'Estetisk' nydelse
4.0
- "Mor! Mor! Vi vil have noget vittig underholdning, og noget smæk for skillingen, og noget vi kan tage med hjem!"
- "Jamen, det er jo hele tre ting. Det går virkelig ikke!"
Jo, for vi har "Mørke i Tallinn"!
Husets biograf har ofte importeret gode smalle film fra vore nordiske broderlande. Finske Ilkka Järvilaturis "Mørke i Tallinn" ("Tallinn Pimeduses") er en af dem. Filmen er først og fremmest en vellykket sort-humoristisk spændingsfilm, men at den udspiller sig på en alvorlig baggrund bliver tydeligt allerede som forteksterne kommer på lærredet; den finsk-amerikansk-estiske credit-liste suppleres af en række dokumentariske optagelser fra de sidste 50 år af Estlands omtumlede historie. De dramatiske billeder ledsages af en musik, der veksler mellem lystige dansetoner og en skingert dyster afsyngning af den estiske nationalsang. Denne indledende sekvens indeholder essensen af "Mørke i Tallinn": En i grunden alvorlig historie ses igennen skæve og humoristiske briller, så resultatet hverken bliver gumpetungt eller belærende, men spændende og lifligt uden at tabe den satiriske brod.
Alt til salg
Handlingen er noget indviklet og i starten lidt kluntet fortalt, men den accelererer og samler trådene med stor præcision. Vor helt Toivo (Ivo Uukkivi) er en naiv og fattig estisk elektriker, hvis smukke kone Maria (Milena Gulbe) er gravid. Da skurkene tilbyder Toivo en masse penge, for at bruge sin ekspertise til at mørklægge den estiske hovedstad, har han først sine moralske skrupler, men den jordbundne Maria får ham på andre tanker. I Estland er alt til salg.
Samtidig præsenteres vi for de forskellige farverige skurke og følger forberedelserne til kuppet, der skal finde sted netop som guldreserven hjembringes fra Paris til stor national jubel. Mens de tåbelige estere danser folkedans i gaderne og taler om deres nationale identitet, er de russiske gangstere, identitiske med samfundets ledende personligheder, ved at røve rub og stub. Der males et meget vellykket satirisk billede af situationen i østlandene: I bar selvglad begejstring glemmer Estland, at det har solgt sig selv til kapitalen. Og før det når at kigge sig om, har tyvepak løbet med hele butikken.
Hvem er lederen af den forbandede fiasko?
Men det går selvfølgelig ikke som skurkene har planlagt. Der er store indre uoverensstemmelser i deres rækker, og Toivos moralske skrupler smitter af på nogle af medlemmerne. Banden begynder at gå i opløsning, den svæver hid og did for hvem som helst, der har mod til at råbe "Jeg er leder af denne forbandede fiasko!". Dialogen er vittig og vi skifter fra scene til scene med en hastighed og balanceevne, der er imponerende. Mens kuppet står på, skal Maria pludselig føde, hvilket sætter Toivo i bevægelse. Han må nu både redde sin kone, som ikke kan føde uden det elektriske lys, han selv har været med til at afbryde, og samtidig redde den estiske nation fra undergang.
Surreelt forstærket satire
Den skæve synsvinkel og de lidt drejede karakterer giver det hele en surreel stemning, der blot forstærker satiren. Filmen er dog ret barsk, og det kan være svært at se grænsen mellem humoren og kynismen. Men det gør blot glæden så meget desto større, når fortællingen pludselig anslår lysere strenge. "Mørke i Tallinn" har et meget bredt register både af stemninger, effekter og temaer, hvilket hele tiden giver tilskueren noget at arbejde med. Samtidig bliver den aldrig sentimental, selv når handlingen kommer til mere patetiske og moralsk-religiøse pointer.
Man kan måske mene, at der næsten er for mange ingredienser i "Mørke i Tallinn". Den kan til tider virke rodet og overbebyrdet, men det kynisk-humoristiske centrale overblik, som filmen tildeler tilskueren, og den underspillethed som de fleste elementer præsenteres med, gør det muligt at kapere det hele.
