god film? For det første har den, i hvert fald i den første del af filmen, nogle alvorlige troværdighedsproblemer. Rekonstruktionen af tiden og stedet, Berlin 1961, er ikke særlig godt lavet. Dekorationerne og kostumerne kommer netop til at virke som det; dekorationer og kostumer. Det går bedre efterhånden, som vi kommer tættere på vores tid.
Filmens alvorligste problem er imidlertid, at den er totalt uengagerende. Historien og især personerne fænger ikke. Eftersom Sofies flugt indleder filmen, får vi ikke på forhånd etableret, at Konrad og Sofie elsker hinanden så højt, at det virkelig er en tragedie, at de bliver adskilt. Mest ser det ud til at være en tragedie for Sofie, for ærlig talt så er Konrad en træmand og lidt af en opportunist. Han flyder ovenpå i det østtyske system, der satser på forskning, og får succés som videnskabsmand. Han stiller først for alvor spørgsmålstegn ved systemet, da det får personlige konsekvenser for ham. Det er også først dér, i forholdet mellem Konrad og hans søn, at "Løftet" liver op og bliver lidt engagerende. Resten af filmen lader Konrad og Sofies skæbner én ret kold, og hvis man skal beskrive politiske og historiske begivenheder på baggrund af det personlige, er det strengt nødvendigt, at vi kan føle for og med personerne.
Instruktøren Margarethe von Trotta har tidligere lavet film om tysk samtidshistorie. Blandt andet har hun beskæftiget sig med den tyske terrorisme i "De Tyske Søstre" fra 1981. Det er især på baggrund af den, at "Løftet" skuffer. "De Tyske Søstre" var en fremragende film, der med intensitet og nærvær beskrev konflikten mellem de personlige og politiske valg, som samfundet tvinger personerne til at tage. Er der noget "Løftet" mangler, så er det intensitet og nærvær.
Delingen af Tyskland i en øst og vest var på mange måder den pris Tyskland betalte for sit nederlag i 2. verdenskrig. Tyskland blev ofret i sejrherrenes efterfølgende opdeling af Europa. En person i "Løftet" siger i 1961, at Tyskland ikke vil vedblive med at være delt, for det vil det tyske folk ikke tillade. Men delingen af Tyskland var ikke, i hvert fald ikke kun, et tysk anliggende. Den var sindbilledet på Den Kolde Krig. Muren igennem Berlin var mere end noget andet et smerteligt konkret og fysisk symbol på Den Kolde Krigs benhårde opdeling af verden, som også havde menneskelige konsekvenser. "Løftet" handler om nogle af disse konsekvenser .
Kærlighed 'on and off'
Handlingen starter i sommeren 1961, umiddelbart efter at muren er påbegyndt. En gruppe unge vil flygte til Vest-Berlin. Blandt dem er Konrad og Sofie, som er forelskede. Gruppen har planlagt at flygte gennem kloakkerne, men da de stiger ned i kloakken, tøver Konrad. I mellemtiden dukker Konrads far op og overtaler ham til at blive i Øst-Berlin. Konrad og Sofie er blevet adskilt, og i de næste 30 år ser de kun hinanden få gange.
Sofie arbejder for sin tante i modebranchen i vest, og Konrad får succes som videnskabsmand i øst. De mødes igen i sommeren 1968 i Prag og genopliver deres kærlighed. De beslutter sig for, at de sammen vil bosætte sig i Prag. Men den russiske invasion af Tjekkoslovakiet i august sætter en stopper for den drøm, og Konrad må vende tilbage til Østtyskland.
Sofie, der er blevet gravid, opsøger ham dér og tilbyder at flytte til Øst, for at de kan være sammen. Ham har imidlertid en bedre plan. Han skal snart til en konference i Stockholm, hvor han planlægger at hoppe af. Stasi er dog ikke dummere, end at dén har de gennemskuet, og han nægtes udrejse.
Der går tolv år, før de mødes igen. I mellemtiden bliver Konrad gift og får en datter, og Sofie flytter sammen med en fransk journalist. I 1980 får Konrad lejlighed til at tage til Vest-Berlin. Der møder han for første gang sin og Sofies (nu tolv-årige) søn, og efterfølgende får sønnen lov til at besøge Konrad i Øst-Berlin. Men Stasi forventer modydelser for den tjeneste, og det ender med, at Konrad slår den lokale Stasi-agent i gulvet. Konrad mister sit forskerjob og ender som varmemester uden mulighed for at se sin søn. De ser først hinanden igen i 1989, da muren falder. Om Sofie og Konrad bliver genforenet står åbent.
Uindfriede løfter
Umiddelbart lyder det som en god historie. De to unge elskende bliver adskilt af ydre historiske og politiske omstændigheder. En periode i historien beskrevet på baggrund af de personlige tragedier, den skabte.
Hvorfor er "Løftet" så ikke nogen god film? For det første har den, i hvert fald i den første del af filmen, nogle alvorlige troværdighedsproblemer. Rekonstruktionen af tiden og stedet, Berlin 1961, er ikke særlig godt lavet. Dekorationerne og kostumerne kommer netop til at virke som det; dekorationer og kostumer. Det går bedre efterhånden, som vi kommer tættere på vores tid.
Filmens alvorligste problem er imidlertid, at den er totalt uengagerende. Historien og især personerne fænger ikke. Eftersom Sofies flugt indleder filmen, får vi ikke på forhånd etableret, at Konrad og Sofie elsker hinanden så højt, at det virkelig er en tragedie, at de bliver adskilt. Mest ser det ud til at være en tragedie for Sofie, for ærlig talt så er Konrad en træmand og lidt af en opportunist. Han flyder ovenpå i det østtyske system, der satser på forskning, og får succés som videnskabsmand. Han stiller først for alvor spørgsmålstegn ved systemet, da det får personlige konsekvenser for ham. Det er også først dér, i forholdet mellem Konrad og hans søn, at "Løftet" liver op og bliver lidt engagerende. Resten af filmen lader Konrad og Sofies skæbner én ret kold, og hvis man skal beskrive politiske og historiske begivenheder på baggrund af det personlige, er det strengt nødvendigt, at vi kan føle for og med personerne.
Instruktøren Margarethe von Trotta har tidligere lavet film om tysk samtidshistorie. Blandt andet har hun beskæftiget sig med den tyske terrorisme i "De Tyske Søstre" fra 1981. Det er især på baggrund af den, at "Løftet" skuffer. "De Tyske Søstre" var en fremragende film, der med intensitet og nærvær beskrev konflikten mellem de personlige og politiske valg, som samfundet tvinger personerne til at tage. Er der noget "Løftet" mangler, så er det intensitet og nærvær.
19/11-2018