- "Jamen, det er jo hele tre ting. Det går virkelig ikke!"
Jo, for vi har "Mørke i Tallinn"!
Husets biograf har ofte importeret gode smalle film fra vore nordiske broderlande. Finske Ilkka Järvilaturis "Mørke i Tallinn" ("Tallinn Pimeduses") er en af dem. Filmen er først og fremmest en vellykket sort-humoristisk spændingsfilm, men at den udspiller sig på en alvorlig baggrund bliver tydeligt allerede som forteksterne kommer på lærredet; den finsk-amerikansk-estiske credit-liste suppleres af en række dokumentariske optagelser fra de sidste 50 år af Estlands omtumlede historie. De dramatiske billeder ledsages af en musik, der veksler mellem lystige dansetoner og en skingert dyster afsyngning af den estiske nationalsang. Denne indledende sekvens indeholder essensen af "Mørke i Tallinn": En i grunden alvorlig historie ses igennen skæve og humoristiske briller, så resultatet hverken bliver gumpetungt eller belærende, men spændende og lifligt uden at tabe den satiriske brod.
Alt til salg
Handlingen er noget indviklet og i starten lidt kluntet fortalt, men den accelererer og samler trådene med stor præcision. Vor helt Toivo (Ivo Uukkivi) er en naiv og fattig estisk elektriker, hvis smukke kone Maria (Milena Gulbe) er gravid. Da skurkene tilbyder Toivo en masse penge, for at bruge sin ekspertise til at mørklægge den estiske hovedstad, har han først sine moralske skrupler, men den jordbundne Maria får ham på andre tanker. I Estland er alt til salg.
Samtidig præsenteres vi for de forskellige farverige skurke og følger forberedelserne til kuppet, der skal finde sted netop som guldreserven hjembringes fra Paris til stor national jubel. Mens de tåbelige estere danser folkedans i gaderne og taler om deres nationale identitet, er de russiske gangstere, identitiske med samfundets ledende personligheder, ved at røve rub og stub. Der males et meget vellykket satirisk billede af situationen i østlandene: I bar selvglad begejstring glemmer Estland, at det har solgt sig selv til kapitalen. Og før det når at kigge sig om, har tyvepak løbet med hele butikken.
Hvem er lederen af den forbandede fiasko?
Men det går selvfølgelig ikke som skurkene har planlagt. Der er store indre uoverensstemmelser i deres rækker, og Toivos moralske skrupler smitter af på nogle af medlemmerne. Banden begynder at gå i opløsning, den svæver hid og did for hvem som helst, der har mod til at råbe "Jeg er leder af denne forbandede fiasko!". Dialogen er vittig og vi skifter fra scene til scene med en hastighed og balanceevne, der er imponerende. Mens kuppet står på, skal Maria pludselig føde, hvilket sætter Toivo i bevægelse. Han må nu både redde sin kone, som ikke kan føde uden det elektriske lys, han selv har været med til at afbryde, og samtidig redde den estiske nation fra undergang.
Surreelt forstærket satire
Den skæve synsvinkel og de lidt drejede karakterer giver det hele en surreel stemning, der blot forstærker satiren. Filmen er dog ret barsk, og det kan være svært at se grænsen mellem humoren og kynismen. Men det gør blot glæden så meget desto større, når fortællingen pludselig anslår lysere strenge. "Mørke i Tallinn" har et meget bredt register både af stemninger, effekter og temaer, hvilket hele tiden giver tilskueren noget at arbejde med. Samtidig bliver den aldrig sentimental, selv når handlingen kommer til mere patetiske og moralsk-religiøse pointer.
Man kan måske mene, at der næsten er for mange ingredienser i "Mørke i Tallinn". Den kan til tider virke rodet og overbebyrdet, men det kynisk-humoristiske centrale overblik, som filmen tildeler tilskueren, og den underspillethed som de fleste elementer præsenteres med, gør det muligt at kapere det hele.
19/11-2018